Læsetid: 5 min.

Fra Fanø til Cap Horn t/r

Nye plader fra Johnny Madsen og Lars Lilholt er ikke så jyske, at det gør noget
31. marts 2003

Nye plader fra Johnny Madsen og Lars Lilholt er ikke så jyske,
at det gør noget

Nye cd’er
Onde tunger vil vide, at det er med jysk dialekter som med jord på gulerødder – det øger troværdigheden, og dermed afsætningen. Noget er der måske om det at dømme
efter mange af tidens tv-reklamer. Og på samme måde skal man nok heller ikke underkende det element af hang til det eksotiske urdanske, som givet var en del af den oprindelige tiltrækningskraft, som jyske troubadurer som f.eks. Johnny Madsen nød hos københavnerne (og de københavnske anmeldere). At han så samtidig red kækt og højt på en musikalsk bærebølge, bestående af Dire Straits og Bob Dylan, skadede nok heller ikke.
På sæt og vis har Johnny Madsen ikke flyttet sig ret meget, siden han slog igennem i 1988 med en plade, der både hed og var helt Udenfor sæsonen. Det kan man forvisse sig om ved at se den dvd fra en koncert foran et meget loyalt publikum i Skive, som er halvdelen af hans nye udgivelse Regnmanden.
Akkompagneret af den altid meget mere end akkompagnerende, formidabelt lavmælt, swingende guitarist Knud Møller (og trommeslageren Henrik From) lyder og ligner Madsen stadig en, der lige er kommet ind med firetoget, tilsat lidt afvæbnende krukkeri, nogle gamle Niels Hausgaard-vitser og en del til tider lidt for karlekammerlummer mandehørm. Han ser stadig ud som en, der ikke har opdaget, at 70’erne er forbi – Polle fra Snaves fedthårede hippiefætter. Men Madsen synger stadig med en egen nærværende nerve disse i virkeligheden ret lukkede sange fra et svært afkodeligt univers af småeksistenser fra et liv, som ikke står beskrevet i nogen turistbrochure.
Det er god oplevelse alt i alt, og et dækkende portræt af Johnny Madsen som sanger og performer. Og et interessant modspil til den anden halvdel af albummet, en cd med 10 nye sange. Igen med Møller som kapelmester og det, der plejer at hedde kongenial producer.
Midt i al snakken om Madsens jyskhed glemmer man ofte, at mange af hans sange er som et stikordsregister til en Peder Most-agtig verden med fjerne navne og fjerne havne. I sandhed sange fra de varme lande, som er Madsen en aldrig afmønstret sømand, der bare er på landlov en karrieres tid.

Hellere rim end historier
På den nye plade er vi hverken i Thyborøn eller Nordby, men i Tokyo, New York, Macapa, Alamo, Piræus, Casablanca, Wien og Rom, for som et af Madsens alter ego’er synger »Geografi har aldrig sagt ham en ski’«. Og da Esbjerg eller Ribe endelig dukker op, er det kun som afsæt for hede drømme om Singapore og Mandalay.
Det har aldrig været helt til at sige, hvad Madsens sange handler om. Og det bliver ikke letttere på denne nye plade, hvor mange af teksterne som motor ikke har en historie, de vil fortælle, men et rim de vil have fyret af, isprængt et par lokale bonmot’er som f.eks. »Men hvad er bedre end kvinder og rock? Det er en Hancock.« Og så er det sjovt at fritidsgolferen og Dylan-beundreren Johnny Madsen kan synge »det letteste slag i et spil er et kiks. Det fik han på fairway sixtysix ...«
Det, der bærer denne nye plade, er først og fremmest stemningen og så Madsens raspende, røgfyldte stemme, som er to sider af samme sag – hvis Troels Trier havde sunget country, havde han lydt sådan.
Desværre er der nemlig meget få helt selvstændige sange af den slags, der bliver siddende. Og alt for mange, hvor man sidder og lader sig distrahere, lige som man kan sidde en hel film og tænke over, i hvilken anden film det nu er, man sidst har set hende eller ham der.
Det starter med »Nutbush City Limits« på »Sorte Måne«, og fortsætter med diverse Dylan-variationer (bl.a. »I’ll Be Your Baby Tonight«) – eller er det C.V. Jørgensen? og 60’er-popsange som »Pretty Flamingo« og ikke så lidt, der lyder som gennemslag fra Kim Larsens godt slidte kladdehæfte med gamle glemte danske viser.
Det forholder sig lidt på samme måde med Lars Lilholt, som engang spillede med Johnny Madsen i Dalton, men med Lilholts sange er der dog det, at de for det meste lyder som noget, han selv har skrevet før.
Det går ikke hans stampublikum på. Ja, man skal ganske enkelt ikke spøge med Lilholt. Hans nye cd, Nefertiti, røg direkte ind på hitlistens førsteplads. Ret bemærkelsesværdigt i disse Popstars-tider.

Pop til seminariesegmentet
Det er ikke svært at høre hvorfor. Lilholt kan det der med ørehængende refræner. Hans »Kald Det Kærlighed« blev for nogle år siden stemt ind som den næstbedste danske sang i 20. århundrede, og det er sådan hans sange er – en blanding af Frelsens Hær, lejrbål og 70’erdansktop. Og så er han noget, som Johnny Madsen aldrig er: forklarende. Og den går rent ind hos seminariesegmentet, der er vokset op med, at en nyttig sang er en god sang. Og tilmed – og det må man fortsat lade Lilholt og hans band – skrevet og spillet ud fra en ærkedansk, traditionsbevidst holdning. Lilholt er mere inspireret af skillingsviser og salmer end af Dylan og sydstatsrock. Drejeliren beyder lige så meget for Lilholt som elguitaren.
Nefertiti rummer en række af den slags sange, spækket med godtkøbsfilosofi a la »da jeg tog langt langt væk kom jeg til centrum i mig selv ...« Og de skal nok være sikret et langt liv på P4.
Og så pludselig, uden varsel, et par sange, der rimer på alt andet end fadøl og festivaltelt: Den middelaldermørke, fortættede remse om »Gamle Hest,« der falder gennem isen og i stedet for døden søger mod dybet, ned til grænsen mellem tid og evighed. En stærk sang om forgængelighed og identitet. Endnu stærkere er »Zvi Michael«, som ikke så meget er en sang som en recitation med ord, taget fra litauisk dreng, der overlevede en etnisk udrensning i Litauen i 1941 – under nazisterne? Han overlever kun, fordi hans far skærmer for ham ved at kaste sig ned over ham i graven, så det er faderen, der bliver ramt af bødlernes skud. Det er mavekrympende godt. Og totalt usentimentalt.
Og på den led meget jysk.

*Johnny Madsen: Regnmanden. Producer: Knud Møller. Artpeople. Udkommer i dag.
*Lars Lilholt: Nefertiti. Producer: Kristian Gislason & Lars Lilholt.
RecArt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu