Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

22. februar 2003


Arsenal-hooligans
*Dansk politi jagter stadig to engelske voldsmænd efter fodboldoptøjerne i København i forbindelse med
UEFA Cup-finalen i maj 2000 mellem Arsenal og Galatasaray. De to er ikke dukket op til retsmøderne, og nu vil den danske ordensmagt bede engelske kolleger om at arrestere delinkventerne.

’Urene’ sumobrydere
*Japans nationalsport satte fredag grænser for den politiske korrekthed og sportslige tolerance. Det nationale sumobryderforbund sagde nemlig nej til kvindelige sumobrydere. De er ifølge forbundet ’urene’ på grund af deres menstruelle cyklus. Mere om sumo på side 13.

Romario
*Den brasilianske veteranangriber fejrer triumfer i Fluminese, men har nu
accepteret et tilbud fra en
uidentificereet saudiarabisk klub. Aftalen skulle indbringe Romario 10,3 millioner kroner for 100 dages arbejde. Hvem taler om afmatning på spillermarkedet?

Michael Tyson
*Sværvægtsbokseren kommenterer sin nye tatovering: »Jeg havde bare lyst til at få gjort noget ved mit ansigt. Jeg kunne ikke lide, som jeg så ud før. Det er en forbedring,« forklarer han.

Jacques Rogge
*Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komite er bekymret over at forberedelsen til OL i Athen næste sommer er ramt af forsinkelser. »Det er en alvorlig situation, og det begynder at haste. Vi har udtalt vores bekymring og sendt et brev til landets premierminister,« sagde Rogge fredag. Det er især sikkerhedsproblematikken, der vækker præsidentens uro.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her