Læsetid: 4 min.

Det britiske imperium

Storbritanniens stærkeste kort er sproget – sprog bærer magt og kultur. Briterne er selvsikre, når det gælder egen fortræffelighed
21. marts 2003

(2. sektion)

Storbritannien
Briterne mener selv, de styrer verden. O.k. – det er godt nok amerikanerne, der gør det sammen med dem, og de gør det ikke altid på den helt rigtige måde. I USA er de lidt primitive (især den nuværende præsident) og skulle forhandle lidt mere til alle sider – især i Mellemøsten, men også generelt. Selv om andre nationer burde blive bedre til at stå i kø – høflighed er virkelig noget meget britisk. Der ville også blive drukket mere te og mere gin, hvis briterne bestemte showet.
Tilfredsheden ligger i sproget. Engelsk er uden konkurrence som globalt kommunikationsmiddel. Det giver global indflydelse, for sproget er kulturbæreren par excellence.
Men hvad er britisk kultur? Lad os holde os til det engelske (skotsk og walisisk kultur er en speciel variant, der ikke er plads til her).
En lille anekdote fra børnenes verden kan passende illustrere et dybtliggende britisk karaktertræk. I den danske aktuelle debat om private børnehaver har det været fremført af oppositionen, at der er meget dårlige erfaringer fra Norge. De private kan koste op til 600 kroner mere om måneden, kunne man forleden læse på Ritzau. Dansk Folkeparti rynkede brynene og sagde, at det jo ikke var meningen, at det kun var rige folk, der skulle få glæde af forslaget, og en socialdemokratisk ordfører udmalede et rædselsscenario om et barn med en kedelig madpakke, der skulle sidde ved siden af et velstillet barn, der havde råd til at få varm, hjemmelavet mad lavet af børnehavens madmor, fordi forældrene havde betalt for det. Og hvor sjovt er det, lød det. Nej, den slags kan man ikke have i det egalitære paradis, Danmark – borgerlig regering eller ej.

Det siger naturligvis en del om Danmark, men det siger også noget om Storbritannien, at en sådan politisk diskussion slet ikke meningsfuldt ville kunne finde sted her. For Storbritannien er først og fremmest et meritokrati. Man gør sig fortjent til tingene, og gør man ikke det, så får man løn som fortjent. Det vil nogle gange sige ingen.
Den britiske regering – der som bekendt er ledet af et socialdemokratisk parti i liberal udformning tilsat en god dosis civilsamfunds-retorik – har lige fremlagt et lovforslag om at forbyde al ’anti-social opførsel’. Det er f.eks. graffiti, fuldemandsopførsel på gadehjørner, offentlig uorden, pjækkeri fra skolen (hvor forældrene allerede kan komme i fængsel for deres ophavs unoder) og som noget nyt: betleri. Det skal simpelt hen være forbudt at tigge, hed det i forslaget, hvis kulturelle referenceramme må være et kryds mellem liberalismens fædre – der jo alle var engelske (John Locke, John Stuart Mill og Adam Smith) og Dickens.
Og liberalisme er helt sikkert noget, som briterne ville promovere, hvis de styrede verden – endnu mere end de allerede synes, de gør. Den formidable og legendariske statsmand William Gladstone, der var regeringschef med afbrydelser fra 1868 til 1894, cementerede i 1800-tallet de liberale ideer om individets og nationernes frihedsrettigheder og demokratiserede og moderniserede det britiske samfund fra fagforeninger til kvinders retsstilling.

I et meritokrati kan man sagtens have en velfærdsstat – en sådan har briterne også, men den er ikke universel og inklusiv som den skandinaviske variant, men residual og partikulær. Der er folkepension, offentlige biblioteker, hospitaler, skoler og veje. Der er en (meget lav og kortvarig) arbejdsløshedsunderstøttelse, og hvis du er helt på spanden, samler systemet dig op, men det forventer så sandelig, at du øjeblikkelig starter processen med at hjælpe dig selv videre.
Briterne er kulturelt ret konservative. Flere århundreders status og selvforståelse som imperiemagt har bundfældet sig i begreber, som er typisk engelske: venstrekørsel, antipati over for metersystemet, ’the stiff upper lip’ – ikke vise følelser, slet ikke offentligt, men bevare selvkontrollen. Man må gerne slå sine børn i rimeligt omfang, som det hedder i loven fra forrige århundrede.
Parlamentet i Westminster er ’alle parlamenters moder’. Derfor har man en kopi af systemet i alle de gamle engelske kolonier.
Det britiske samfund er klasseopdelt og særdeles bevidst om det. Der er et helt sæt af over- og middelklassetraditioner med tilhørende omgivelser, som dyrkes flittigt af især de store tabloidaviser (der læses flittigt – 85 procent af alle briter køber avis dagligt, hvilket er tæt på verdensrekord).
Kulisserne handler om cricket, tennis, landlige omgivelser, hestevæddeløb, blomstrede gevandter og tjenende ånder. Det er naturligvis en illusion, og det britiske samfund af i dag er mere præget af dels en sprudlende multikultur, hvor det globalt altdominerende engelske sprog dyrkes i hundredevis af former og varianter på den ene side, og dels en skyggeside, hvor de mange, der virkelig har meget lidt, giver deres bidrag til det triste faktum, at Storbritannien har EU’s højeste andel af teenagemødre, det største forbrug af fastfood og færdigmad, hvilket igen fører til EU’s næstfedeste mennesker. I 2010 vil hver fjerde brite være sygeligt fed, siger de sidste rapporter om emnet. Så heldigvis er det ikke britisk madkultur, der dominerer verden.
Briterne har også a-våben, er USA’s specielle ven og er på trods af Tony Blairs reformer med selvstyre til regionerne fortsat præget af en stærk stat, der sameksisterer med en yderst markedsstyret økonomi. De, der troede, at det neoliberale projekt, som Margaret Thatcher indstiftede i 1980’erne og John Major kørte videre i 1990’erne, ville fortone sig med New Labours valgsejr i 1997, blev skuffede.
Men Blair lancerede også i 1997 den udskældte term Cool Britannia, som er et ordspil naturligvis på det gode gamle Rule Britannia fra nationalsangen. Med centrum i London viderefører et sandt festfyrværkeri af unge musikere, forfattere, modeskabere, designere og andre kunstnere den rige kulturtradition, som Storbritanien historisk har indtaget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu