Læsetid: 3 min.

Østlande føler sig trådt på

Den franske præsidents kritik har såret mange østeuropæeres nationale stolthed. Det vil EU-modstanderne forsøge at udnytte før folke-afstemninger. I de fleste østlande vil effekten dog være begrænset
20. februar 2003

Man føler sig trådt på i de kommende EU-medlemslande fra Central- og Østeuropa efter den franske præsident Jacques Chiracs hårde kritik af deres støtte til USA’s Irak-kurs.
Chiracs udtalelser om, at østlandene havde optrådt »barnligt« og havde misset en »stor mulighed for at holde mund« – fremfor at skrive under på en støtteerklæring til USA - har ikke blot blot gjort kandidatlandenes regeringer sure.
Vreden vil også brede sig til befolkningerne, og det vil EU-modstanderne forsøge at udnytte maksimalt op til dette års folkeafstemninger i kandidatlandene, vurderer østeuropæiske eksperter over for Information. Der er dog forskellige opfattelser af, hvor meget vind, det vil give i nej-sidens sejl.
»Der er ingen tvivl om, at den form for storebror-mentalitet, som Frankrig har givet udtryk for, også sårer bredt i befolkningen. Det sårer simpelthen den nationale stolthed,« siger Peter Dunai, seniorkorrespondent ved Ungarns største avis, Nepszabadsag.
Siden Chiracs udtalelser i mandags er der endnu ikke blevet foretaget nye meningsmålinger om ungarernes holdning til EU. Men i går blev den seneste måling, foretaget i weekenden, offentliggjort. Den viste, at ja-siden var vokset til 67 procent februar mod 56 procent i januar.
»Den nye udvikling vil dog helt bestemt ikke hjælpe EU-tilhængerne,« siger Peter Dunai.
Han vurderer imidlertid, at der skal meget til, før det komfortable flertal fra weekendens måling skal kunne forvandles til et nej ved folkeafstemningen i landet den 12. april.
Den ungarske befolkning bakker overvejende op om regeringens Irak-politik, så også på den baggrund vil regeringen have sympati, når den argumenterer for at ja til EU på trods af Chiracs udfald.

Polske problemer
Derimod har regeringen i Polen, det største kandidatland med en befolkning på knap 40 millioner, langt større problemer med at hive et flertal for EU i hus ved folkeafstemningen, som foreløbig er planlagt til den 8. juni. Selv om ja-siden står til 68 procent, er der frygt for, at de nødvendige 50 procent af vælgerne ikke vil dukke op på afstemningsdagen.
Det har formentlig ikke hjulpet den polske regering, at den franske forsvarsminister, Michele Alliot-Marie, tirsdag kom med en opfølgning på Chiracs udtalelser under et besøg i netop Polen.
Alliot-Marie sammenlignede de kommende EU-landes situation med en kommende svigerdatters rolle i en familie, hvor hun for hurtigt vælger side i en intern familiestrid.
»Problemerne bør altid løses i familien selv, fordi der her er stærke bånd, mens personen udenfor risikerer at komme til at betale prisen.«
Polen – samt Ungarn og Tjekkiet – var blandt de otte lande, der sammen med Danmark og flere andre EU-lande sendte en solidaritetserklæring til USA i sidste måned. Få dage senere sendte lederne fra 10 østeuropæiske lande endnu et brev til Washington - den såkaldte Vilnius-erklæring – hvor de støttede truslerne om en militær aktion mod Bagdad.

Slovensk dilemma
Netop Vilnius-erklæringen skabte stor diskussion og debat i et andet kandidatland, Slovenien.
Både fordi erklæringen efter alt at dømme var fabrikeret på den anden side af Atlanten, men også fordi krigsmodstanden i Slovenien er større end i så mange andre østlande.
»Befolkningen var meget imod, at vi havde skrevet under på erklæringen uden videre,« siger Stojan Zitko, lederskribent på Sloveniens største dagblad, Delo.
»Der var også relativt set utroligt mange mennesker på gaderne i Ljubljana for at demonstrere mod krigen i lørdags,« siger Stojan Zitko med henvisning til, at mindst 8.000 protesterede i den slovenske hovedstad – et højt tal for et land med to millioner indbyggere.
Han vurderer på den baggrund, at Chiracs udtalelser ikke vil få nogen konsekvenser for ja-siden i Slovenien. Omkring 60 procent forventes at stemme for optagelse i EU, når landet som det første af kandidatlandene holder folkeafstemning den 23. marts.
Samme dag skal slovenerne også stemme om optagelse i NATO, og her er det – ret usædvanligt for østlandene – langt fra givet, at det vil blive et ja. 44 procent vil ifølge de seneste målinger stemme ja, mens 39 procent siger nej.
»Vi har en stor bevægelse for at forblive alliancefri, og jeg er langt mere tvivlende over for udkommet af NATO-afstemningen end af EU-afstemningen,« siger Stojan Zitko.
Den skepsis over for NATO, som hersker i befolkningen bunder i den samme skepsis, som kom for dagen i forbindelse med Vilnius-erklæringen i begyndelsen af februar. Dagbladet Delo kritiserede i den forbindelse den slovenske regering for at have bidraget »til den amerikanske deling af Europa.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu