Læsetid: 5 min.

Også Vestens byggesten blev formet og brændt i Irak

Et blik på Iraks lange historie som kulturernes vugge gør det ikke vanskeligt at finde historiske paralleller til vores dages konstruktioner af det godes kamp mod det onde
7. februar 2003

(2. sektion)

Kulturhistorie
Der er få steder på jorden som har så rig og kompleks en kulturhistorie som Irak. På grund af Iraks geografiske placering og de kulturhistoriske begivenheder, der knytter sig dertil, kaldes Irak ofte for »kulturernes vugge«. Iraks område har nemlig fostret verdens tidligste statsdannelser og den første skriftkultur, nogle af de mest kendte og indflydelsesrige religiøse og politiske centre, heriblandt oldtidens Babylon og middelalderens Bagdad, som engang var islams kulturelle hovedstad og hjemsted for megen stor arabisk litteratur. Fra Irak stammer også opfindelser som skriften, 60-tals-systemet, der bl.a. ligger til grund for vores time-inddeling og grundlæggende geometri samt matematiske og medicinske landvindinger. Området er også flere religioners oprindelsessted, og det har desuden bevidnet nogle af historiens mere notoriske diktatorer.
Iraks område kaldes også Mesopotamien. Det er en antik græsk betegnelse, der betyder (landet) »mellem floderne« – Eufrat og Tigris. Det var her, verdens første organiserede samfund, de første bystater, opstod, og det ældste kendte skriftsystem, kileskriften, blev opfundet. De kulturer, der kom til at dominere oldtidens Mellemøsten, – inklusive indbyggerne i Palæstina, hvis religion vi kender fra den tekstsamling fra Det Gamle Testamente – nemlig de sumeriske, babylonske og assyriske kulturer, stammer også herfra.
De første civilisationer i Mellemøsten opstod i de frugtbare områder ved Eufrat og Tigris midt i nutidens Irak omkring år 3000 f.v.t. Området er kendt som en del af »den frugtbare halvmåne«, som er omringet af ørken. Dyrkning af jorden er dybt afhængig af de to floder og den kunstvanding, som de muliggør.

Syndfloden og Noas Ark
Det var her, man først så sumerernes kultur brede sig, og med dem skriftkulturen. Skriftsystemets opståen var en udvikling, hvis kulturelle betydning ikke kan overvurderes. Sumererne kradsede deres tegn i våde lertavler; en stavelsesskrift, ved hjælp af hvilken de nedfældede ikke alene deres handels- og lånedokumenter, men også epik, poesi, satire, historieskrivning og religiøs litteratur. Meget af den, samt den senere righoldige babylonske litteratur, er bevaret næsten intakt på lertavler til i dag. Der findes skabelses- og syndflodsmyter, myter om helte og monstre, genrer som fabler og satirer, litteratur, der er sig selv bevidst som litteratur. Særligt berømt er Gilgamesh-epet, som Rilke kaldte »das Epos der Todesfurcht«, et over 4000 år gammelt episk digt om venskab og dødsangst. Også velkendt er historien om den store vandflod, som vi også har en version af i Det Gamle Testamente (syndfloden og Noas Ark). Vi ser her de første glimt af litterære og kulturelle motiver, som lever videre den dag i dag, samt udviklinger i arkitektur, kunst og religion, hvis indflydelse stadig gør sig gældende.
Men meget af dette kulturelt frugtbare områdes historie består af en endeløs række af krige, der blev udkæmpet om kontrollen over handelsruterne, som krydsede Irak, eller om erobring af territorier, der skulle støtte de mange skrøbelige imperier, som fulgte efter hinanden i området og som ofte faldt fra hinanden ved den stærke herskers død. Områdets beliggenhed og landbrugsgoder muliggjorde nemlig hurtigt en magtfuld og ekspanderende statsdannelse, som vi f.eks. ser det med kong Hammurabi af Babylon (1792-1750 f.v.t.), som efterlod nogle af verdens ældste love, der senere blev efterlignet af andre civilisationer. En af tankerne, vi ser nedfældet på Hammurabis lovstele (der i dag befinder sig på Louvre), er tanken om, at afstraffelsen skal svare til forbrydelsen. Det samme princip findes i Det Gamle Testamente i loven om »øje for øje, tand for tand«. Også tanken om, at det er herskerens rolle at beskytte de svage i samfundet, og at staten skal sørge for, at loven bliver overholdt, findes hos Hammurabi.

Krig og forvandling
Mange af Iraks stærke mænd brugte områdets rigdom og tekniske kunnen til at udvide deres territorium. Nebukadnesar (605-562 f.v.t.), der med sin hær overvandt Jerusalem i 586 f.v.t., er et berømt eksempel. Han var også legendarisk for sine ’hængende haver’ i Babylon, et af verdens syv vidundere. Få århundreder senere viste Alexander den Store, hvor sårbar regionen var over for stærkt bevæbnede modstandere, da makedonerne skabte et rige, der strakte sig fra Middelhavet til Kinas grænser. Efter Alexanders død i Babylon i 323 f.v.t. faldt riget dog fra hinanden i mindre stykker, og oplæstes totalt under persernes pres fra øst.
Trods vedvarende krige mellem Persien og Byzans var området under persisk dominans indtil midt i 600-tallet e.v.t., hvor en enorm hær af muslimer strømmede ind i området og omvendte de kristne stammer i regionen. De nye muslimske herskere flyttede hovedstaden fra Babylon til Bagdad i 700-tallet, og ombyggede byen til et driftigt intellektuelt og kulturelt centrum. Arabiske universiteter og biblioteker blomstrede, græske tekster oversattes til arabisk, og derved bevaredes bl.a. vigtige medicinske, filosofiske og matematiske litteratur, som middelalderens vestlige kultur ignorerede. I denne lærdommens højborg var mange beskæftiget med at oversætte og bevare en universel arv fra Aristoteles, Platon, Hippocrates, Ptolemæus, Euklid og Pythagoras, og mange selvstændige opdagelser inden for matematik og astronomi blev gjort.

Kastebold
Særligt kendt er Abu Jafar Muhammad ibn Musa al-Khawarizmis angivelige opfindelse af nullet og de mange lærebøger i matematik, som senere oversat til latin ramte renaissancens Europa med enorm kulturel gennemslagskraft.
På denne tid introduceredes også de arabiske tal, som vores talsystem bygger på. Som kalifatets centrum blev Bagdad den islamiske verdens hovedstad og et lærdomscenter, i hvilket arabiske og persiske kulturelementer fusionerede og sammen nåede usete videnskabelige og litterære højder.
Blomstringsårene fik dog et blodigt endeligt, da mongolerne overfaldt Centralasien og siden erobrede Irak i det 13. århundrede. Bagdad blev plyndret to gange, tusinder af indbyggere dræbt, og mange af de essentielle vandingssystemer ødelagt, hvilket var katastrofalt for landbruget. Invasionerne betød århundreder med økonomisk nedgang og elendighed, og førte til stor ustabilitet i Irak. De veluddannede muslimer i byerne mistede magt til landlige stammer af autonome »sheiker«, og uden et egentligt selvstændigt styre blev Irak hurtigt kastebold mellem rivaliserende stormagter i Tyrkiet og Iran.
Det generelle billede, som Iraks betydningsfulde kulturhistorie tegner, har således to sider. Den ene viser et kulturelt og intellektuelt frugtbart område, som har igangsat nogle af de vigtigste kulturelle udviklinger, der har haft afgørende indflydelse på den historiske udvikling i området og i vestlig kultur.
En dybere forståelse af, hvad der er på spil også i dag, er dybt afhængig af kendskabet til denne kulturhistoriske baggrund. Den anden side af billedet viser, hvordan området altid har været objekt for magtfuldes mænds begær. Det har resulteret i det utal af krige, der har plaget området, uanset hvad deres mere konkrete årsag så har været – kulturel knowhow, handelsruter eller olie. En betydningsfuld faktor i spillet er desuden den enorme ideologiske betydning, området har haft og stadig tilskrives på grund af sin stærke kulturelle historie og den ideologisk-religiøse rolle, som Babylon spillede i Bibelen.
Denne rolle transformeredes senere nemt til den rolle, islam særligt i middelalderen spillede over for Vestens kristendom. Og det er ikke vanskeligt at se parallellen til vores dages konstruktioner af det godes kamp mod det onde...

Laura Feldt er BA og overbygningsstuderende i assyriologi ved Carsten Niebuhr Instituttet for Nærorientalske Studier, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu