Læsetid: 4 min.

Formidabelt slag mod al-Qaeda

Anholdelsen af Sheikh Mohammed er en begivenhed ’på linje med befrielsen af Paris,’ mener en. Andre ser et dystert voksende Pakistan-problem
4. marts 2003

Lørdag morgen blev Khalid Sheikh Mohammed, en af Osama bin Ladens nærmeste topfolk, arresteret af den pakistanske sikkerhedstjeneste i Rawalpindi, en by tæt på den pakistanske hovedstad Islamabad. Da præsident nogle timer senere fik beskeden George W. Bush.
»Det er fantastisk,« lød hans umiddelbare reaktion eftersigende.
Næst efter bin Laden var Mohammed, mellem 37 og 39 år gammel ifølge sine forskellige pas, den mand som USA mest drømte om at pågribe. Han mistænkes for at have planlagt attentaterne den 11. september. Der var sat en pris på hans hoved på 25 millioner dollars. For Det Hvide Hus er hans arrestation et formidabelt slag mod al-Qaeda.
Pakistanerne, som har samarbejdet med FBI og CIA, havde fundet frem til Mohammeds skjulested; et hus i et af byens pæne kvarterer, beboet af den 42-årige pakistaner Ahmad Abdul Qudus, gift og far til to børn og medlem af det islamistiske parti Jamaat-e-Islami.
Hans søster beskriver ham som værende ’ikke særlig kvik’ og ’ude af stand til at gøre en flue fortræd’. Ifølge den officielle rapport fandt arrestationen sted lørdag omkring kl. 3 under en razzia, som involverede mellem 20 og 30 pakistanske agenter bevæbnet med kalasjnikovs. Man beslaglagde en computer og adskillige dokumenter. Også Ahmad Abdul Qudus blev arresteret, samt en mand, hvis navn ikke er blevet frigivet, men som ifølge Reuters Bureau stammer fra Egypten.

Uddannet i USA
Mohammeds opholdssted hemmeligholdes, og han skal efter planen udleveres til USA. Men amerikanerne har besluttet at holde ham fængslet og at afhøre ham uden for amerikansk grund. Khalid Sheikh Mohammed er født i Kuwait af pakistanske forældre. Han har et godt kendskab til USA, hvor han læste til ingeniør i North Carolina. Han er tilsyneladende onkel til Ramzi Yousef, manden som organiserede det første bombeattentat mod World Trade Center i 1993, og som afsoner en livstidsdom i USA. I 1995 planlagde Mohammed sammen med Ramzi Yousef flere attentater på Filippinerne.
Det ene drejede sig om at sprænge omkring 12 fly fra amerikanske selskaber i luften over Stillehavet. Et andet var at myrde paven under hans besøg i Manila. Han har været på flugt siden 1996 og har tætte bånd med Osama bin Laden. Ifølge FBI har han spillet en vigtig rolle i hovedparten af al-Qaedas angreb siden 1996, som f.eks. attentatet i 1998 mod to amerikanske ambassader i Afrika eller attentatet i 2000, som var rettet mod det amerikanske krigsskib i Yemen, USS Cole.
Hans navn er også sat i forbindelse med kidnapningen og mordet i Karachi på den amerikanske journalist fra Wall Street Journal, Daniel Pearl, som efterforskede al-Qaedas netværk i Pakistan, og som var på sporet af Mohammed. Endelig mistænkes Mohammed for at stå i forbindelse med José Padilla, en amerikansk al-Qaeda-sympatisør som blev anholdt i maj, 2002, anklaget for at have forberedt et angreb med en radioaktiv bombe.
Sidste måned da de amerikanske myndigheder slog ’orange’ alarm, hvilket advarer om en stor risiko for terrorangreb, offentliggjorde aviserne endnu engang de to allerede velkendte billeder af Mohammed: På det ene er han iført kaffiyeh og bærer solbriller, på det andet er han halvskaldet med slips og veltrimmet skæg.

Perfekt tidspunkt
For Bush kommer pågribelsen af Mohammed på et perfekt tidspunkt. Modstanderne af krigen mod Irak har beskyldt den amerikanske regering for at ville dække over dens fiasko i kampen mod al-Qaedas ledere. Arrestationen af Mohammed viser, at jagten på de ansvarlige for 11. september fortsætter, og at den giver resultat. Mohammed har forbindelse til mange medlemmer af al-Qaeda og måske også til selve bin Laden. Han er derfor en betydningsfuld fangst, som giver fornyet håb om at ødelægge terrororganisationen. Det er ikke udelukket, at han indvilliger i at tale, og de beslaglagte dokumenter kan give nye spor at går efter.
Så det skortede ikke på superlativer, da begivenheden blev fejret i de amerikanske tv-kanaler. Prisen går til den republikanske repræsentant fra Florida, Porter Goss, formand for efterretningskommissionen i Repræsentanternes Hus: »Det er en storslået begivenhed. Det kan sammenlignes med befrielsen af Paris under anden verdenskrig,« proklamerede han til tv-kanalen ABC.
For den amerikanske regering i Washington er der dog en ting, som kaster en skygge over anholdelsen af Mohammed. Den risikerer, at Pakistan ændrer holdning i FN’s Sikkerhedsråd, hvor amerikanerne fortsat skubber på for at få flertal til en resolution, som vil bane vejen til en invasion af Irak. Krigen mod den Irak er ikke populær i Pakistan, men indtil nu har præsident Pervez Musharraf ikke vovet åbenlyst at sætte sig op mod den amerikanske regering af frygt for at forværre forholdet mellem de to lande. Efter den kostbare
’gave’ som arrestationen af Mohammed er, samler den pakistanske regering i Islamabad måske mod til at afstå fra at stemme ved afstemningen om den engelsk-amerikanske resolution.

*Oversat af Runa Trosborg

©Libération og Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu