Læsetid: 5 min.

Sure ord om søde sager

Der er gået kage i kommunikationen af det videnskabelige budskab om sukker og fedme
10. februar 2003

Der er gået kage i kommunikationen af det videnskabelige budskab om sukker
og fedme

Sukker
Hvis man spiser for meget, bliver man tyk. Det er der ikke nogen ben i. Det er en kendsgerning. Den gælder også, hvis maden er sød.
Det er biokemisk barnemad. Kroppen tager, hvad den har brug for. Resten sætter sig på sidebenene.
Alligevel er luften tyk af stærke ord omkring den afgående formand for Ernæringsrådet, professor Arne Astrup.
»Arne Astrup har i mange år vildledt befolkningen i forhold til sukkers betydning for udviklingen af fedme. Han har på trods af rigelig dokumentation på området samt egne forskningsresultater vedholdende informeret politikere, sundhedsmyndigheder og befolkningen om, at sukker ikke feder,« siger Venstres sundhedsordfører, Jørgen Winther sammen med sundhedsordførerne fra Socialdemokraterne, Konservative, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti.
»Man har reelt søgt at vildlede. Og befolkningen har ladet sig vildlede,« siger børnelægen Vibeke Manniche.
Også formanden for Foreningen af Kliniske Diætister, kostrådgiveren Lisa Bolting Hansen, fastholder anklagen.
»De har sagt det i mange år. Midt i 90’erne kørte man store kampagner under overskriften ’Sukker feder ikke’. Vi slås med det den dag i dag. Hver dag møder jeg patienter, der gerne vil have, at jeg bekræfter det – selv om de jo inderst inde ved, at det ikke kan passe.«

Injurier i luften
Den praktiserende læge Helge Volkmann sagde i forrige uge til Ekstra Bladet: »Det er ren Lomborg.« Klagen over Lomborg går som bekendt ud på, at han forvrider det videnskabelige budskab, så det passer til hans egen konklusionen: ’Det hele er ikke så slemt. Nyd det.’
Selv slår Arne Astrup fast, at rådgivning til befolkningen om kost skal bygge på et solidt videnskabeligt grundlag.
Han føler sig dømt af selvbestaltede dommere uden dokumentation. Han truer Jørgen Winther med en injuriesag og anklager ham for at pleje sine egne interesser: At markedsføre sin egen slankebog, der udkommer om kort tid.
Sammen med lektor Anne Raben, der har udført en del af den forskning, striden står om, skrev han for nylig i Berlingske Tidende:
»Hvis man indtager flere kalorier, end man forbrænder, vil der komme mere fedt på sidebenene... Kunne man tvinge tilstrækkeligt mange gulerødder i sig, kunne man også blive fed af dem.«
Det er bare ikke relevant, mener de. De mener derimod, at det relevante er en kostsammensætning, der sikrer den størst mulige mæthed for færrest kalorier.
»Vores konklusion er i dag, at sukker i faste fødevarer næppe øger overvægt, mens sukker i drikkevarer mætter dårligere og derfor nemmere fører til vægtøgning,« skriver de.
Læs det lige en gang til. Der står ikke, at sukker ikke feder. Der står, at man næppe bliver mere tyk, hvis man spiser sød mad, når man i forvejen er overvægtig.
Der mangler en vigtig detalje. Der skulle have stået: »Sukker i stedet for fedt i faste fødevarer øger næppe overvægt...«
I CARMEN-undersøgelsen deltog 398 overvægtige personer fra fem europæiske lande. Den blev offentliggjort i International Journal of Obesity år 2000 nr. 24.
Anne Raben forklarer, at forsøgspersonerne blev delt i fire grupper.
Den første gruppe blev kontrolvejet, så man kunne korrigere sæsonudsving i folks vægt. Den anden gruppe spiste »normal fedtrig kost«. Den gruppe tog næsten et kilo på i løbet af et halvt år.
Den tredje gruppe skar ned på fedtet og forøgede indholdet af sammensatte kulhydrater, især stivelse (brød, kartofler, pasta, ris osv.). Denne gruppe tabte sig 1,8 kilo på det halve år.
Den fjerde gruppe skar tilsvarende ned på fedtet, men øgede i stedet indholdet af simple kulhydrater, dvs. sukker i form af frugt, sodavand, slik mv. Denne gruppe tabte sig også, dog kun 0,9 kilo.
»Forskellen mellem gruppe tre og fire er ikke statistisk signifikant,« siger Anne Raben.
I den endnu mere omtalte sodavandsundersøgelse gav Anne Raben sød saft og sodavand, yoghurt, is, frugtgrød og marmelade til 20 overvægtige personer i 10 uger. De fik allesammen at vide, at der var sødemidler i, men de 10 fik i virkeligheden almindelig sukker. De tog 1,6 kilo på. De andre tabte et kilo.
Anne Rabens konklusion er:
»Man kan godt spise noget sukker som del af en fedtfattig kost, men man skal ikke hælde 1,3 liter væske med sukker i sig. For det ser ikke ud til at mætte, og så får man nemmere et overforbrug af kalorier og bliver for tyk.«
– Men hvorfor stiller du problemet sådan op, når du godt ved, at sukker i almindelighed fører til fedme, hvis man spiser for meget mad?
»Det er spændende at undersøge, fordi det optager almindelige borgere. Noget skal vi jo spise. Når man skærer ned på fedtet, må man øge noget andet. I de senere år har man anbefalet at spise mange kulhydrater – det er mere positivt end blot at sige ’spis mindre’.«
»Så har det været diskuteret, om det hvide sukker i sig selv er skadeligt. Det kædes både sammen med sukkersyge, blodpropper, caries, kræft, allergi, hysteri, svampeinfektioner og fedme.«
– Men nogle opfatter det som om de bare kan spise løs af søde sager uden at blive tykke?
»Ja, hvis de ikke forstår, hvad det er for søde ting, de skal spise. Chokolade og kage indeholder også fedt. Når jeg holder foredrag, siger jeg altid, at man skal skære ned på fedtet. Men jeg tilføjer, at det ikke gør så meget, hvilke kulhydrater, man erstatter det med.«

Ikke sagt noget forkert
»Jeg mener ikke, jeg har sagt noget forkert, ud fra den evidens, der er. Der er ikke holdepunkt for at sige, at man ikke kan erstatte fed mad med mere sød, mad, som ikke er fed. Men man skal ikke drikke en masse kalorier. Kold væske stimulerer ikke mæthedssignalerne, er der noget, der tyder på,« siger Anne Raben.
– Danisco har finansieret din forskning?
»Vi er jo pisket til at søge samarbejdspartnere i industrien. Det skal vi, det opfordres vi til. Man ser nøje på, at vi også gør det. Ideerne kommer både fra os og fra industrien. Selve designet af undersøgelserne og publicering af data, har industrien ikke nogen indflydelse på.«
Lektor Lis Olesen Larsen, August Krogh Instituttet, har i en årrække været aktiv i den faglige debat med Arne Astrup og Anne Raben. Hun har forsøgt at få Arne Astrup med på en fælles ’konsensus’-udtalelse, en let fattelig opsummering af, hvad man ved i dag om sukker og fedme. Han havde ikke tid.
Teksten er offentliggjort med titlen »Hvorfor feder sukker?« på hjemmesiden www.sundhed.dk.
»Sukkers rolle er meget kompliceret. Under visse specielle omstændigheder kan det aktivere energiforbruget, under andre omstændigheder er det med til at udvikle fedme,« siger hun. »Men de enkle råd kan man sagtens give.«
Rådene er at spare på sukkeret, både det åbenlyse og de store mængder, der er skjult i madvarerne. Lis Olesen Larsen fastslår, at sukkerarterne kan omdannes til fedt i lever og fedtvæv, især når man spiser for meget. Den søde smag kan i sig selv lokke til at spise for meget og få fedt til at glide med ned. En kage smager bedre end margarine plus mel. En is smager bedre end ren piskefløde. Når kroppen får meget sukker, forbrænder den mindre fedt, hvis man generelt spiser lidt for meget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu