Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

21. februar 2003


Isser Harel, 91
*En af israelsk efterretningstjenestes bedst huskede operationer er uden tvivl den kontroversielle tilfangetagelse af Adolf Eichmann. En nat i 1960 i den argentinske hovedstad Buenos Aires pågreb udsendte agenter den mest efterlyste nazistiske krigsforbryder og førte ham med sig tilbage til Jerusalem til retsforfølgelse og en ventende dødsdom.
Sagen vakte stor interna-
tional opsigt for sin kompleksitet og professionelle udførelse – og bagefter ikke så lidt diplomatisk furore, fordi den kun havde kunnet lade sig udføre ved at bøje internationale hensyn i mere end én retning.
Manden bag det hele var Isser Harel, som døde i denne uge. Han var dengang chef for både sikkerhedstjenesten Shabak, som han havde grundlagt i 1948, og efterretningstjenesten Mossad, som han også havde grundlagt, men nogle år senere.
Gennem sine 15 år i spidsen for Shabak og 11 for Mossad opbyggede Isser Harel de to organisationers verdenskendte ry gennem snesevis af ligeså spektakulære, men mindre medieomtalte operationer. I folks bevidsthed var intet umuligt for de allestedsværende, næsten almægtige agenter, som ofte arbejdede på kanten af loven og almindelige menneskelige hensyn. På det tidspunkt betragtede mange de to organisationer som en israelsk pendant til Sovjetunionens mægtige og frygtede KGB.
Kendetegnende for de hemmelighedsfulde arbejdsmetoder var Isser Harels navn totalt ukendt for det store flertal, hvilket dog ikke forhindrede, at han nok var landets mest magtfulde mand næst efter den daværende ministerpræsident, David Ben Gurion. Hans indflydelse siges endog at have været større end landets valgte leder.
I manges øjne var den polskfødte Harel lige til sin død indbegrebet af den arbejderzionistiske pioner. Han indvandrede til det daværende britiske mandatområde i 1930 og var med til at grundlægge en kibbutz på kystsletten nord for Tel Aviv.
Op til krigen i forbindelse med staten Israels oprettelse i 1948 lod han sig indrullere i forløberen for den israelske hær, Hagana, som gav ham ansvaret for efterretningsarbejdet. Hans hovedopgave der var – paradoksalt nok – rettet indad, idet indsatsen navnlig bestod i at kontrollere rivaliserende jødiske militsgrupper som Menachem Begins Irgun Zvai Leumi og den højreekstremistiske Stern-gruppe, hvilket han gik til med stor nidkærhed.
Tiderne har ændret sig, og arbejdet i både Mossad og Shabak er præget af større gennemsigtighed. Organisationerne er ikke længere hævet over kritik, hvilket dog ikke forhindrer, at ryet lever videre, og med dette følelsen af at tidligere tiders metoder alligevel ikke er gået helt i glemmebogen. Som chef for både Mossad og Shabak skabte Isser Harel sig en magtposition, som var uden sidestykke i den vestlige verden. Det er vel også hans værk, at både venner og fjender stadig anser organisationernes effektivitet – hvad enten denne er reel eller formodet – som uden sidestykke.faf

Walt Rostow, 86 år
*Egentlig var Walt Whitman Rostow økonomisk historiker, men eftertiden vil mest huske ham som en af Vietnam-krigens arkitekter og ivrigste forsvarere på amerikansk side.
Han var søn af jødiske immigranter fra Rusland, ivrige socialister, der navngav sønnen efter den store amerikanske lyriker Walt Whitman. Selv blev han ivrig anti-kommunist.
I 1960 udkom hans økonomiske hovedværk, The Stages of Economic Growth, der havde den sigende undertitel An Anti-Communist Manifesto, og som blev en meget læst, omend også meget omstridt, bog i akademiske kredse. Dens teser passede godt til tidsånden og til Kennedy-klanens koldkrigs-liberalisme, og i 1961 kom han ind i Kennedy-regeringens inderkreds som stedfortræder for Kennedys assistent i nationale sikkerhedsspørgsmål, McGeorge Bundy.
Han havde forskellige hverv under Kennedy og steg i graderne. Efter mordet i Dallas i 1963 forlod mange Kennedy-folk det offentlige liv, men på Præsident Johnsons anmodning blev Walt Rostow.
Han blev involveret i formuleringen af Johnsons Vietnam-politik og var manden bag de begrundelser, der efter en episode i Tonkin Bugten i 1964 førte til eskaleringen af USA’s engagement og bombningerne af Nordvietnam.
I de kommende år stod han fast på den linje, at krigen måtte og skulle vindes militært, og at forhandlinger var et spild af tid og kræfter. End ikke Tet-offensiven i 1968, som var med til at få Johnson til at opgive at søge genvalg, fik Rostow til at vakle.
Hans kompromisløse antikommunisme og næsten gammeldags patriotisme kostede ham mange venner i det liberale etablissement, og efter Nixons valgsejr i 1968 var der ingen af de berømte universiteter i New England, der kunne finde et job til ham.
I stedet drog han sydpå, hvor han fik job ved University of Texas i Austin, hvor han og hustruen Elspeth, som også var universitetslærer, fik en lang og tilsyneladende lykkelig karriere. Parret var populære gæster i byens selskabsliv, og blandt deres nære venner var Lyndon Johnsons enke, Lady Bird Johnson. kyed

Augusto Monterroso, 82
*Kortprosaen er en ædel genre midt mellem poesi og novelle, som her til lands er dyrket med fint resultat af forfattere som Peter Seeberg og Villy Sørensen samt den yngre Peter Adolphsen. Ingen har dog skrevet så korte ’shortstories’ som Augusto Monterroso. Flere er kun på en side eller et par sætninger, og den korteste af dem alle, nok verdens korteste, kun på en enkelt: Cuando despertó, el dinosaurio todaví a estaba alli – på dansk: »Da den vågnede, var dinosauren der stadig.« En tekst, der er blevet endevendt af litterater.
Monterrosso – blandt venner Don Tito – blev født i Honduras i 1921, fik så guatemalansk nationalitet, men flygtede som 23-årig for de regerende generaler til Mexico. Han var politisk aktiv mod de amerikanske interesser i bananplantagerne, og et tidsskrift, han redigerede, blev samlingspunkt for kritiske intellektuelle. I 50’erne blev han af en ny regering i Guatemala hædret med en stilling som vice-konsul i Mexico. Et kup i dette land fik ham til at fly videre til Chile. Her sluttede han sig til kollegaen, nobelprisvinderen, Pablo Neruda, og blev dennes sekretær og ven.
Monterrosos underfundighed afspejler sig i en af hans bogtitler: Samlede Værker & Andre Historier. Bjørk

Aksel Dreslov, 84
*Journalist og forfatter Aksel Dreslov, København, er død.
Efter studentereksamen, ophold på Askov Højskole og to års studier ved Københavns Universitet blev han ansat på Fyns Venstreblad. De fleste år som journalist var han på Politiken. Først på bladets redaktion i Odense og fra 1971 til pensioneringen i 1985 i København.
Aksel Dreslov lavede flere radioreportager, og han skrev også adskillige børnebøger, bl.a. Henning-bøgerne, flere biografier om H.C. Andersen og flere Turen går til...-bøger. For et års tid tiden udgav han sine memoirer Mellem Linjerne. ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu