Læsetid: 2 min.

Socialminister gør op med kommunale kratluskere

Socialminister Henriette Kjær (K) sætter nu klare grænser for, hvornår kommunerne må bruge pædagoger og skolelærere som spioner. SF kritiserer ministeren for at åbne op for stikkersamfund
3. februar 2003

Pædagoger, hjemmehjælpere, sundhedsplejersker og skolelærere kan godt forberede sig på at blive anvendt som spioner i kommunernes kamp mod socialbedragere.
Det mener SF’s socialordfører Villy Søvndal, der i stærke vendinger advarer mod et nyt lovforslag, som Folketinget på torsdag skal tage stilling til.
»Jeg vil meget advare mod, at kommunerne får lov at anvende frontpersonale som stikkere. Det er dybt betænkeligt,« siger Villy Søvndal.
Forslaget fra socialminister Henriette Kjær (K) er ellers tænkt som en hjælp til borgerne.
Kommunerne har i flere tilfælde spioneret ulovligt mod borgere, der blev mistænkt for at snyde med penge fra det offentlige – f.eks. bistandshjælp, børnetilskud og pension.
Lovforslaget sætter derfor hegnspæle op omkring kommunernes muligheder for at samle oplysninger ind, understreger Henriette Kjær:
»Der er ikke tale om, at hjemmehjælpere og pædagoger nu skal deltage i kampen. Det er misforstået. Men ansatte får pligt til at sige, hvad de ved, hvis kommunen kører en konkret sag,« siger socialministeren.

Ret og rimeligt
Men ved at inddrage skolelærere, sygeplejersker og andet servicepersonale så opstår problemet, mener Villy Søvndal.
Når de nye regler bliver fremlagt i Folketinget på torsdag, er SF derfor klar med et andet lovforslag, der skal tvinge partierne til at se i øjnene, at danskernes måde at leve sammen på har ændret sig:
»Vi skal anerkende, at familiemønstrene har ændret sig siden Christian d. IV’s tid. Hvis et fraskilt forældrepar lader faren følge barnet hjem til moren, så er det jo ikke et problem. Ellers hvis en pensionist besøger og overnatter hos en veninde, så er det jo heller ikke social-bedrag. Socialministeren lever i verden af i går,« siger Villy Søvndal.
Han vil derfor presse ministeren til at afdække det formodede misbrug af de sociale ydelser.
Der har de senere år været stigende fokus på kommunernes indsats. Også derfor vil socialminister Henriette Kjær skabe klarhed med det nye lovforslag. Forslaget slår fast, at kommunerne f.eks. ikke må ringe arbejdsgiverne op for at spørge til mistænkte borgeres private forhold. Kommunerne kan heller ikke slæbe borgerne i retten for at få en forklaring ud af dem. Eller henvende sig til naboen i håb om at få oplysninger om den mistænkte. Til gengæld får myndighederne flere beføjelser, når det drejer sig om sager, hvor borgerne ikke er hjælpsomme med oplysninger:
»Hvis en borger ikke vil hjælpe, så skal kommunen heller ikke udbetale penge. Desuden får kommunen mulighed for at se købskontrakter og kontoudtog,« siger Henriette Kjær.
I sager, hvor en borger nægter at hjælpe med sagens opklaring, får kommunerne mulighed for at samle oplysningerne ind uden samtykke for at afdække et eventuelt misbrug.

FAKTA
Kamp mod social svindel
Socialminister Henriette Kjærs lovforslag har følgende overskrifter:
*Klare regler i de sager, hvor kommunerne samler oplysninger ind om borgere under mistanke for snyd med bistandshjælp, pension og andre ydelser. Kommunerne kan bla. få oplysninger fra personale som pædagoger og skolelærere.
*Kommunerne kan nu foretage uanmeldte besøg hos virksomheder for at samle oplysninger ind om løn og ansætttelse.
*En regel om uagtsom vildledning af myndighederne. Det gør det nemmere at få dømt personer for social bedrageri, selv om politiet ikke kan bevise, at borgerne bevidst har planlagt at snyde.
*Sygehusene skal automatisk fortælle kommunerne om hver borger, der indlægges eller udskrives.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her