Læsetid: 2 min.

Folkets røst

Terror i frikvarteret hos Bertelsen på P1
14. marts 2003

(2. sektion)

Radio
Læserbrevsfolket er splittet. Der er de øverste, og der er de nederste. Der er ingen midt i. Der er to sæt regler, to verdener, og de har intet med hinanden at gøre.
Det kom til at stå klart hos Bertelsen på P1 i denne uge. Først i en samtale med Lars Bukdahl, der i Weekendavisens læserbrevsspalter optræder som en slags gårdvagt, man med forskellige midler kan skælde ud og svine til.
I den verden, som er litteraturen, er det perfide læserbrev en genre med en lang tradition. Den dyrkes alt for lidt i dag, men Bertelsen konfronterede Bukdahl med to eksempler, et fra Klaus Rifbjerg og et fra Carsten Grolin. De er begge professionelle på området, perfidister med egen stil. Kvalificerede underholdere, der ved, hvordan man sætter ting på spidsen. Småting måske, men alligevel.

Løssluppen
Bukdahl så spalterne som en slags frikvarter, og Bertelsen spurgte så, om det i værste fald kunne gå så vidt, at den løsslupne stemning fra frikvarteret kom til at brede sig til resten af avisen. Det mente Bukdahl nu ikke.
Så blev han flyttet ud af studiet, og i stedet kom et skræmmende styrtdyk ned i den mødding af ord, som Ekstra Bladet åbenbart kalder »i øvrigt mener jeg«. Den skal gå for at være folkelig.
En ung mand havde i to linjer gennem den spalte meddelt verden, at kongehuset bør afskaffes. Det medførte en stribe ting og sager, nogen på hans vegne havde hjemmeskrevet fra kulørte postordrekataloger. Og et privat brev, langt og håndprentet, der i overgearet perfidi truede ham på liv og lemmer. Det endte med at love ham et hul i en grusgrav og en anonym begravelse udført af to gode venner til brevskriveren, en slagter og en graver.
Brevets underskriver, en ældre mand i Valby, blev derefter ringet op fra studiet. Han skal være navnløs her. Det viste sig, at han selv var en flittig læserbrevsskribent, det var bare ikke ham, der havde skrevet det private smædebrev til den unge mand. Det havde en anden, poststemplet på Fyn, gjort i hans navn. Og han havde gjort det mange gange, med enslydende håndprentede breve, der flere gange havde medført politianmeldelser mod den uskyldige mand fra Valby.

Bavl på komedie
Men uanset hvem denne, bag en anden mand fejt skjulte perfidist, nu måtte være, så fik han hos Bertelsen sit bavl på komedie.
»Kongelig skuespiller Ole Ernst« blev hentet fra et andet studie i Radiohuset, og han gav den hele armen. Dokumentet blev afleveret til Bertelsen bagefter, med spyt på. Godt gået, Ole! Og Bertelsen! Det var fremragende radio. Et rigtigt frikvarter.
Og her til morgen hørte jeg så rygter, vistnok kolporteret af en eller anden herr Hyldtoft, om at Jørgen Ramskov fortsætter sin lange march gennem institutionerne med at skære tv’s Bestseller ned til omkring det halve, fordi en enkelt erhvervsgruppe ikke må fylde så meget i fladen.
Ud i roerne med forfatterne. Men det er jo en helt anden historie, ikke?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu