Læsetid: 3 min.

Messias eller Englands farligste?

Labour-veteranen Tony Benn tog forleden til Bagdad for at interviewe Saddam Hussein. Information tegner et portræt af den rebelske britiske marxist
6. februar 2003

Portræt
London – Det er over 50 år siden, at Labour-veteranen Tony Benn blev valgt ind i det britiske parlament, Underhuset, første gang var nemlig i 1950. Men når den anden Tony med efternavnet Blair udskriver valg næste gang, har Tony Benn besluttet sig for at stoppe. Det er »slutningen på en epoke«, som BBC udtrykte det i et interview med ham i denne uge. Men hvem er han egentlig, denne Benn, som senest har erobret sig en plads i alverdens medier for sit tv-interview med Saddam Hussein? Benn er først og fremmest internationalist og klassisk marxist, og hans engagement i det britiske Arbejderparti er rodfæstet.

Berømt og berygtet
Han blev født i 1925 tæt ved Millbank, Westminster. Lige ved siden af boede Sidney and Beatrice Webb, som skrev den herostratisk berømte Clause IV i Labours partiforfatning – den som forpligter partiet til nationalisering som strategi, og som i mange år var en af partiets livsnerver.
Det må være skæbnens ironi, at det selv samme sted, som huser bygningen Millbank Tower, nu lægger bygninger til New Labours hovedkvarter, det New Labour, der under kampråbet om modernisering har forkastet stort set alt det, Tony Benn stod og stadig står for – inklusive Clause IV.
Den veluddannede Benn var bare 25 år gammel, da han blev medlem af Underhuset. Han blev minister første gang under Harold Wilson og har lige siden været en af britisk politiks mest markante profiler. Berømt på venstrefløjen i partiet, som så en art politisk Messias i den altid høflige og veltalende Benn. Berygtet i den anden side af partiet samt naturligvis hos De Konservative, som på et tidspunkt døbte ham »Storbritanniens farligste Mand«.
Benn, der mistede sin amerikanske kone, der døde sidste år, vil bruge sit otium til at arbejde med globaliseringen:

En koloni
»Det mest påtrængende af alle politiske spørgsmål i dag er: Vil globaliseringen tillade, at demokratiet overlever? På den ene side står alle de multinationale firmaer, IMF og EU. Jeg vil gerne hjælpe med at styrke de kræfter, der står på den anden side,« sagde han bestemt til BBC i førnævnte interview. Benn ser London som »en koloni midt imellem Washington og Bruxelles«, har nogle af hans kritikere, som kalder ham »enøjet«, til gengæld sagt.
Og som man kan læse af ovenstående citat, har Benn og Blair da heller ikke meget andet end fornavnet til fælles. Blair vil f.eks. se EU helt omvendt af Benn – som et instrument til regulering af de globale markedskræfter.
Og nar det gælder tidens varmeste politiske stridsemne, krigen mod den irakiske diktator Saddam Hussein, tog Tony Benn så til Bagdad for et stykke tid siden for at interviewe Hussein, ganske som han gjorde op til den forrige Golfkrig i 1991. Benns aktion skal siges at have gjort Tony Blair rasende, og det var da også en af de få muligheder, sandsynligvis nok den eneste, som Hussein har haft og vil få til at adressere det britiske folk, og dermed Vesten i bredere forstand, direkte.

Balance
Og det gjorde han i interviewet, hvor han ud over at benægte enhver forbindelse til al-Qaeda også beskyldte amerikanske og britiske olieinteresser for at være den eneste grund til en krig mod Irak.
Han afviste også kategorisk, at hans land skulle besidde masseødelæggelsesvåben af nogen art. »Vi har ikke sådanne våben, og de er ikke lette at gemme, så hvis vi havde, kan man nemt finde dem,« sagde han med et spark til FN’s våbeninspektørers pauvre resultater. Han bad Tony Blair om at stoppe amerikanerne og sagde, at en sådan »stor humanitær gerning vil blive belønnet af Gud«. Omvendt vil briterne som et stolt folk forstå, at også irakerne er et modigt folk, som vil kæmpe, hvis de bliver angrebet,« advarede diktatoren, der vist nok optrådte som sig selv og ikke havde sendt en af sine op til 20 kopier, som han siges at have ved hånden.
Hvad Benn ville med sin aktion var, sagde han efterfølgende til de britiske medier, at »skabe politisk balance i mediebilledet«.
»Selv den største skurk skal have en chance for at tale sin sag. Så må folk selv bedømme, hvad han siger.«

Tony Benn
77-årig veteran på den britiske venstrefløj, slutter som parlamentsmedlem ved det kommende valg. Berygtet og berømt i Storbritannien som veluddannet, skolet marxist samt EU- og globaliseringskritiker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her