Læsetid: 2 min.

Oprøret fra carporten

Et midteroprør fra parcelhuskvartererne på trods af de faste terminer? Den vision var svær at kapere for Ebbe Reich
7. februar 2003

Efterkritik
Det var et tilfælde, at Oprør fra midten udkom på 500-årsdagen for forfatteren til den klassiske Utopia, Thomas Mores, fødsel. Datoen var valgt en af forlagssekretær fra Gyldendal, og først bagefter blev forfatterne og Gyldendal opmærksomme på dato-sammenfaldet.
Det er en af de anekdoter, som forfatteren Ebbe Reich kan underholde med i aften i Valby Medborgerhus, når han skal holde fødselsdagstalen på midteroprørets 25 årsdag. For at et oprør skulle komme fra midten, faldt venstrefløjens traditionelle oprørere meget for brystet, husker han.
»Vi stod nok lidt fornærmede og med korslagte arme, os, der egentlig var de fødte modtagere af visionen i Oprør fra midten,« siger han.
»Det gav bestemt signalforvirring, at de kaldte bogen Oprør fra midten – som om det var ligegyldigt, om man var på til højre, på midten eller til venstre. Det tror jeg var en fejl. Midten for os venstreorienterede var jo den opadstigende, vellønnede og navnlig storforbrugende middelklasse med deres parcelhuse, deres biler og alle de faste terminer, kort sagt alt det vi ikke kunne fordrage.«

Kage og skolastik
Ifølge Reich kom Oprør fra midten fem-seks år for sent, først da den glade venstrefløjstid allerede var ved at være et overstået kapitel:
»I 1978 havde jeg i hvert fald fornemmelsen af tilbagetog over hele linjen. Der var valget i 1973, hvor Glistrup kom i Folketinget, der var kollektiverne, der blev opløst, det hele gik lidt i kage – og endte i stor udstrækning i marxistisk skolastik.«
– Bogen blev solgt i 122.000 eksemplarer?
»Ja, man må nok på den anden side sige, at det var meget godt for midteroprøret, at venstrefløjen forholdt sig så negativt og afventende – at vi ikke for ind og forsøgte at overtage det. Men for os, i hvert fald for mig, at se, var det helt umuligt at forestille sig, at middelklassen skulle lave et oprør. Og det er det sådan set stadigvæk.«
– I dag virker bogen meget naiv?
»Forfærdeligt naiv, men det gjorde den nu også dengang. Den virkede stødende for venstrefløjen og sikkert håbløst naiv for resten af samfundet. Men det var egentlig et ret flot bud på en beskrivelse, det må man sige. Faktisk føler jeg mig mere solidarisk med bogen i dag, end jeg gjorde for 25 år siden.«
»Og hvis bogens vision virker endnu mere naiv i dag end for 25 år siden, så kan det jo skyldes, at den tanketomme liberalisme i dag har sejret så totalt, at enhver beskrivelse af et anderledes samfund kommer til at virke bundløst naivt. Netop derfor er utopier endnu vigtigere i dag.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her