Læsetid: 3 min.

Den uendelige undtagesestilstand

I demokratiske samfund kontrollerer borgerne deres politikere. Når der bliver krig, bliver politikerne sat fri igen
28. februar 2003

(2. sektion)

Krigstema
Hår i ansigtet eller skæg: Det er i USA ikke fint at have hår i ansigtet. Skægget skjuler. Man bruger udtrykket glatbarberet om et ærligt menneske. Da Al Gore efter at have tabt præsidentvalget ved den amerikanske Højesteret viste sig offentligt med skæg, blev det tolket som et signal: Han var på vej ud af politik.
Da de illegale soldater ankom til Guantanamobasen på Cuba, blev de tvangsbarberet. Deres skæg blev fjernet. Talebanerne anbefalede skæg: Den rigtige muslim skal have skæg på størrelse med en knytnæve. Mindst. Sådan kunne det ikke være på basen. Fangernes tøj blev taget fra dem. De blev udstyret med uniformer. De er ikke almindelige forbrydere. Men heller ikke krigsfanger. De står uden for Génevekonventionen og Folkeretten. De er ikke retssubjekter, og deres individualitet er elimineret.
De er barberet ned til rent og næsten dødt liv. De lever i en undtagelsestilstand, der kunne være permanent. Den danske udenrigsminister, der har skrevet bøger om oplysningstiden og gerne bliver krediteret som en rigtig intellektuel, siger, der kan gå 20-30 år, før fangerne bliver løsladt. Som Møller siger:
»Hvis fangerne har deltaget i al-Qaeda netværket, så er de en del af den krig, der stadig er i gang, og de kan formodes at give oplysninger om netværket.«
Det er en komplet uacceptabel tanke. Men den er blevet tænkt og tænkt igen: Koncentrationslejrene bliver ifølge den italienske filosof Giorgio Agamben paradigme for moderne politik. Ikke på grund af antisemitismen eller henrettelserne. Men fordi undtagelsestilstanden er institutionaliseret i koncentrationslejrene. Politik griber langt ind i det private rum: kontrol og overvågning på alle niveauer. Man løfter på dynerne for at se, om borgeren har ret til sociale ydelser. Man indfører borgerkort. Fedme er et politisk problem. Borgeren bliver kontrolleret og overvåget.
Krigen mod terror er en tilstand. Den er en horisont for fremtidens internationale relationer. Som Michael Hardt sagde i Danmark i 2002:
»Den 11. september har ikke skabt en ny global situation. Den 11. september tvang os til at erkende den permanente krigstilstand som en realitet.«
Krigen suspenderer reglen og moralen. Krigstilstand er undtagelsestilstand. Fordi en krigsførende regering har ret til at unddrage sig demokratisk kontrol. Det er Carl Schmitts pointe, at den suveræne viser sig som den, der behersker undtagelsestilstanden. Hvis suverænen sætter en krig i scene, bliver suverænen almægtig. Forsvarsofficer K.G.H. Hillingsø har antydet at politikere spekulerer i krigen mod terror:
»Krigen mod terror er nødvendig. Men man kan godt få den mistanke, at den giver magthaverne et bekvemt påskud for at indskrænke borgerrettigheder.«
Vestlige samfund bevæger sig mod gennemsigtighed. De er gennemregulerede af love vedtaget af demokratisk valgte politikere. Ingen står over loven. Denne bevægelse er ifølge den tyske filosof Hegel bevægelsen mod historiens højdepunkt:
»Det væsentlige er selve foreningen af den subjektive og den fornuftige vilje: Det er det sædelige hele – staten, som er den virkelighed, hvori individet har og nyder sin frihed, men samtidig har sin viden om, tro på og vilje til det almene.«

Det er denne forening, som krigen suspenderer. Der føres i det nye århundrede metaforiske og principielt uafsluttelige krige: krigen mod narko, krigen mod rockere og krig mod terror. Bevægelsen mod gennemsigtighed ledsages af sin bagside: tendensen til at suspendere den fornuftige orden. Den gennemsigtige orden sikrer borgernes kontrol med politikerne. Kontrollen er i undtagelsestilstanden svækket. For at citere seniorsoldat Hillingsø igen:
»Faren ved krigen mod terror er, at magthavere – det være sig politikere eller embedsmænd – finder det bekvemt at lave nogle regler, som gør det lettere at kontrollere borgerne.«
Borgere er ikke uskyldige, indtil det modsatte er bevist, når det drejer sig om terror. Tre svenske statsborgere var på baggrund af usikker mistanke for et par år siden ved på EU’s foranledning at blive udleveret til retsforfølgelse i USA. Der sidder en dansk statsborger på Guantanamobasen, som vi ikke vil kræve udleveret. Vi har set de samme indvendinger i andre lande som dem, vi har oplevet mod terrorpakken i Danmark: De terrorpræventive foranstaltninger truer retssikkerheden. Da krigen mod terror startede, blev den døbt infinite justice: den uendelige retfærdighed. Eller retfærdighed uden grænser. Grænseløs retfærdighed. Ukontrolleret håndhævelse af retfærdighed. Krigen skiftede navn til enduring freedom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her