Læsetid: 3 min.

NATO-krise er låst fast

Forsøget på at løse den alvorlige splittelse i NATO strandede i går på fastlåste postioner. EU indkalder til ekstraordinært topmøde
12. februar 2003

BRUXELLES – Da krisemødet endelig gik i gang efter to udskydelser varede det kun 15 minutter før NATO-generalsekretær George Robertson måtte konstatere, at mandagens krisesituationen ikke havde rykket sig en meter: »Mødet er slut fordi vi endnu ikke er i stand til at nå til en løsning,« sagde en talsmand for Roberston.
Hele dagen i går førtes der uformelle drøftelser i NATO-hovedkvarteret mellem Frankrig/Tyskland/Belgien og de øvrige lande i alliancen for at finde en løsning på striden om at komme Tyrkiet til undsætning. Tyrkiet, der som eneste NATO-land har grænse med Irak, bad mandag formelt om hjælp, fordi det i lyset af den forestående krig føler sig truet af Irak. Men de tre lande nægtede i hidtil et uset brud på den traditionelle NATO-solidaritet, at give deres ja til at udstationering af af anti-luftskyts og lån af AWACS-overvågningsfly.
Det fremkaldte kritik fra USA, hvor præsident George W. Bush erklærede sig »skuffet.« Og USA’s udenrigsminister Colin Powell beskyldte Belgien, Frankrig og Tyskland for at bruge
NATO som et politisk redskab for at fremme deres egne argumenter i FN mod hurtig brug af militær magt mod Irak.
»De bruger i øjeblikket deres magt til at blokere for at signalere, at de er uenige med vores fremgangsmåde,« sagde Powell.

Hånlige angreb
Samtidig kastede dele af amerikanske presse kastede sig ud i hånlige angreb på Frankrig, som man mindede om var blevet reddet af USA under Anden Verdenskrig af amerikanske soldater, der havde ladt deres liv i Europa. Krisens alvor for NATO, der allerede er ude i en identitetskrise efter Den Kolde Krig, fik Roberston til at insistere på, at der skal findes et kompromis. Iagttagere levnede det dog på forhånd ikke mange chancer.
Tanken bag de tre NATO-landes nej er nemlig, at de ikke vil gå ind på en »krigens logik«, så længe der forhandles om fredelig løsning. Og i den proces finder det næste konkrete skridt sted fredag i FN, hvor våbeninspektørerne aflægger rapport. Så det vil være meningsløst for de tre lande at ændre postion før FN-mødet.
En NATO-kilde sagde da også efter dagens korte møde: »Vi står hvor vi stod. Der har ikke været bevægelse at spore.«
Ikke desto mindre fortsætter krisemødet i dag. Samtidig bekræftede det græske EU-forrmandskab, at det indkalder til et ekstordinært EU-topmøde allerede på mandag i Bruxelles. De 15 EU-landes stats- og regeringschefer har accepteret invitationen til mødet, der skal bruges til at finde frem til en fælles holdning i spørgsmålet til Irak.
»Formandskabets holdning er meget klar. Der findes en fredelig løsning på konflikten med Irak. Vi er ikke på en ensrettet vej,« sagde den græske talsmand, Christos Protopapas.
I lyset af den dybe splittelse i NATO-kredsen virker det dog på forhånd som et dødfødt projekt at nå til EU-enighed, og EU risikerer blot at udstille sin splittelse endnu mere. Det forventes, at Grækenland vil udsende et program, som ikke kun omhandler situationen i selve Irak, men også beskæftiger sigbredt med situationen i Mellemøsten.
Lektor fra Institut for Statskundskab i København Morten Kelstrup vurderede dog, at Europas holdning til en eventuel krig mod Irak først og fremmest afgøres i NATO, og at EU-topmødet kun er sminke på EU’s udenrigspolitiske facade.
»Europas rolle afhænger af forhandlingerne i NATO. Uenigheden mellem de europæiske lande er efterhånden så dyb, at det græske formandskab formodentlig ikke kan løse den. Det bliver mere et arbejde for at finde en passende facade,« sagde Morten Kelstrup til Ritzau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her