Læsetid: 4 min.

Test dig selv: Er du en regnemaskine?

Den evolutionære psykologi under-streger, at vores hjerner ikke er neutrale regne-maskiner. Det er der nok noget om. Se selv...
17. februar 2003

Intelligens
Du har fire kort liggende på bordet foran dig. Hvert kort har et bogstav på den ene side (a, b, e og f) og et tal på den anden side (1, 2, 3 og 4). De fire kort ligger, så du kun kan se den ene side. På Kort 1 ser du et a, på Kort 2 et f, på Kort 3 et tretal og på Kort 4 et firtal.
Jo, det er en kold og mørk mandag, men giv ikke op. Dette er kun begyndelsen.
Vi introducerer påstanden »et kort med en vokal på den ene side har et lige tal på den anden side.«
Du skal nu fortælle hvilke – og hvor mange – kort, der skal vendes for at afgøre, om påstanden er korrekt.
Mens du grubler, tager vi en hurtig gåde mere. Du møder på dit nye job som bartender med strenge ordrer om at loven om udskænkning skal overholdes. Der må ikke skænkes alkohol til personer under 18 år. I baren sidder fire personer og drikker. Den ene drikker øl, den anden er 25 år, den tredje er 16 år og den fjerde drikker cola. Hvem af disse fire personer bør du undersøge for at sikre dig at loven ikke bliver brudt?

Social intelligens
Mandag eller ej, videnskabssidens opmærksomme læser vil sikkert have gennemskuet, at der er tale om to varianter af den samme gåde. Men hvilken version var den nemmeste?
Det er der faktisk blevet forsket i, siden Peter Wason fandt på testen i 1966, og resultaterne er slående. Hvor kun hver fjerde person typisk svarer korrekt på den første version, er tre ud af fire i stand til at løse problemet hvis det formuleres som et spørgsmål om sociale relationer med fokus på snyd og bedrag.
En sådan fordeling mere end antyder, at vores hjerner kører som nysmurte Rolls Royce-motorer, når samtalen falder på sociale fænomener og tøffer af sted som Morris Mini’er i strid modvind når vi forsøger os med abstrakt videnskabelig falsifikation.

Evolutionær psykologi
Derfor er testen empirisk guf for forskere, der forsøger at forstå den menneskelige psykologi i relation til vores arts udviklingshistorie. Og det er netop opgaven for den såkaldt evolutionære psykologi, der opstod i de tidlige 1990’ere som et alternativ til den problematiske sociobiologi.
I den evolutionære psykologi ses menneskets sind og psykologi som en konsekvens af artens særlige evolutionære historie. Er vi jaloux, territoriale, bange for at blive snydt, nogenlunde trofaste mod afkom og mage, tiltrukket af skønhed, fjendtligt stemt overfor blodskam og tilbøjelige til at sladre om hinanden – ja, så skyldes det at disse egenskaber har tilført vores forfædre en evolutionær fordel og derved er blevet videreført til kommende generationer.
Wason-testens udfald forklares inden for den evolutionære psykologi med, at vi fra naturens side er gode til at afsløre snyd, fordi en sådan evne er vigtig for et socialt dyr.
Vores forfædre konkurrerede derimod ikke om, hvem der kunne udføre urslettens mest præcise fysikforsøg, og evnen til abstrakt videnskabelig analyse er derfor ikke blevet stimuleret af noget direkte selektionspres. Man kan sige, at hvor den klassiske psykologi med udgangspunkt i psykoanalysen fokuserer på det enkelte menneskes barndom, går den evolutionære psykologi anderledes radikalt til værks. Her betragtes menneskelig adfærd i lyset af selve artens barndom.
Det officielle startskud for denne relativt nye disciplin lød i 1992 med udgivelsen af antologien The Adapted Mind. Heri slås det fast at den evolutionære psykologi arbejder med antagelsen om en universel menneskelig natur. I disciplinens egen selvfor-ståelse står dette i skarp kontrast til markante strømninger inden for sociologien og antropologien.
Disse strømninger som ofte sammenfattes under overskriften ’samfundsvidenskabernes standardmodel’ har evolutionære psykologer typisk kun hån tilovers for, og det skinner tydeligt igennem at man opfatter flere nærliggende discipliner som belastet af stærkt ideologisk tankegods.

Det bedste forsvar...
Denne krigeriske strategi er påfaldende i lyset af sociobiologiens skæbne. Sociobiologerne fremsatte på mange områder nøjagtigt de samme påstande, men forsøgte tålmodigt at svare på en vedvarende og højlydt kritik som man egentlig ikke mente var berettiget.
Den evolutionære psykologi har derimod bragt slaget over i fjendens lejr, hvor den hamrer løs på fjendtlige paradigmer.
Det har utvivlsomt skabt en lidt skinger tone, men har øjensynligt også været til stor fordel. Modstanden forekommer i hvert fald temmelig sporadisk og forsøg på mere samlede modangreb som f.eks. artikelsamlingen Alas Poor Darwin fra 2000 har ikke haft den store gennemslagskraft.
Efter godt 10 år er det tydeligt at den evolutionære psykologi er andet og mere end et videnskabeligt modefænomen. Grundbøger og universitetskurser er skudt frem i stor stil om end til dato næsten kun i USA.
Om disciplinen herhjemme kan – og vil – integreres i eksisterende psykologiske forskningssammenhænge er uklart. Alternativet er et liv i opposition, som nok kan være inspirerende for oprørerne, men næppe er garant for indflydelse på noget højere plan.
Forresten: Man skal vende Kort 1 og 3. Men hvis du ikke gættede det, er du helt normal.

*Wason-testen: www.staff.ncl.ac.uk/nikolas.lloyd/games/wason.html

*Center for Evolutionary Psychology ved University of California, Santa Barbara: www.psych.ucsb.edu/research/cep/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu