Læsetid: 4 min.

Ytringsfrihed på arabisk

Tv-stationen al-Jazeera provokerer både Vesten og den arabiske verden i sin hårde og ensomme kamp for ytringsfriheden
6. februar 2003

Tv-stationen al-Jazeera provokerer både Vesten og den arabiske verden
i sin hårde og ensomme kamp for ytringsfriheden

Mens studieteknikerne justerer lyset og mikrofonen, sætter han sig til rette og kigger ind i kameraet.
Foran sig har han tre tomme stykker papir. Det, han vil sige, kan han tilsyneladende udenad.
Umiddelbart virker den lille halvskaldede mand med det brune umoderne jakkesæt ikke særlig frygtindgydende. Det er det knusende håndtryk, der maser mine fingre, der afslører, at han er en mand, man ikke skal komme på tværs af.
Den, der i dag er kommet den lille mand fra Al-Azhar universitetet – Egyptens højeste islamiske lærdomscenter – på tværs, er ingen ringere end den saudiarabiske ambassadør i Washington.
I en tale til en amerikansk borgmesterkongres har ambassadøren få timer inden langet ud efter sin landsmand – den saudiske kongefamilies fjende nummer ét – Osama bin Laden for ikke at være en god muslim.
Et uddrag af denne tale er blevet bragt på al-Jazeera, og nu vil tv-stationen have en modreaktion efter dens princip om, at »Vi giver dig en mening – og den modsatte mening.«
Telefonen ringer. Det er fra studiet i Doha, hovedstaden i den lille golfstat Qatar, hvor al-Jazeera har hovedsæde.

En god muslim
Satellitforbindelsen er åben.
Med en af Cairos broer over Nilen som baggrund er den lille mand nu igennem til millioner af arabiske tv-seere verden over.
»Osama er en god muslim. Han forsvarer Islam, som amerikanerne bekriger,« tordner han, mens han peger anklagende ud mod tilskuerne med en pegefinger, mens han slår den anden hånd ned i bordet for at understrege sit budskab.
Hvordan vover den saudiske kongefamilie, der har udvist deres egne borgere blot for at tækkes amerikanerne, at sige den slags, spørger han med henvisning til, at saudierne har frataget bin Laden hans statsborgerskab.
Studieværten i Doha når knap nok at indføre et spørgsmål, før den lille mand tordner videre mod USA og deres saudiske allierede i flere minutter, indtil studieværten i Doha takker af.
Episoden illustrerer et faktum, som mange liberale i vesten vil finde foruroligende: At langt den største og mest velorganiserede opposition til den arabiske verdens despotiske og diktatoriske regimer kommer fra islamistiske og ofte antivestlige grupper.
Og at en åbning for ytringsfrihed og demokratisering i denne del af verden i hvert fald i første omgang vil betyde øget indflydelse til de radikale islamiske grupper.

Forstærket indflydelse
En indflydelse, der synes at være blevet voldsomt forstærket af de amerikanske krigsplaner mod Irak, det seneste års krig mod terror og den amerikanske støtte til den israelske besættelse af de palæstinensiske områder. De bliver nemlig alle i den arabiske verden udlagt som bevis på, at USA er antiislamisk og antiarabisk.
I en region, hvor censur, fængsling af journalister og stærk regeringskontrol med medier hører til dagens uorden, kæmper satellitkanalen al-Jazeera en hård og ensom kamp for ytringsfriheden.
Det er i hvert fald den historie, som stationens pr-folk og journalister ynder at fortælle i Vesten.
Og hvis ytringsfrihed handler om at lade folk sige lige, hvad der passer dem, ja, så er al-Jazeera vitterlig indbegrebet af ytringsfrihed.
Men selv om sheiken fra Al Azhars meninger kan forekomme temmeligt skingre for en vestlig lytter, er der ingen tvivl om, at de ting, han råber ud fra den platform, al-Jazeera stiller til rådighed, reflekterer holdninger, som deles af store dele af befolkningen i de arabiske lande.
Længe inden den 11. september og krigen i Afghanistan gjorde stationen berømt og berygtet i Vesten som Osama bin Ladens yndlingskanal, vakte den opsigt og opstandelse i den arabiske verden ved at sende løsslupne debatprogrammer om kontroversielle emner såsom demokrati og islamisk fundamentalisme.

Enormt populær
Hvordan det er lykkes for stationen at blive enormt populær på kort tid er ikke svært at tro, når man zapper mellem al-Jazeera og dens statsejede konkurrenter. Imens al-Jazeeras nyheder i et hastigt tempo iler fra den fransk-tyske modstand mod en kommende Golfkrig til Australiens udsendelse af flådefartøjer til Golfen og en reportage fra de besatte områder, transmitterer det egyptiske statsfjernsyn i mellemtiden en tale af præsident Hosni Mubarak. Uforkortet naturligvis.
I en region, hvor publikum var mest vandt til statsdrevne tv-stationer, hvor hovedhistorien i aftenens nyhedsprogram uden undtagelse er underdanig gengivelse af hvad præsidenten/kongen/kronprinsen har gjort og sagt i dag, var det en sensation, da al-Jazeera pludselig i 1996 begyndte at sende interviews med oppositionsledere og regeringskritikere. Og det ikke altid i en andægtig tone. Regionens eneherskere og potentater, der var vant til at se sig selv omtalt i floromvundne og ærbødige vendinger, men pludselig måtte lægge øjne og ører til voldsomme angreb, var ikke fornøjede. De første år kunne al-Jazeera således slet ikke få tilladelse til at operere åbent her i Egypten. Og stationens kontorer i Kuwait og Jordan er blevet lukket. I Saudi Arabien har stationen slet ikke fået lov til at åbne et kontor.

Utilfredse amerikanere
Men det er ikke kun de arabiske regeringer, der er utilfredse med med stationens åbenmundethed.
Stationen synes at have fået den amerikanske regering til at genoverveje sin støtte til ytrings- og pressefriheden i Mellemøsten. Pentagon forsøgte således at få al-Jazeeras ejer, emiren af Qatar, som ud over den arabiske verdens mest berømte tv-station også huser en kæmpe amerikansk militærbase, til at gribe ind over for udsendelsen af bin Ladens videobudskaber, der begyndte at dukke op på stationen efter den 11. september 2001.
En utilfredshed, som amerikanerne understregede ved at at bombe stationens kontor i Kabul.
Siden synes den amerikanske regering ligesom de fleste arabiske regeringer at have accepteret stationen. Flere højtstående medlemmer af den amerikanske regering, heriblandt udenrigsminister Colin Powell, har således givet interviews til stationen. Om ikke andet så fordi Washington har indset behovet for at forsvare sig over for en stadig mere antiamerikansk arabisk offentlighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her