Læsetid: 4 min.

Den svenske forbindelse

Publikum tog varmt imod de genkendelige grin og gys i Morten Arnfreds komedie ’Lykkevej’ og Carsten Myllerups ungdomsgyser ’Midsommer’
1. februar 2003

Filmfestival
Danmark og Sverige har tradition for at samarbejde på filmfronten. Vi er hinandens foretrukne partner, når det gælder co-produktion og finansiering af film, og Göteborg Film Festival har budt på ikke så få danske premierer.
Normalt er vi ellers ikke flinke til at se hinandens film. Gamle mænd i nye biler, og børnefilmene Klatretøsen og Ulvepigen Tinke er f.eks. co-produceret med Sverige og fik sidste år svensk premiere. Ingen hev over 2.000 personer i biografen. Jeg er Dina toppede det co-producerede billetsalg med 32.000 solgte billetter.
På filmfestivalen lader billetterne til danske spillefilm imidlertid til at være eftertragtede. Salene er propfulde, og publikum til de forgangne dages verdenspremierer på Morten Arnfreds Lykkevej og Midsommer af Super 16-spillefilmdebutanten Carsten Myllerups lod bestemt til at kunne lide det, de så.

Dejligt gensyn
Morten Arnfred indledte sin visning i den nordiske konkurrence med at takke for, at vi i Danmark må låne Åke Sandgren både som instruktør og producent. Sandgren er sammen med Lars Kjeldgård ophavsmand til Nordisk Film-konceptet Director’s Cut, som bygger på billigere produktioner med mindre hold. Som Arnfred beskrev det, handler det om at åbne øjnene og se omgivelserne lige uden for døren.
Arnfred kaster i sin lune komedie Lykkevej blikket på en villavej i Valby, som en dag får en ny beboer. Overklassekvinden Sara (Birthe Neumann) flytter fra sin utro mand og strandvejsvilla til en slidt villa i et arbejderklassekvarter. Her havner hun midt i kvarterets forskellige konflikter – og får et godt øje til sin utilnærmelige nabo (Jesper Lohmann).
Birthe Neumann spiller sikkert Sara og gør hende til en spændende, både stærk og sårbar kvinde, der pludselig må redefinere alt i sit liv. Det er dejligt endelig at se hende i en hovedrolle, og det er sjovt at se Niels Olsen føre sig frem som gadens salsakonge og tilpas stridt at følge de ondskabsfulde skænderier under Ditte Gråbøl og Asger Rehers tag. Filmen bygger i høj grad på, at man genkender typerne og situationerne, og det lod ikke til at være svært for et godt grinende svensk publikum. Filmen har dansk premiere 21. april.

Godt genregys
Den psykologiske ungdomsgyser Midsommer, som blev vist uden for konkurrence, fik også det tiltænkte tag i sit overvejende unge publikum, der leverede adskillige sidemands-skræmmende skrig til premieren.
Historien handler om fem nybagte studenter, der har tradition for at fejre midsommer i Sverige. Hovedpersonen Christians lillesøster Sofie tog to måneder inden livet af sig. Ingen forstår hvorfor, men der sker mystiske ting i det svenske, som tyder på, at hun prøver at tage kontakt til ham og forklare hvorfor.
Midsommer anvender effektivt alle genrens velkendte elementer. Der er den evigt farlige cocktail med kåde unge, sprut & sex. Der er mystiske fremmede og øde locations. Der er blafrende gardiner, mystiske fænomener og masser af uhyggelige lyde og skygger i de gamle træhuse og de store skove. Og så er der ikke mindst mere mellem himmel og jord, hvilket man så må købe eller ej. Resultatet er betydeligt mere vellykket og stilsikkert end de halvhjertede 90’er-forsøg, der efter Nattevagtens succes spekulativt forsøgte at skræmme livet af det unge publikum. Eller den katastrofale Kat. Midsommer burde finde sit publikum, når den får premiere fredag.

Islandsk albino
Sidste år blev Marius Holsts norske drama Øyenstikker vist i konkurrencen med den norsk-svensk-danske trio Maria Bonnevie, Mikael Persbrandt og Kim Bodnia i hovedrollerne. Kim Bodnia er igen i år med i en konkurrencefilm, og igen er den norsk og med Maria Bonnevie.
Spillefilmdebutanten Gunnar Vikenes drama Himmelfall skildrer livet omkring en psykiatrisk afdeling. Kim Bodnia er stedets psykiater, der både forsøger at få styr på sit ægteskab og holde styr på sine patienter. Blandt patienterne er selvmordskandidaten Juni (Bonnevie), som holder alle på minimum 85 centimeters afstand. Historien tager os med på en poetisk karruseltur i hende og en række andre komplicerede karakterers liv i dagene op til jul og tegner et fint portræt af de skrøbelige eksistenser.
Himmelfall har dansk co-producent. Det samme har festivalens sidste konkurrencefilm, den islandske Noi the Albino, der sideløbende med deltagelsen i Göteborg som den eneste nordiske film er udtaget til konkurrencen ved filmfestivalen i Rotterdam.
Instruktøren Dagur Kári Pétturson er uddannet på Den danske Filmskole. Hans afgangsfilm Lost Weekend deltog i 11 festivaler og vandt 11 priser, så der er noget at leve op til med spillefilmdebuten, som blev vist fredag aften.
Pétturson beskriver selv historien om en speciel 17-årigs liv i en lille islandsk by som en HongKong-film fra Nordpolen med klaustrofobi som nøglen til den visuelle stil. Programmet lover Jarmusch-følelse og en begavet, snehvid debut.
Det lyder lovende – og vil man vide, om det overbeviste juryen, kan man fra sent i aften læse om festivalens prisuddeling på www.filmfestival.org.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu