Læsetid: 4 min.

I storbyens favn

Den jyske duo Superjeg følger sidste års lovende debut op med en spændende dobbelt-cd om Øst/Vest-dualismen, mens sangskriveren Kenneth Thordal finder formen med en stribe ferme sange
8. februar 2003

Nye cd’er
Rigtig mange jyder er i tidens løb draget fra deres hjemstavn til København af den ene eller den anden grund; uddannelse, eventyrlyst, kærlighed, Politiskolen, udetrang, arbejde eller slet og ret frustration over givne forhold.
Nogle slår rødder, andre vender glade eller desillusionerede tilbage. Indenfor litteraturen vælter det med frafaldne jyder, utallige romaner har været inde og berøre emnet Bonderøv i Storstad, hvilket har sat så mange varige mén i dansk litteratur, at det næsten udgør en genre for sig. Indenfor rocken kommer man ikke udenom Viborg-drengen Jens Unmack, der via orkesteret Love Shop har givet os nogle af de smukkeste og mest mindeværdige københavnersange i nyere tid, men de udgør kun toppen af et isbjerg; det er ikke uden grund at Jyllands-Posten har et københavnertillæg, hvor bønderne kan læse om den hovedstad, de nærmest har besat, uden at føle de er gået over til fjenden.
Også duoen Superjeg består af to jydeknejte, der i den grad er havnet i storbyens favn. Centralt står sangeren Peter Sommer Christensen, der skriver stort set alt materialet – at han er en inspirerende og vittig tekstforfatter er hævet over enhver tvivl, mens han på melodiplanet ikke udviser den store opfindsomhed, men er tilfreds med sange, der dalrer rundt på en to-tre toner uden dynamiske udsving eller melodiske finurligheder – melodier i træsko m.a.o. Læg dertil en stemme, man enten vil elske eller hade – Sommer synger ikke på noget niveau ’godt’, men han har personlighed og kan minde om to tidligere misfits i dansk rock: Hyldemors Hans Vinding og Before’s Fritz Bonfils med en overordnet C.V. Jørgensen-inspireret intonation – og man står med et ensemble, der næppe vil true Nic & Jay på populariteten lige med det vuns, men som til gengæld nok er sikret et loyalt kultpublikum.

En skizofren omgang
Med debuten Alt er ego slog duoen sit navn fast, thi der var løfterige ansatser, vid og bid i tekstmaterialet samt konturerne af et hit med åbneren »Ultralight«, der fik et løft qua Lise Westzynthius’ vidunderlige co-vokal. Denne gang er spændet bredere og ambitionsniveauet skruet i vejret med en dobbelt-cd, passende nok betitlet Øst/Vest. Dette spænd skal opfattes på mange planer – geografisk, personligt, sågar fysisk som i spændingsfeltet mellem de to hjernehalvdele – men for at citere Sommer handler det om » … forskellen på det, man kom fra og det man er kommet til. Den bevægelse og det ryk, spændet mellem land og by / lille og stor, er ofte en sang værd.« Her er det så blevet til 14 i alt, fordelt med syv på hver cd.
Cd 1 – Øst – er den langt mest interessante. Electronica-esserne Anders Remmer og Jesper Skaaning har hver produceret to skæringer, Antenne en enkelt, mens den dynamiske duo selv står for de sidste to. Det er elektronisk musik i en underbyggende og fortolkende rolle under, bagved og rundt om et sangforlæg.
Resultatet er konsekvent givende, med Antennes udlægning af »Våd drøm« – pladens bedste sang – som højdepunkt, men også den reflekterende »Bibel« kan noget. De rudimentære melodier sejler saligt rundt i et blidt bippende og sanseligt lydskab med Sommer i den centrale rolle som jysk poet på udkig efter et holdepunkt: »Vi stemmer i så godt vi kan/ Falder igennem på accenten/ Som når man siger til en etbenet mand: /’Hey, her ta’r vi to skridt ad gangen!’«
Cd 2 – Vest – indeholder syv gange gumpetung plovfurerock produceret af pladeselskabsboss Nikolaj Nørlund uden forsonende elementer. Bandet løfter sig på intet tidspunkt over det hæderlige (»Bror« kan måske lige snige sig igennem nåleøjet) og resultatet er – trods de skægge tekster – i sidste ende temmelig stygt at lytte til, især fordi rockformatet dobbelteksponerer Sommers svagheder som sanger. Alt i alt er Øst/Vest en skizofren omgang, der i dén grad lever op til sin titel. Men flot cover!

Original tekstforfatter
Efter Superjeg er det næsten en lettelse at indfinde sig i Kenneth Thordals klangligt mere ortodokse, men også håndværksmæssigt sikrere klangunivers, hvor han afslører sig som en original tekstforfatter med flair for den gode melodi og et brandgodt orkester i ryggen.
Med 11 Salmer Fra Bunden Af Havnen træder Thordal ind i den eksklusive klub af dansksprogede sangskrivere med noget på hjerte og et sikkert udtryk at have det i. Han kan minde lidt om den oversete Stephan Grabowski, hvis to albums fra sluthalvfemserne kunne have fortjent en bedre skæbne. Det må man så håbe, Thordals udspil får, thi de bedste af hans ordrige og voldsomt poetiske sange burde kunne nå ud over kultstadiet med deres skægge ordspil og fængende omkvæd, afsunget uden de store fabelader med solistens tiltalende stemme.
Nogle gange tilter han lige over i det pusserløjerlige – pokkers at den fjantede »Bulletin fra Bonbonland« har scoret én af pladens bedste melodier – men generelt er der en flot balance mellem form og indhold. Sange som »Smelt mig hen« – med smuk saxofon-indsats fra Anders Honoré – den skønne »Blæs Mig Omkuld« og den æteriske »Istedgades Guld« er dejlige tilføjelser til vor ædle sangskat og som helhed fremstår albummet legende, indbydende og homogent.
Hvis Thordal strammer det sproglige helt op på sit næste udspil, kan han sgu godt gå hen og lave en lille klassiker. Til da rækker 11 Salmer Fra Bunden Af Havnen rigeligt til den kiedsommelige vinter har gået sin gang.

*Superjeg: Øst/Vest (Auditorium /Playground) www.superjeg.dk

*Kenneth Thordal: 11 Salmer Fra Bunden Af Havnen (SÅDN’sk/Sundance) www.thordal.com

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu