Læsetid: 2 min.

Sygdomsforeninger skal sladre om medlemmer

For at bremse socialt bedrageri bliver private foreninger nu tvunget til at sladre om medlemmernes personlige forhold. Det rammer 350.000 syge danskere
4. februar 2003

Handicappede, hjerneskadede og sygdomsramte borgere risikerer nu at få udstillet deres private forhold i kommunernes jagt på socialbedragere.
Et nyt lovforslag fra socialminister Henriette Kjær (K), som på torsdag behandles i Folketinget, åbner op for, at landets private organisationer skal udlevere oplysninger om medlemmer under mistanke for at svindle med offentlige ydelser.
Lovforslaget rammer mindst 350.000 hårdt prøvede danskere og kan medføre, at nogle borgere går glip af den nødvendige hjælp, lyder advarslen:
»Det handler bl.a. om mennesker, der har fået blodprop eller hjerneblødning. Deres sag kan være til at græde over. De skal frit kunne fortælle om deres problemer, ægteskab og økonomi, uden at det offentlige bagefter kan kræve oplysningerne udleveret,« siger sekretariatschef i HjerneSagen, Lise Beha Erichsen.
Foreningen, der har ca. 9.000 medlemmer advarer sammen med flere andre organisationer mod det nye lovforslag.

Glidebane
De private organisationer, der nu får vredet armen om på ryggen af kommunerne, omfatter mindst 350.000 medlemmer af De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI).
Der er tale om danskere, der i forvejen befinder sig i en meget vanskelig situation, og henvender sig til en forening for at få gode råd.
I yderste konsekvens er foreningerne parate til at bryde loven for at beskytte medlemmerne, fastslår formand Stig Langvad, DSI:
»Vi er bange for at komme ud på en glidebane, hvor vi skal registrere oplysninger for de offentlige myndigheder. Det dyneløfteri vil vi ikke være med til. Det har vi politiet til,« siger Stig Langvad.
Kort sagt kan de 29 organisationer under DSI nægte at udlevere de mere følsomme oplysninger til de kommuner, der i jagten på socialt bedrageri henvender sig til foreningerne.
Organisationerne støtter fuldt ud kampen mod svindlerne, understreger Stig Langvad.
»Men myndighederne må skaffe sig oplysningerne på en anden måde. Ellers skaber det stor utryghed blandt de folk, der henvender sig til os. Og det kan medføre, at vi ikke får de oplysninger, vi skal bruge, for at hjælpe en person,« siger han.

Unik tillid
Socialminister Henriette Kjærs lovforslag skal rydde op i de regler, som kommunerne bruger i jagten på folk, der snyder sig til børnetilskud, pension eller bistandshjælp.
Men netop de private organisationer er ikke hjemsted for svindel.
Det drejer sig oftere om, at kommunerne ikke giver den service, som de ifølge loven er forpligtede til, mener Lise Beha Erichsen fra HjerneSagen:
»Tilliden fra medlemmerne er unik. Vi er strengt taget til, fordi det offentlige ikke gør det godt nok med at oplyse om den hjælp, som folk er berettiget til. Vi har aldrig oplevet en sag, hvor et medlem ville snyde eller foretage sig noget fordækt,« siger sekretariatschef Lise Beha Erichsen.
Foreløbig har SF erklæret sig som modstander af socialministerens nye lovforslag.
Vedtages lovforslaget, så træder reglerne i kraft den 1. maj i år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her