Læsetid: 4 min.

Bent Jensen er sat på sagen

Efter en usædvanlig uenighed i den borgerlige lejr fik Dansk Folkeparti opfyldt sine ønsker og glæder sig nu til, at professor Bent Jensen om få måneder går i gang med at forske i venstrefløjens rolle under Den Kolde Krig
14. marts 2003

Beskyldningerne føg tæt gennem salen, da Folketinget 21. januar i år på Dansk Folkepartis forespørgsel diskuterede »kommende undersøgelser af de indre danske konflikter under Den Kolde Krig«.
Forespørgernes Jesper Langballe åbnede debatten ved at citere fra Anders Fogh Rasmussens forord til debatantologien Hvem holdt de med?, der i 1999 var en række borgerligt sindede debattørers afregning med venstrefløjens rolle under Den Kolde Krig. Venstres formand lagde i bogen op til »en bred, historisk undersøgelse« og føjede til, at »flere velanskrevne historikere allerede har tilbudt deres assistance«.
Dansk Folkepartis ordfører er ikke i tvivl om, hvad Anders Fogh Rasmussen mente med de ord:
»Det var selvfølgelig først og fremmest Bent Jensen, han tænkte på,« forklarer Jesper Langballe.
Professor Bent Jensen fra Syddansk Universitet i Odense har på sin uforsonlige kritik af Sovjetunionen og den danske venstrefløj både som forsker og debattør skabt sig noget nær heltestatus i den borgerlige lejr. Berlingske Tidende portrætterede i januar velvilligt Bent Jensen som »sin generations mest betydningsfulde og gennemslagskraftige historiker«.

Bjørnetjeneste
Faktisk var Jesper Langballe så ivrig efter at sætte Bent Jensen på sagen, at han efter modpartens, SF-ordfører Aage Frandsens, mening har gjort Bent Jensen en bjørnetjeneste.
»Dansk Folkeparti nævner hele tiden Bent Jensen. Det ser ud som om, han skal være en slags sandhedskommission, der skal forfølge bestemte mennesker. Dansk Folkeparti har historieforklaringen på forhånd, når de taler om landsforræderiske tendenser og spioner. De har svaret på forhånd og mener åbenbart, de kan få det bekræftet. Det må være meget belastende for Bent Jensen, at de i den grad fører ham frem,« siger Aage Frandsen, der er cand. mag. i samfundsfag og historie.
Selv føler Bent Jensen sig ikke det mindste generet af den iver, hvormed Dansk Folkeparti har bragt ham på banen. Han betoner sin historiker-faglige indgang til stoffet.
»Dansk Folkeparti har peget på, at jeg var fagligt velkvalificeret. Det mener jeg i al ubeskeden også, at jeg er,« siger Bent Jensen, der – direkte adspurgt – oplyser, at han ikke er medlem af noget politisk parti og ikke har været det i 20 år.
Til gengæld er Dansk Folkepartis ordfører Jesper Langballe ikke utilbøjelig til medgive, at partiets markante lancering af Bent Jensen kan være et problem: »Denne historikerundersøgelse var ikke blevet til noget, hvis ikke Dansk Folkeparti havde kæmpet den igennem. Aage Frandsen kan have ret i, at det ikke er det allerheldigste, at Bent Jensens navn bliver knyttet til en bestemt politisk gruppering. Men det kan Bent Jensen jo altså ikke gøre for,« siger Jesper Langballe.
Den ophedede folketingsdebat i januar foregik til akkompagnement af en usædvanlig uenighed i den borgerlige lejr. På selve dagen for debatten – 21. januar – udkom Berlingske Tidende med den bærende forsideoverskrift »Kold krig om undersøgelse«. Dén kolde krig rasede ikke mellem Øst og Vest eller mellem højre og venstre, men mellem to grupperinger internt i den borgerlige lejr.
I artiklen gik Bent Jensen til frontalt angreb på bestyrelsesformanden i det nye Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM), der blandt andet omfatter Institut for Internationale Studier (IIS), hvori det tidligere
DUPI indgår. IIS/DUPI står for en officiel udredning af Danmark under Den Kolde Krig. Centrets formand hedder Uffe Ellemann-Jensen og er tidligere Venstre-formand og udenrigsminister:
»Det er da grotesk, at han sidder som ansvarlig, når han har alle mulige interesser at forsvare fra sin udenrigsministerperiode. Herunder sit image som Baltikums befrier,« hånede Bent Jensen centerformanden på Berlingskes forside.
Jesper Langballe siger, at der ikke er tale om nogen principiel uenighed mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti:
»Men når man kommer i regering, bliver man syltet ind i nogle hensyn, som kan være vanskelige at tackle, og så står man med et embedsværk, som måske modarbejder en. Og det har der været tale om i det her tilfælde,« siger han.
Jyllands-Posten bragte den 23. februar en kritisk artikel om den efter flere historikeres mening alt for statsnære IIS-udredning, der »afgives på bestyrelsens ansvar«. I bestyrelsen for IIS (ikke at forveksle med den overordnede centerbestyrelse, som Uffe Ellemann-Jensen er formand for) sidder blandt andet embedsmænd fra de ministerier, hvis optræden under Den Kolde Krig også skal undersøges.

Lavmælt
Siden sine usædvanligt skarpe udfald mod en anden af det borgerlige Danmarks idoler Uffe Ellemann-Jensen i januar er Bent Jensen blevet betydeligt mere lavmælt. Adspurgt om en kommentar til kritikken af IIS-udredningen, som den blev præsenteret i Jyllands-Posten den 23. februar, svarer han:
»Jeg vil benytte mig af den ret, man har, til ikke at have nogen mening.«
Folketingsdebatten i januar endte med, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti fik vedtaget deres forslag til vedtagelse om »størst mulig åbenhed« i arkiverne, så »andre forskere behandles på lige fod med forskerne under Institut for Internationale Studier«.
Selv om Dansk Folkeparti ikke som ønsket fik Folketinget til at skrive navnet Bent Jensen på en konkret historisk undersøgelse af Den Kolde Krig, er Jesper Langballe rigtig godt tilfreds:
»Når vi nu ikke fik det helt, som vi ville have det, er spørgsmålet, om resultatet måske ikke er bedre end det, vi havde ønsket os. For det har jo den fordel, at det historikerhold, som formentlig går i gang til sommer under Bent Jensens lederskab, får fuldstændig frie hænder og ikke er bundet af et kommissorium,« siger Jesper Langballe.

*Dette er ’første’ artikel af to om Den Kolde Krig. Ved en fejl bragte vi ’anden’ artikel først i går

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu