Læsetid: 3 min.

’Særdeles utilfredsstillende’

Berlingske-koncernen ender med et underskud på 237 mio. kr. Alligevel forventer koncernchef Joachim Malling at vende de kritiske tal til et trecifret millionoverskud på tre år
21. februar 2003

Fra vor egen verden
For ikke mindre end to dage siden kunne interesserede i Børsen læse, at den kriseramte morgenavis Berlingske Tidende ifølge bladets chefredaktør Niels Lunde var i gang med »en revolution«. Foretaget med små skridt ganske vist, men skridt der samlet ville ende i et tigerspring. I går blev det slået fast, at den økonomiske startposition for dette tigerspring er yderst tvivlsom.
Det Berlingske Officin, der ud over Berlingske Tidende omfatter bl.a. B.T., Weekendavisen, Århus Stiftstidende og gratisavisen Urban kommer ud med et underskud efter skat i 2002 på 237 mio. kr., et resultat, koncernen selv kalder »særdeles utilfredsstillende.« På den primære drift er underskuddet 128 mio. kr.
Årsagen til de katastrofalt røde tal på bundlinjen forklares med nedgangen i indtægter på jobannoncer, samt en hård kamp for at forsvare positioner på markedet i hovedstaden og i Århus.
Mens de andre aviser ifølge koncernen nåede deres mål kommer Berlingske Tidende ud med et historisk underskud på cirka 90 mio. kr. efter skat.
Århus Stiftstidende, som i pressekredse omtales som »hullet i jorden« har et underskud på 40-50 mio. kr. mens Urbans tab udgør 66 mio. kr.
Men det får ikke koncernchef Joachim Malling til at tvivle på koncernens strategiske satsninger.
»Vi opgiver ikke Århus Stiftstidende og Urban. Det er to store strategiske investeringer, der skal forsvare vores markedsposition. Vi ser det som centralt ikke at afgive annoncekroner til en ny spiller i hovedstadsområdet. Med hensyn til Stiftstidende har vi brug for noget, der kan balancere Jyllands-Postens indtrængen på bl.a. boligmarkedet også i det østjyske,« siger Malling.
Koncernchefen mener ligeledes, at det vil være muligt for Berlingske-koncernen inden for en kort årrække at vende den negative spiral.
Der er allerede sparet 190 mio. kr. i år, og yderligere 170 mio. kr. er hensat til fratrædelsesordninger. Dernæst kommer en række effektiviseringsprogrammer på tværs i organisationen inden for områder som it, administration samt annoncesalg- og produktion, der ifølge Joachim Malling frem til 2005 samlet får koncernen op på en indtjening på 200-250 mio. kr.
»Det er ikke grønthøsterbesparelser, men mere intelligente løsninger over tid. Vi skal skabe bedre resultater gennem effektiviseringer og driftsmæssige forbedringer. Og vi har en stærk ejer i ryggen, der ser langsigtet på markedspositioner. Derfor er jeg ganske sikker på, at vi har mulighed for at bruge de ressourcer, vi har behov for, for at fastholde vores markedspositioner,« siger Malling.
Den norske ejer Orkla Media stiller krav om seks-syv procent i overskud. Ikke at forveksle med de 15 procent i afkastningsgrad, som Orkla for nylig i noget, der ligner en tom gestus, satte ned til 12,5 procent.

’Ikke nok’
At koncernen ikke viger på de udsatte positioner huer derimod ikke tillidsmand for de redaktionelle medarbejdere Uffe Gardel, Berlingske Tidende, der i øvrigt betegner reaktionen hos de medarbejdere, der har været uvidende om udviklingen i årets regnskabstal, som »chokeret«.
»Vi er positive over for, at man vil effektivisere uden det går ud over den redaktionelle kvalitet. Men jeg tror ikke, det er nok. Tabene er for store. Koncernen udkæmper en meget kostbar krig på flere fronter uden allierede og , så vidt jeg kan se, uden at have råd til det. Dermed sidder ledelsen i en strategisk klemme, som jeg håber, man vil finde en strategisk løsning på,« siger Uffe Gardel.
Medieanalytiker Preben Sepstrup, Sepstrup Kommunikation og Medier, mener ligeledes, koncernens strategi er farlig.
»Fra at være stærkt dominerende er der opstået store ledelsesmæssige, økonomiske og indholdsmæssige problemer, hvilket betyder, at man slet ikke får nok ud af at være den koncern, der sidder på halvdelen af det danske avisoplag. Men for mig at se er udfordringen ikke at fastholde to meget dyre, nærmest principelle investeringer i Århus Stiftstidende og Urban. Ingen af de store avis-koncerner har kræfter til at undergrave hinanden. Det er langt bedre at konkurrere på at udvikle produktet,« siger Sepstrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her