Læsetid: 4 min.

Sort box som blad

De dødsforagtende redaktører af Black Box Magazine vil genopfinde magasinjournalistikken
12. februar 2003

Magasin
Ingen bagmænd for et nyt magasin vil, i det mindste i forskræpsinterviews, ikke være nyskabende, tage chancer osv., men folkene bag det engelsksprogede Black Box Magazine, der lanceres på lørdag, mener det tilsyneladende: Eksempelvis plæderer bladet angiveligt for civil ulydighed, bla. gennem beskrivelser af hvordan man ryger kokain, snyder sig ombord på godstoge og slukker neonreklamerne på Rådhuspladsen.
Et andet eksempel er historien, vi bragte i torsdags, om den unge kunstner Jakob S. Boeskov, der som udsendt for Black Box deltog i våbenmessen China Police 2002 i Beijing med mareridtsvåbnet ID Sniper. Boeskov blev entusiastisk modtaget af de andre våbenhandlere og de kinesiske myndigheder; bla. blev han, pga. evt. bøvl med menneskerettighederne i Vesten, tilbudt at flytte produktionen til Kina.
»Vær venlig at specificere beløbet, De får brug for,« som der blev sagt.
Information mødte Jakob S. Boeskov på Superheil, undskyld, Supergeil, et designhelvede af en herredyr café, for at spørge manden om han er gak i låget:
– Med lidt uheld kunne du være blevet henrettet for spionage?!?
»Vi har for vane at sende hinanden på ekstremt ubehagelige missioner. Det var Mads Brügger, der fik ideen. Var jeg blevet henrettet var det hans og Black Box’ skyld. Først skulle våbnet være mere harmløst, men så mødte vi den aldeles forskruede designer Kristian von Bengtsson. «
»Dagen før jeg skulle afsted ringede Mads til Kristian og sagde, at ingen vil tro på den riffel, og han kunne ikke garantere for min sikkerhed. Det var måske lidt uforsvarligt. Næste gang må jeg hævne mig ved at sende Mads til en krigszone i Afrika.«
Til stede på Suppesnegl var også nævnte Mads Brügger og Erik Hansen, begge redaktører på Black Box Magazine, som skal udkomme halvårligt, hver gang i samme æske.
Første nummer indeholder fire forskellige blade, der alle forholder sig respektløst til etablerede magasin-genrer: Krops-magasinet If I had known it was harmless I would have killed it myself (hvis redaktør er videnskabsmanden Howard Bloom), virksomhedsmagasinet Answering Machine (red. Jakob S. Boeskov), rejsemagasinet I am back (red. Mads Brügger) og livsstilsmagasinet Bland (red. Erik Hansen).

Sponserede æsker
Foretagendet har fået penge fra den nu slagtede Udviklingsfond, og kontorplads, papir og æske er sponserede (hvorfor der er trykt hele 10.000 eksemplarer). Men det fastholdes, at bladet er ’uafhængigt i politiske, økonomiske og alle andre henseender’.
Distributionen går i Danmark bl.a. gennem DSB-kioskerne, hvor prisen bliver 120 kr. for de cirka 200 siders lækkert designet, semisubversiv tekst og billede.
I udlandet distribueres Black Box af Comag, hvorfor bladet vil være at finde i velassorterede forretninger i den vestlige verdens 10-12 største byer.
De unge mænd mener tydeligvis, at medieverdenen mangler en publikation som Black Box.
Mads Brügger: »Den trykte presse har stået stille de sidste 20 år. Magasiner bliver lavet efter rigide skabeloner og bliver til ren form.«
Jakob S. Boeskov: »Det virker som om der er gået målgruppetænkning i det at lave et blad. For at sælge annoncer. Det er længe siden man har set medier med plads til længere, kritiske artikler.«
Mads Brügger: »Det danske magasinmarked er jo helt godnat. Og når man køber engelske magasiner til måske 150 kr., så føler man sig tit sodomiseret, for man har set en masse lækre billeder, men ikke haft en læseoplevelse.«
»Det angelsaksiske mediemarked, hvilket inkluderer det danske, er blevet til medievidenskabens totale triumf. De har i dag så forfinede markedsanalyseteknikker, at det bestemmer alt. Samtidig har reklamebranchen indset, at fokusering på segmenter ikke nødvendigvis skaber salg. Men medierne galopperer derudaf.«
Erik Hansen: »Nutidens journalister sætter ikke noget personligt på spil. Og det er en af vores styrker. Vi har hver især skrevet en historie, hvor vi udstiller os selv.«
Erik Hansen hentyder her til Boeskovs Kinatur, Brüggers infiltrering af en klovnefestival i Svendborg (hvor psykiatriske patienter blev udsat for spasserdans inklusiv finale på en pruttepude) og hans egen artikel fra bøsseparadiset Playa del Inglés på Gran Canaria.
Erik Hansen: »Hvor de andre kun forholder sig til ting, kändisser osv., har vi været ude i nogle vilde situationer.«
– Dagbladene opererer også med det såkaldte objektivitetskriterium?
Mads Brügger: »Objektivitet er jo en gammel traver. Vi imødekommer det ved navnet Black Box. Den sorte kasse, man finder i havarerede fly, er jo den objektive sandhed. Siger man. 80 procent af den vestlige verdens mennesker har efterhånden talt med en journalist. Der er et voksende journalisthad, som egentlig er meget urovækkende.«
– Måske berettiget?
Mads Brügger: »Joe, måske. Men vi påtager os andre identiteter end journalistens og laver dermed en art vivisektion af objektivitetsbegrebet.«
Jakob S. Boeskov: »Generelt tror jeg også folk er ret trætte af objektivitet. Det er sjovt nok blevet utroværdigt. Man må infiltrere virkeligheden i stedet for bare at rapportere fra den.«
– Lidt om den redaktionelle linje?
Jakob S. Boeskov: »Her gælder metaforen med den sorte boks igen: Direkte optagelser fra virkeligheden. Vi vil ikke bare være mikrofonholdere.«
Ved den kommentar krymper Informations udsendte sig i designersofaen.
Mads Brügger: »Vi trykker ikke fiktion. Og mavefornemmelse: Funker det?«

Anal-retension
– Det er vel ret mainstream at ville opsøge en randposition?
Mads Brügger: »Måske. Men til forskel fra de andre mener vi det alvorligt. Det er med vilje at vi bruger ekstreme metoder, og der er en masse etiske problemer i den måde artiklerne er blevet til på.«
»Men, punkt et, er journalisternes arbejde blevet sværere, fordi de store organisationer og firmaer er blevet super anal-retensive (retention: tilbageholdelse af sekreter, red.). De har folk til at håndtere journalister, som er endnu bedre uddannede end journalisterne.«
»Punkt to er de fleste læsere trætte af de samme historier på de samme måder. Folk bliver eksperter i mønstergenkendelse og gider ikke læse, hvad de allerede kan regne ud. Hvis ikke journalistikken genopfindes mister den sin betydning, fordi den ikke længere generer et fællesskab og folk ikke gider forbruge den.«
»Skærer man alt det forblommede pladder om demokrati osv. væk, handler journalistik jo om at sætte fut i fejemøget.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu