Læsetid: 2 min.

Asfaltbal

Brasilien vrikker til karnevallets sambarytmer, der samler det enorme land til en uges dans, druk og sex
3. marts 2003

Karneval
BUENOS AIRES – Lørdag brød karnevallet løs i Brasilien, og sambaskolernes optog konkurrerer igen med let påklædte sambasild og rullende farvestrålende papmache-figurer. Brasilien går amok i en gadefest, der de sidste par uger er kommet i omdrejninger med de såkaldte præ-karnevaller. Som altid diskuteres, hvilken sambaskole der i år danser sig til folkets største hyldest, om præsidenten og fodboldstjernen dukker uanmeldt op med en lille skid på i VIP-logen i de såkaldte sambadromer, der er optogenes opløb.
Kan et helt land feste hæmningsløst hele natten, så det først langt ud på eftermiddagen står op til tømmermænd og så på den igen med nye sambaoptog? Brasilien kan og har gjort det i 75 år, hvor Rio de Janeiro var vært for de første optog, og de sidste årtier har tiltrukket størstedelen af opmærksomheden – og de udenlandske turister, lyder kritikken. Men karnevallet er ikke modtagelig for kritik, fordi det forener brasilianere.
Sambaskolerne opstod i 1920’erne i Rios slumkvarterer. Hver bydel blev repræsenteret ved sin del af optoget.
I 1932 afholdtes den første konkurrence mellem sambaskoler på initiativ af en Rio-avis. Siden steg interessen for sambaskolerne, hvorefter den brasilianske middelklasse i midten af 1950’erne begyndte at deltage. I 1957 flyttede sambaoptogene til Rios hovedgade Avenida Rio Branco, hvilket siden har været karnevallets klimaks. Samme år regnes også for tidspunktet, hvor Brasiliens overklasse overgav sig til karnevallets folkelige eufori.

Danselyst og Lula-effekt
I år meldes der om et rekordstort antal udenlandske besøgende, hvilket ifølge de brasilianske medier er lige dele danselyst og Lula-effekt. Sikkerheden er igen i år et tema for sig, når de 175 millioner brasilianere som sild i en tønde stimler sammen i byernes udvalgte gadeblokke. Årets karneval vil som alle de foregående skabe sin egen historie, som det år, hvor en kvindelig danser i optoget fødte på gaden – hvilket skete nytårdag 1950, da Adelaide Finoca højgravid besluttede at danse med og fik veer i det øjeblik, hendes mand blev væk i menneskemængden. Eller 1983 hvor sambaskolen Caprichosos dos Pilares dansede en times tid i sambadromen – uden lys. Det samme skete i 1992 for sambaskolen Santa Cruz, hvorefter karnevalskomiteen vedtog et regelsæt, der i tilfælde af strømsvigt fremover lader optoget fortsætte – men dommerne skal forlade deres bokse og bedømme danserne nede på gaden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her