Læsetid: 4 min.

Bander - en positiv subkultur

Rigspolitiet offentliggør i dag en stor rapport om bekæmpelse af bandekriminalitet. Men bander er ikke bare noget negativt, hævder sociolog
12. marts 2003

»Sidder I der og laver ingenting. Nasse på samfundet, det kan I finde ud af. Sorte svin. Bistand, bistand og atter bistand. Hvad sker der for jer, perkere? I er kraftedeme så dovne, mand, tag sgu da hjem, hvor I kommer fra. Vi gider ikke have jer her.«
Den svada kom ikke fra Johnny Hansen fra den danske nazistbevægelse, men derimod fra en ung somalier fra Aalborg Øst. Det blev sagt en ganske almindelig aften i ungdomsklubben. Rundt om ham sad tilhørerne. Det var andre unge, de fleste med en anden etnisk baggrund end dansk. Og alle grinede.
Sociolog og forfatter til bogen De unge vilde i Aalborg Øst Sune Qvotrup Jensen fortæller historien om den somaliske dreng, der anvender en racistisk retorik vendt mod sig selv og sine egne.
»Det er en måde at vende tingene på hovedet og anvende noget, der er diskriminerende og sårende som en styrke internt i gruppen. De unge ved, at det er nedsættende at blive kaldt perker, men når de selv anvender begrebet, bliver det positivt. Det bliver en form for symbolsk modstand, der afvæbner fjenden,« siger Sune Qvotrup Jensen. Modstanderen er i den forbindelse det omgivende samfund, som de unge oplever marginaliserer dem.
Det er den type unge, Sune Qvotrup Jensen skriver om, og det er den type unge, som rigspolitiets rapport om bandekriminalitet i Danmark drejer sig om.
Rapporten er et udviklingsprojekt fra PLS RAMBØL Management og Socialforskningsinstituttet, og den offentliggøres i dag i forbindelse med en konference i DGI-byen i København.

Tre kriminelle grupper
Rapporten opererer med tre forskellige grupper med kriminel adfærd:
*Slænget, der primært består af teenagere og ikke er specielt godt organiseret. De laver små-kriminalitet og gør det uden den store planlægning.
*Urogruppen er noget bedre organiseret, består af mænd i alderen 15-22, og enkelte af grupperne har relationer til rocker-miljøet.
*Den tredje gruppe, rapporten nævner, er krimi-netværket. Den gruppe består generelt af ældre personer, og udøver flere former for grov kriminalitet. Der er ikke den store udskiftning i personkredsen, og netværket vil typisk have eksisteret i en årrække.
Selv om rapporten opererer med disse grupperinger, konkluderer den, at betegnelsen gadebande eller bande langt fra er en dækkende for grupperne med kriminel adfærd. Det er ikke nødvendigvis kriminalitet, der binder en gruppe sammen.
Den konklusion er Sune Qvotrup Jensen glad for.
»Det er et skridt i den rigtige retning, at rapporten anerkender, at kriminalitet ikke er det kit, der holder gruppen sammen. Kriminaliteten er der ofte, men den er bare et aspekt blandt flere,« siger han. Derfor ærgrer han sig over, at rapportens forfattere ikke har fokuseret mere på en bred indsats.
»Rapporten virker gennemgående for snævert politifaglig. Jeg synes, man mangler at indtænke et bredere socialt ungdomsarbejde,« siger han.

Også positiv subkultur
Sune Qvotrup Jensen har i flere år forsket i den gruppe unge, rapporten beskæftiger sig med, og han har opregnet en række træk, der kendetegner medlemmer af de såkaldte gadebander. Den helt overordnede pointe er, at medlemmer i de enkelte gruppe er geografisk forbundet. Det er unge fra den samme sociale bebyggelse, og det er vigtige end den etniske baggrund og andre umiddelbare markører.
Nogle af de træk, der fungerer som bindemiddel i en gadebande er en særlig måde at bruge sproget på og en stærk tilknytning til hip hop- kulturen.
»Et specielt sprog med mange slangord og specielle vendinger er med til at styrke identiteten i gruppen. Den brug af sprog ligger op ad den måde, sorte amerikanske gadebander kommunikerer på. Hip hop- kulturen har tydeligt haft en afsmittende virkning på den gruppe unge i Danmark,«siger Sune Qvotrup Jensen. Han konkluderer også i sin bog, at grupperne som regel laver kriminalitet, og at de har et mildt sagt problematisk forhold til skole og andre institutioner, men han fastholder, at der også er positive aspekter af en bandekultur.
»De unge, som indgår i disse bander, er socialt marginaliserede og mødes af et samfund, hvis værdier de hverken forstår eller kan leve op til. I stedet for blot at gå til grunde lykkes det for dem at skabe et fællesskab med en positiv identitet. Man kan faktisk sige, at de omdefinerer det, som er attraktivt. De skaber et alternativ til det samfund, de føler har skubbet dem udenfor. Og det er på mange måder en sund reaktion. De er venner og sætter egenskaber som loyalitet, kammeratskab og tillid højt på dagsordenen,« siger Sune Qvotrup Jensen.
Han vurderer desuden, at grupperne ofte indeholder en kreativ og positiv energi, men erkender, at gruppernes løsninger kan bidrage til egen marginalisering.
Et af de tydeligste træk ved denne gruppe unge er den udprægede brug af maskulinitet. Det handler om at signalere styrke, og lederen af gruppen vil altid ære ham, der har bevist, at han ikke er bange for noget, og som i sit udtryk og form er mest maskulin.
»Den form gør det ikke nemmere for de unge at indgå fornuftigt i samfundet. Men det er alligevel vores opgave at række ud efter dem, og det gør man altså ikke bedst ved en smal politimæssig indsats,«
siger Sune Qvotrup Jensen.

FAKTA
Gadebander
Seks træk, der kendetegner de såkaldte gadebander:
*en særlig måde at bruge sproget på
*konfliktfyldt forhold til skole og institutioner
*kriminalitet
*hip hop-stil efter amerikansk forbillede
*strejfer ofte rundt i det offentlige rum
*ekspressiv form for maskulinitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu