Læsetid: 5 min.

Om tisse- og pølsemænd

Desperat bladring i ugens aviser fører til overvejelser om denne verdens chefer og andre magtkoncentrationer
14. februar 2003

(2. sektion)

Dag for dag
1.
Den var kæmpestor og saftspændt dunkende af obskøn vellyst.
Forleden prydedes forsiden på nærværende publikation af en rød pølse fra gulv til loft. Flot forside og ekstremt appetitlig på trods af, at jeg, ligesom De, kære læser, ikke spiser røde pølser. Det kender jeg faktisk ikke nogen, der gør – måske på grund af den insisterende vandrehistorie om, at pølsemændene tisser i pølsevandet. Det er nok en vandrehistorie, men jeg kender heller ikke nogen, der har set en pølsemand rende af pladsen efterladende et skilt med »Kommer Straks«...
Jeg kender til gengæld et eksempel på suveræn kommunikation fra en pølsemand, som altid gør mig lidt utryg ved min egen ekspertise som kommunikationsmand.
Pølsevognen stod på Frederiksberg, og på skiltet stod der simpelthen »Lukket på grund af druk«. Kommunikation lige fra hjertet og lige imellem øjnene på målgruppen. Her er ikke stukket noget under disken – og slet ikke hældt noget i kogekarret.

2.
Nu er det sket igen. Allerede på dag et rabler jeg løs om tisse- og pølsemænd. Med udgangspunkt i en forside, som ligger helt uden for mit mandat at skrive om.
På den anden side ved jeg, at op til flere tidligere chefredaktører på Information har efterlyst, at avisen skulle være mere sexet. Og der er ingen tvivl om, at pølsen på forsiden havde mere saft og kraft end USA’s bombning af den irakiske civilbefolkning. Pølsen handlede om Europas Fødevaremyndighed, men den var flankeret af en artikel om, hvordan amerikanske soldater ikke kan retsforfølges for krigsforbrydelser, hvis de begås inden 1. juli. Og en leder, hvor den nuværende chefredaktør (ham vender vi tilbage til) forsøgte at holde tungen lige i munden om samme krig.
Jeg vil allerede nu love at gøre alt i min magt for, at Propaganda McCann holder et minuts stilhed, når denne omgang Irak-bomber har kostet 2.657 civile ofre.
Vi glemte det sidste gang, men vi gjorde det efter 11. september, fordi USA’s ofre på en eller anden måde var mere nærværende på CNN end Balkan-krigens, Rwandas og andre folkedrab, som vi får serveret til aftensmaden. Hvad der leder naturligt over i madporno og endnu længere væk fra emnet.

3.
Ugen bød nemlig også på endnu en spektakulær kogebogsudgivelse (husker dog ikke navnet). Kogebøger er nået vidt siden frk. Jensen – ligesom al anden porno. Men opskriften er den samme. Inspirerende og grundige anvisninger, der stimulerer lysten, så man bagefter kan gå til makronerne. Men hvor de mest saftige passager i frk. Jensens udgave dristede sig til udtryk som »piskes let«, kan man i dag savle over lækre farvebilleder, før man går ned på hjørnet efter en pizza. Efter sigende nåede salget af de såkaldte ’samtalekøkkener’ for et par år siden et ekstremt højdepunkt. Paradoksalt nok nåede pizza-salget samme år lige så ekstreme højder. Det er næppe, fordi vi ikke har råd til andet end pizza, når vi har købt et samtalekøkken – det er, fordi vi ikke har tid. Eller rettere kræfter. De fleste, der er så uheldige at have både job og børn, kan skrive under på, at kampen for det daglige brød når sit absolutte højdepunkt mellem kl. 17-18. Hver dag.

4.
Jeg har nu fire dage til at få skrevet denne uges dagbog hjem. Det må kunne blive mere meningsfuldt end de foregående dages indfald og udfald. Skal vi tage lidt Arriva? Hvis De ikke er direkte ramt af forsinkelser på en eller anden udliciteret togbanestrækning, er De sikkert lige så ligeglad som jeg. Måske har De endda trukket på den mentale skulder og tænkt: »Ja, hvad fanden havde fjolserne ellers forestillet sig – når man sådan render og privatiserer infrastrukturen...«
Men måske er vi ofre for en velanbragt PR-historie. Måske har Christina Lage og andre, der er skeptiske over for en privatisering af TV2, plantet Arriva-historien for at skræmme os. Arriva har foreløbig løst problemet ved at indsætte busser i stedet for tog. Men hvis private kræfter ikke kan styre togdriften, hvad sker der så, når de skal styre en tv-kanal? »TV2 Nyhederne er desværre aflyst, vi sender en reklameblok i stedet.« Sådan en blok kunne man godt sælge dyrt, for den kan måske nå at ramme nogle af reklame-zapperne i opspringet, før de får fat i fjernbetjeningen.

5.
Jeg bladrer nu desperat i ugens aviser for at finde en krog i ugens begivenheder og skrive som bestilt. AHA! Mit blik falder på Informations stillingsannonce om ny kulturredaktør, og pludselig ved jeg, hvordan den gamle må have følt sig, da han blev fyret. Jeg husker ellers den gamle kulturredaktør som en sympatisk ung mand, men pludselig sad der en lige så ung og sympatisk mand i chefredaktør-stolen, og så gik der nærmest borgerlig regering i tingene. Måske inspireret af regeringen er Information i hvert fald i gang med et opgør med fortiden. Nu skal der sparkes røv.
Den nye chefredaktør står for en ny kultur, og den gamle – men stadig unge – kulturredaktør fik sparket. Det var noget med, at han ikke skrev som bestilt, så hvis jeg ikke snart får det her til at ligne en dagbog, går det sikkert mig på samme måde. Men inden da vil jeg gerne foreslå Brian Mikkelsen som ny kulturredaktør på Information. Jeg tror, han ville være glad for en henvendelse. Han er efter sigende også så privilegeret, at han har råd til et job på Information. Og han har bevist, at han ikke er bange for at sparke kulturen i røven. Ja, han er ikke engang bleg for at sparke den i hovedet – hvis den altså ligger ned.

6.-7.
Det går mig sikkert som den tidligere kulturredaktør efter denne uges dagbog. Roderiet skyldes nu ikke ond vilje. Men jeg aner ikke, om Irak er bombet tilbage til Afghanistan, når dette læses. Jeg ved kun, at professor Poul Villaumes glimrende forslag om at bombe Irak med mad og medicin ikke bliver fulgt. Og jeg ved, at enhver krig udspringer af magtkoncentrationers eneste naturlige eksistensberettigelse – nemlig at bekrige andre magtkoncentrationer. Ligesom jeg ved, at så længe vi tillader og tilbeder magtkoncentrationer, er det umuligt for os at koncentrere os om det væsentlige – nemlig personers rettigheder. Magtkoncentrationer er nyttige og effektive – fordi vi ikke kender noget alternativ. Men de repræsenterer det modsatte af personers rettigheder. Og dermed den enestående grund til alverdens krige, økologiske katastrofer, nød og elendighed. Det er ikke menneskets natur, det er magtkoncentrationens natur. Vi bør i princippet ikke diskutere andet, før vi har fundet et effektivt alternativ til magtkoncentrationer. Så det vil jeg afholde mig fra og henvise til Peter Zinkernagels (min far, men det gør den nu ikke mindre væsentlig) bog Tilvante Forestillingers Magt. Den er ganske kort, fås hos ordentlige boghandlere og handler om, hvorfor vi bør finde et ordentligt alternativ til magtkoncentrationer. Længere er den historie ikke. Men det bør den blive.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu