Læsetid: 3 min.

USA bruger både pisk og gulerod

USA har taget alle diplomatiske hjælpemidler i brug for at skaffe den nødvendige opbakning til en krig mod Irak
15. februar 2003

Korridoraftaler
USA har sat alle diplomatiske sejl til for at sikre sig den nødvendige opbakning til krigen mod Saddam Hussein.
I FN’s Sikkerhedsråd har adskillige lande stiftet bekendtskab med både den diplomatiske pisk og gulerod.
Og det samme gælder Iraks nabolande, der i vidt omfang har ladet sig overtale til at støtte en kommende krig. Det bekræfter en række FN-eksperter, Information har talt med.
Den amerikanske opskrift går generelt ud på at give landene et økonomisk tilbud, de ikke kan sige nej til.
I Sikkerhedsrådet betyder det, at fattige medlemslande får besked om, at de kun kan vente økonomisk hjælp, hvis de støtter USA’s Irak-politik.
Det siger Timothy Garden fra det ansete Royal Institute of International Affairs, RIIA, i London.
»Vi ved positivt, at både Cameroon, Guinea og Angola har skrevet under på, at de vil støtte amerikansk udenrigspolitik som betingelse for at modtage hjælp,« siger han.
»Men principielt er flere andre af rådets medlemslande; Mexico, Chile og det NATO-aspirerende Bulgarien i samme situation.«

Noget for noget
Hvis USA skal have Sikkerhedrådets opbakning til en krig mod Irak, kræver det, at mindst ni ud af rådets 15 medlemmer stemmer for. Og at ingen af de fem permanente medlemmer nedlægger veto.
Også over for dem har USA haft både pisk og gulerod i brug. Ifølge det amerikanske dagblad Boston Globe har USA f.eks. lukket øjnene for Ruslands seneste offensiv i Tjetjenien og for russernes bidrag til opbygningen af en atomindustri i Iran. Gesti, der formentlig vil blive belønnet med Ruslands accept af en krig. Ikke mindst, fordi Rusland – og Frankrig – også har store oliekontrakter i Irak, som de gerne vil opretholde efter en krig.
For Kina handler den diplomatiske armvridning bl.a. om, hvorvidt Kinas status som den mest begunstigede handelsnation i forhold til USA kan bevares, og om betingelserne for Kinas deltagelse i Verdenshandelsorganisationen, WTO.
Politolog Phyllis Bennis fra det amerikanske Institute for Policy Studies peger på, at alle Sikkerhedsrådets medlemmer ved, at et nej til at støtte USA’s krigsplaner kan koste dyrt.
»Da Yemen stemte nej til Golfkrigen i 1990, fik Yemens FN-ambassadør at vide, at det ville blive det dyreste nej nogensinde. Næste dag blev al hjælp til Yemen fjernet.«
Hun beskriver den amerikanske armvridning i Sikkerhedsrådet som »meget
barsk.« Ifølge Boston Globe skyldes det bl.a., at mange af Sikkerhedsrådets medlemslande har krævet en høj pris for at støtte USA, fordi deres befolkninger er imod en krig.

Naboer i klemme
Ud over armvridningen i Sikkerhedsrådet har USA brug for enten aktiv eller passiv støtte fra en række af Iraks nærmeste naboer.
Ikke mindst Tyrkiet, hvis militærbaser ventes at spille en nøglerolle i et angreb på Irak.
»Tyrkiet har ikke en jordisk chance for at sige nej, selv om 99 procent af tyrkerne synes, at en krig er en rigtig dårlig idé,« siger lektor i international politik ved Københavns Universitet, Peter Viggo Jacobsen.
Ifølge Boston Globe vil Tyrkiets deltagelse blive belønnet med bl.a. lånegarantier til en værdi af 14 mia. dollar samt en omfattende våbenpakke.
Både Timothy Garden og Peter Viggo Jacobsen peger desuden på, at Tyrkiet har fået løfter om, at der ikke vil blive oprettet en kurdisk stat i Nordirak efter en eventuel krig, hvilket er en af Tyrkiets største bekymringer.
En anden af Iraks naboer, Jordan, er ifølge Boston Globe blevet belønnet med 16 F-16 ’Fighting Falcon’ fly og har ligesom Bahrain, der lægger jord til en amerikansk militærbase, fået tilbud om billige leverancer af Patriot-missiler, AWACS overvågningsfly, avancerede missiler og kamphelikoptere.
Både Peter Viggo Jacobsen, Phyllis Bennis og Timothy Garden understreger, at der ikke er noget usædvanligt i at indgå den slags politiske studehandler. Nøjagtig det samme skete i optakten til Golfkrigen.
»Det er helt normalt at bruge den slags pisk- og gulerodstaktik,« siger Viggo Jacobsen, der i øvrigt spår, at offentligheden kun vil få kendskab til en lille del af de korridoraftaler, som diplomaterne i FN i øjeblikket indgår.

FAKTA
Femten i fokus
*FN’s Sikkerhedsråd består i øjeblikket af:

Med vetoret:
USA, Storbritannien, Rusland, Kina og Frankrig

Uden vetoret:
Tyskland (fmd), Spanien,
Syrien, Pakistan, Chile,
Angola, Bulgarien, Mexico, Guinea, Cameroon

*Der kræves mindst ni stemmer for og intet veto imod, hvis rådet skal vedtage en nu Irak-resolutionaa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu