Læsetid: 3 min.

Håbet er grønt

Lige i plet: ’Robin Hood’ på Folketeatret er en festlig omgang familieguf
8. marts 2003

Musical
Har De egentlig tænkt over, at Robin Hood faktisk opfandt velfærdssamfundet? Var han egentlig ikke noget nær den første socialist – båret frem af paroler om fordeling af goderne, fællesskab og tilbage-til-naturen? Sådan ser det i hvert fald ud på Folketeatret, hvor sagaen om Robin Hood og hans lystige svende er udgangspunkt for Adam og James Prices seneste musical. Et stort, kulørt spex med indlagte sange og masser af ironisk vid.

Grovkornet spilleglæde
Vi er passende langt ude i skoven, hvor Donald Andersen springer kækt rundt som vor helt i trikot – med rastafariparykken solidt plantet på hovedet og tillærte slagord om fællesskab og sammenhold i munden. Efterhånden noget tvivlende over for det alt for velsmurte velfærdsmaskineri (arbejdsklima, fagforeninger!), som Steen Springborgs buldrebasse af en Lille John får konverteret Robins skovbørnehave til. Godt hjulpet af Asger Rehers mildt befippede broder Tuck med de bøssoide tendenser og Søren Launbjergs velsmurte troubadour-stemme, der får den pjankede historie til at hænge nogenlunde sammen.
Heldigvis styrer brødrene Price deres faible for de absurde fjollerier, der undertiden kan true med at forvandle deres musicaltravestier til anstrengte, ironisk dementerende parafraser fyldt med svinkeærinder og udflugter. Selv slutningens nærmest Sondheimsk desillusionerede meta-narrativitet kommer vi sikkert ud af. Bare rolig, der er stadig en lykkelig slutning henne om hjørnet. I hvert fald på teatret. Og her står den altid gode historie om Robin Hood og hans lystige svende klart i centrum, så også ungerne kan komme med til familieforestilling i Folketeatret. Og de voksne kan så roligt fornøje sig over anakronismerne, de mange finurligheder i Adam Prices rim, den lidt langtrukne satire over behandlersamfund og realpolitik, der får Christiansborg til at ligne en amatørforening i sammenligning med Sherwood-skoven – og over et håndplukket, effektivt skuespillerhold.
Nuancer er der naturligvis ikke mange af, men til gengæld er den grovkornede spilleglæde til at tage og føle på i Adam Prices egen iscenesættelse. En herligt krukkende Jess Ingerslev er naturligvis ikke til at stå for som Hans Lavhed Prins John, åh-så-fæl royal undermåler, der selvfølgelig må se sig selv sat grundigt ud af spillet – ikke mindst, når ideologier efterhånden flyder sammen, og verden ikke længere er så vidunderligt nemt opdelt i sort og hvidt.
Megen hjælp er der selvfølgelig ikke at hente, når højrehånden er den torskedumme kujon af en Sherif af Nottingham. Ole Thestrup spiler ham som Ole Thestrup – og så kan det ikke gå helt galt. Christian Damsgaard og Pernille Højmark lægger ikke fingrene imellem som det undertrykte pjalteproletariat, der efterhånden kommer til at lide middelklassens triste skæbne, i takt med at Robins principper om at tage fra de rige og give til de fattige føres mere og mere ud i livet. Og endelig er Stine Schrøder Jensen en opvakt Lady Marion med ben i næsen og småborgerlige forestillinger. Sammen synger og danser de til James Prices forglemmelige medlodier, der til gengæld er vanligt stilsikre og gode showtunes. I en skæppeskøn sætstykke-scenografi af Rikke Juellund.

Vi lever
Folketeatrets store skude er omtrent stødt på grund i den sidste sæson med fyringer og nedskruet aktivitetsniveau i kølvandet. Teatret har måttet sande, at den eksisterende støttemodel er utilstrækkelig. De tider er forlængst forbi, hvor man kunne tage fra de rige og give til de fattige i Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab. På den baggrund er det imponerende, at en så festlig og fornøjelig forestilling som denne alligevel vidner om et teater med masser af overlevelsesevne. Der er ingen tvivl om, at Robin Hood klæder Folketeatrets Store Scene. Den fortjener et stort publikum og er et livsbekræftende eksempel på, at danske musicals sagtens kan konkurrere med den udenlandske importvare. Jo, håbet er lysegrønt. Det er Robin Hoods trikot også. Men det er en anden historie.

*Robin Hood. Musical af James og Adam Price. Scenografi og kostumer: Rikke Juellund. Koreografi: Mette Berggreen. Folketeatret. Til 24. maj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her