Læsetid: 4 min.

Hun har en bred smag

For hannen gælder parringslegen om at være mest attraktiv, men hvad synes hunnerne? Nye guppystudier viser, at hunners smag er mere kompliceret, end man(d) skulle tro
17. marts 2003

Seksuel selektion
»Umage giver mage,« lyder et mundheld. Det beskriver med tre ord, hvad parringslegen går ud på – for hanner.
Men det fortæller ikke, hvad der får hunner til at vælge visse typer af hanner frem for andre. Heller ikke, hvorfor der findes så mange forskellige måder at være attraktiv handyr på. Hunners valg af bestemte hanner er stadig et mysterium for de fleste, men nye studier af guppyer og græshopper gør evolutionsforskere klogere på betydningen af smag og behag i den seksuelle selektion.
»Seksuel selektion afhænger både af hannernes måde at gøre sig attraktiv på og af hunnernes valg. Hunnernes smag afgør, hvilken prydelse der bedst betaler sig for hanner, så pynt og smag er to sider af samme mønt,« siger professor John A. Endler fra University of California.

Han-handicaps
Mundheldet ovenfor er den populære udgave af, hvad seksuel selektion går ud. Inden for evolutionsbiologien hedder det ’handicapteorien’.
Teorien forklarer, hvorfor mange handyr har udviklet iøjnefaldende kendetegn, når det samtidigt øger risikoen for at blive byttedyr. Ifølge teorien udvælger hunnerne sig de mest prangende hanner, fordi markante træk tyder på et genetisk overskud – når man kan overleve på trods af fremtrædende egenskaber, er det tegn på gode gener. Hannernes tilsyneladende handicap er altså i virkeligheden en fordel, når det gælder seksuel selektion, og ’handicappet’ bliver dermed nedarvet gennem generationerne.

Guppysex
Det, der mangler i handicapteorien, er en mere detaljeret forståelse for hunnernes smag og behag. Til det formål studerer John Endler og hans kollega Robert Brooks fra University of New South Wales i Australien guppyer – en lille tropefisk, som nok har lært forskere mere om seksuel selektion end nogen anden dyreart.
Blandt guppyhanner finder man en forbløffende variation, hvad angår finneform og farve, og det er blandt andet et resultat af, at guppyhunnerne ikke deler samme smag, viser Endlers og
Brooks guppystudier.
De konkluderer i en artikel i tidsskriftet Evolution, at hannerne ikke kan bruge stærke farvemønstre til at sikre sig succes hos guppyhunnerne, sådan som handicapteorien forudsiger det. Dertil er hunnernes smag for nuanceret.
Forskernes guppystudier viser, at mens der er nogle få, bestemte træk ved hannerne, som stort set alle guppyhunner finder tiltrækkende, så har hunnerne generelt meget forskellig smag. Nogle hunner fore-trækker stærke orange farver på hannernes halefinner, andre vil have store sorte pletter, andre igen kan godt lide markante halefinner. Men det er er kun en del af forklaringen på den store variation blandt guppyhanner, erkender Endler og Brooks. Ydre faktorer såsom forskelle i forekomsten af naturlige fjender samt lokale lys- og strømforhold spiller også en vigtig rolle.
»Guppyhannernes store mangfoldighed kræver en forklaring, men vi har endnu ikke fundet en helt tilfredsstillende måde at forstå fænomenet på,« konkluderer Brooks i en nylig oversigtsartikel om guppyforskningen i tidsskriftet Genetica.

Arven
»For 20-30 år siden var hunnernes rolle i den seksuelle selektion groft overset. Nu er det hunnernes valg af mage, der interesserer de fleste evolutionsforskere,« siger Robert Brooks til Information.
»Parring spiller en afgørende rolle for evolutionen. For det enkelte individ afhænger dets evolutionære succes af, om dets gener bliver videreført til næste generation. Derfor vil vi først og fremmest vide, hvordan hunnerne udvælger sig deres partnere, og dernæst undersøge om hunnernes smag og behag bliver nedarvet til næste guppygeneration.«
Smag og behag er vanskelige størrelser at måle i et videnskabeligt eksperiment, specielt når man skal holde øje med flere hundrede guppyer og adskillige guppygenerationer ad gangen. Alligevel var John Endler og Robert Brooks i stand at skelne mellem tre forskellige udvælgelseskriterier hos deres guppyhunner. Det gav dem for første gang mulighed for at se, om der foregår nedarving af hunnernes smag og behag, som der gør med hannernes form og farve. Findes der virkelig gener for god smag?
Endler og Brooks kiggede på hunnernes smag, kræsenhed og timing. Smag angiver den foretrukne finneform og -farve, mens kræsenhed er et mål for, hvor meget hunnerne er parat til at afvige fra deres foretrukne smag. Timing siger noget om, hvor hurtigt den enkelte hun er i stand til at reagere, når hun møder en guppyhan, der falder i hendes smag.
Kræsenhed og specielt god timing viste sig at være de altafgørende parametre for guppyhunnernes partnervalg. Forskerne kunne ikke afgøre om bestemte smagsnuancer, såsom forkærlighed for orange halefinner, blev genetisk nedarvet hos guppyerne, eftersom den store forskel mellem forskellige generationers kræsenhed og timing dækkede over smagsnuancernes betydning over tid.
Men er så kræsenhed og timing arvelige egenskaber? Heller ikke her blev forskerne meget klogere. Godt nok kunne de påvise gentagne former for kræsenhed og timing hos guppyhunner og deres afkom, men det var desværre ikke nok til at kunne afgøre, om disse former var arvelige på længere sigt.
»Vores guppystudier kan indtil videre ikke sige noget arveligheden af hunners præferencer,« siger Brooks til Information. »Fremtidige studier vil afgøre, om hunnernes udvælgelseskriterier har en genetisk og dermed arvelig dimension.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her