Læsetid: 2 min.

Nye regler for kommunalt dyneløfteri

For at standse svindel med sociale ydelser er socialminister Henriette Kjær (K) klar med en stribe tiltag. Pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere advarer mod mere dyneløfteri
3. februar 2003

Danskerne kommer fremover til at opleve mere dyneløfteri, hvor f.eks. pædagoger og hjemmehjælpere sladrer om borgerne til kommunen.
Det frygter flere fagforbund bliver resultatet af et nyt lovforslag fra socialminister Henriette Kjær (K).
Lovforslaget skal skabe klare regler for de kommuner, der forsøger at standse svindel med offentlige ydelser. Men forslaget tvinger pædagoger, sygeplejersker hjemmehjælpere, og skolelærere til at sladre om borgerne, lyder advarslen:
»Vi oplever allerede et meget ubehageligt pres fra kommunerne på specielt vores ledere i børnehaverne. Med forslaget bliver vi sat til at agere politibetjente. Og dermed bliver tilliden mellem børn, forældre og pædagoger sat over styr, når vi skal til at løfte dyner,« siger formand Bente Sorgenfrey (BUPL).
Også Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Dansk Sygeplejeråd og Dansk Socialrådgiverforening er kritisk over for lovforslaget.
Socialminister Henriette Kjær erkender, at offentligt personale kan blive bedt
om oplysninger i konkrete sager om snyd, men afviser at det vil føre til mere dyneløfteri:
»Hjemmehjælperne skal ikke ud og tælle tandbørster. Kommunerne har hidtil været i tvivl om, hvornår de måtte gribe ind mod snyd og har derfor tyet til kratluskeri. Det bliver nu stoppet,« siger socialministeren om sit lovforslag, der på torsdag bliver behandlet i Folketinget.

Krigserklæring
Men de faggrupper, der nu kan blive inddraget i kommunernes krig mod social svindel, lader sig ikke formilde af socialministerens forsikringer.
De nye regler vil bliver opfattet som en opstramning i kommunerne, som med fornyet iver vil benytte personalet til at spionere på borgerne, mener advokat Helle Bang Hjort, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd:
»Kommunerne vil ikke længere være i tvivl. De må gerne bruge skolelærere og andre til at imødegå socialt bedrageri. De vil gribe den mulighed og bruge den,« siger hun.
Lovforslaget kan derfor ødelægge det tætte forhold som er helt centralt i f.eks. pædagogers, sundhedsplejerskers og skolelæreres arbejde, forklarer Helle Bang Hjort.

Går ud over børn
Det kan f.eks. være en sundhedsplejerske, der kommer hos en enlig mor for at give råd om børnene. Sundhedsplejersken kan få at vide, hvis der en mand involveret som forsørger. Dermed er hun ikke berettiget til et tilskud fra kommunen.
»Tavshedspligten bliver skubbet til side, fordi kommunerne får videre beføjelser. Men den viden er opnået via tillid, og er desuden alt for upræcis til at afgøre, om der er tale om socialt bedrageri,« siger advokaten for FTF.
I værste fald kan borgere føle sig presset til at afbryde kontakten med skolelærere eller sundhedsplejersker – og det går i så fald ud over børnene. Helle Bang Hjort opfordrer i stedet kommunerne til at ansætte professionelle dyneløftere for at komme svindelen til livs.
I Folketinget støder socialministerens lovforslag også på stærk modstand hos SF:
»Jeg vil stærkt advare mod, at kommunerne får lov til at anvende frontpersonale som stikkere. Det er dybt betænkeligt,« siger socialordfører Villy Søvndal (SF).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu