Læsetid: 8 min.

Er det helt ude i hampen?

Det er ikke kun pushere på Christiania, der går ind for legalisering af hash — det samme gør bl.a. en statsadvokat, en tidligere retspræsident og en direktør
27. marts 2003

Fortalere
Hashhandlerne på Pusher Street på Christiania har drejet nøglen om. Ikke for evig tid og heller ikke som konsekvens af regeringens cannabispolitik, men derimod i protest mod en forfejlet politik på området. Der er på mange måder langt fra pusherne til statsadvokater og direktør, men det er dog personer med den baggrund, som også taler for en ny politik på området.
»Vi får aldrig hash-problemet med alle dets aspekter til at forsvinde ved at køre videre med straffe og sanktioner. Nu må der andre boller på suppen,« siger Erik Merlung og tilføjer med en formulering, han selv udtrykkeligt betegner som »elskværdig,« siger Erik Merlung, statsadvokat for sjælland:
»Politikerne burde være tvunget til reelt at forholde sig til det.«
– Gør de da ikke det?
»Nej. I stedet er der en forunderlig stilstand på det her område. Alle andre politiske beslutninger følger jo nøje den kendsgerning, at verden udvikler sig – men ikke når det drejer sig om hash. Her har man i stedet buret sig inde og kastet nøglen langt, langt væk. Det er det stik modsatte af sund fornuft.«
Merlung har sammen med en række andre ’offentlige’ personer været del af Christianias Kulturforenings Nævningeting, som efter tre daglange høringer i en ’kendelse’ fra februar 1998 anbefalede en ændring af lovgivningen, så distribution og brug af cannabis blev legaliseret som forsøg.
»Hver eneste dag i, jeg ved snart ikke, hvor mange år har jeg set hash indgå som en væsentlig del af kriminalitetsbilledet. Så efter min mening burde man kigge fordomsfrit på alt, der kunne tage luften ud af dette enorme marked med de skyhøje profitter.«
»I de sidste næsten 40 år er der ikke sket ret meget andet, end at hashhandlen er øget og øget. Så mange år uden nogen succes med at få hashen afskaffet burde i sig selv være en anledning til at tage debatten om, hvad vi så kan gøre. Men i Danmark er debatten yderst spagfærdig og afgjort på forhånd.«
Derfor har Erik Merlung gennem flere år »i faglige kredse« ytret sin tvivl om, hvorvidt alt nu også var såre vel.
»Men for politikerne er det en statisk problemstilling: Forbud, restriktion og straf – selv om alle bør kunne se, at det ikke får problemet til at forsvinde. Man kan ikke straffe sig ud af det problem.«
»Tværtimod er det indiskutabelt, at en eller anden form for legalisering ville spare rigtig mange ressourcer hos politi, anklagemyndighed og fængselsvæsen. Der bliver brugt rigtig mange ressourcer her, men af en eller anden grund er det aldrig blevet registreret nøjagtigt hvor mange ressourcer.«
»I sig selv ville det være en stor fordel at få skilt hash-handlen fra handlen med alle mulige andre stoffer. Det kunne f.eks. ske i regi af apotekerne. Spørgsmålet er nemlig, om de nye årgange, som selvfølgelig er nysgerrige og har ungdommens trang til at skulle prøve alt, om de, som det ser ud i dag, tvinges til en eller anden form for kontakt med det kriminelle miljø. Så ville det efter min mening være bedre med en form for legalisering.«
»Jeg er selv meget i tvivl om fordele og ulemper, men jeg synes nok, at det er væsentligt, om unge uerfarne, der gerne vil prøve alt det her med bevidsthedsudvidende stoffer, tvinges til at søge hen i et kriminelt miljø. Dertil kommer, at man ville tage brødet ud af munden på de kriminelle, hvis staten overtog forretningen og tilmed endda kunne få indtægter ud af det. Den umådelige profit ville forsvinde. Når man alligevel kan have sine tvivl, er det fordi, det forholdsvis bastant er godtgjort, at hash ikke er sundt. Det er muligvis sjovt, men for unge, som ikke er færdigudviklede og stadig går i skole, er det ikke synderlig smart.«
Erik Merlung mener, at politikernes træghed hænger sammen med det, han kalder ’den moralske signalværdi’ – altså frygten for at legalisering vil kunne opfattes som en opfordring om bare at ryge løs.
»Men der er rigelig signalforvirring i forvejen, fordi den offentlige moral pifter i forvejen i øst og vest. Det er ikke særlig moralsk, at staten får en del af sine indtægter fra alkohol. Staten skovler afgifter ind på salget af alkohol og tobak, hvor der kun er små latterlige restriktioner, som tydeligvis kun er lapperier. «

Direktørstøtte
»Man bør legalisere hash. Det kunne ske ved, at man etablerede en kæde af udsalgssteder, så folk, der havde behov for hash af den ene eller anden grund, kunne købe et lille kvantum hash,« siger direktør Erik Mollerup, der kan se tilbage på en række formandsposter i erhvervslivet.
»I sig selv er hashen ikke skadelig, tværtimod kan den have en afdæmpende og smertestillende effekt over for visse typer sygdom. Hash er ikke farligere end alkohol og tobak, så efter min mening ville det være nærliggende at frigive hashen, så den kunne købes på etablerede udsalgssteder i et begrænset omfang – således som det også kendes fra Holland, hvor man har haft succes med en sådan ordning,« siger Erik Mollerup.
– Hvorfor sker det så ikke?
»Der er en ængstelse hos politikerne for at gøre noget som helst i den retning, fordi de frygter protester fra deres bagland, hvor nogle traditionelt siger, at hash er så og så farligt. Men det hænger også sammen med, at politikerne ikke rigtig interesserer sig for emnet. Jeg var f.eks. for nogle år siden med til at stor offentlig høring i Landstingssalen, hvor der var indkaldt mange eksperter fra ind- og udland, men alligevel var det meget begrænset med politikere, der mødte op.«
For Erik Mollerup skygger problemerne på Christiania og legalisering af hash for hinanden: »Politikerne er bange for at røre ved det, fordi hele balladen omkring Christiania spiller ind. Men det ville jo være lykkeligt, hvis man kunne trække tæppet væk under hashhandlen derude – og det ville være en stor fordel, både for samfundet og for Christiania.«
»At hash fortsat er forbudt, er nok allermest barokt, hvis man ser det ud fra et medicinsk synspunkt: Hash kan virke lindrende for f.eks. skleroseramte, men alligevel må de ikke engang købe det på recept. I stedet er sklerosepatienter henvist til at købe stoffet illegalt på det sorte marked – jamen, det er da dobbeltmoral, så det klodser. Hvor længe skal det vare ved?«

Uacceptabelt
»Jeg er – for nu at starte med det – tilhænger af et samfund, hvor myndighederne sørger for, at lovgivningen så vidt muligt overholdes. Det indebærer, at love, der ikke påses overholdt, principielt bør ophæves. Som det er i dag, prøver politiet at stoppe handel med hash, at lukke hashklubber osv. – men på Christiania kommer politiet kun sjældent, og realiteten er derfor, som alle ved, at hash handles frit og åbent i Pusherstreet. Alle, der vil, kan her få al den hash, de ønsker. Denne tilstand er efter min mening både dobbeltmoralsk og uacceptabel,« siger Frank Poulsen, tidl. præsident for Sø- og Handelsretten
»Spørgsmålet er derfor: Skal man legalisere hash eller i stedet gøre en indsats for, at det eksisterende forbud overholdes? Her er mit udgangspunkt, at hash ikke bør legaliseres.«
– Hvorfor det?
»Mit udgangspunkt er det samme som lovgivningen, hvor man ser narkotika som ét hele, som i en eller anden forstand næsten altid starter med hashen. Men i betragtning af at hash, når alt kommer til alt, næppe er væsentligt farligere end tobak og alkohol, som alle frit kan skaffe sig og, hvis de vil, misbruge, så mener jeg nok, at legalisering af hash – sådan som situationen er – er det mest nærliggende.«
»Dette stemmer også bedst med min grundholdning, at det ikke er et frit samfunds opgave at hindre voksne mennesker i selvdestruktion – at vi med andre ord ikke skal optræde som barnepiger for vore medborgere.«
– Står debatten om fri hash stille?
»Ja, det opleves i hvert fald ikke som særligt stort samfundsmæssigt problem af politikerne. Forklaringen er, at hash er nemt at få fat i, og alle, der vil bruge det, gør det i al stilhed. Derfor opleves det ikke som et dagligt stort problem, og politikere tænker kun på de akutte problemer,« siger Frank Poulsen

Fire gode argumenter
»Der er fire gode argumenter for en legalisering af hash: For det første rangerer hash på linje med alkohol som rusmiddel, og derfor adskiller hash sig væsentligt fra hårde stoffer. Og forbud mod alkohol har jo historisk vist sig at have den modsatte effekt. Det oplevede man i USA under forbudstiden,« siger Gunnar Thorlund Jepsen, professor emeritus, Aarhus Universitet.
»Det oplevede vi også på min hjemegn i Grindsted i slutningen af 1940’erne, hvor de missionske havde gennemtrumfet et totalt alkoholforbud. Alligevel var der flere end 25 smugkroer i den lille by, og plakatfulde mandfolk på gaderne var ikke noget særsyn. Så der er belæg for at mene, at forbud, der ikke kan håndhæves, i stedet forværrer problemerne. Det gælder også for forbuddet mod hash, som heller ikke kan håndhæves.«
»For det andet vil man med en legalisering få skovlen under de forbrydersyndikater, der profiterer på de illegale handel. For det tredje kan man bedre organisere en behandling af de forholdsvis få, der bliver hashmisbrugere med skadelige virkninger – ligesom man har alkoholist-behandlinger. Med en legalisering vil det komme ind i en mere normal ramme. Og for det fjerde er der visse sygdomme, bl.a. sklerose, hvor hash har en lindrende effekt.«
Vigtigst for Gunnar Thorlund Jepsen er modstanden med forbudspolitikken: »Jeg er 100 procent overbevist om, at det er totalt virkningsløst. Tværtimod gør forbuddet hash mere spændende for de unge. Når man er i puberteten, er man ofte i stærk opposition til både ens forældre og samfundets regler, og derfor trodser de unge jo alle forbud. Sådan var det også med alkohol i Grindsted i min ungdom. Det må man snart tage ved lære af: Forbud fører ikke til et mindre forbrug. Specielt ikke, når det er et forbud, som man ikke forsøger at håndhæve, så bliver det jo direkte latterligt. Men det er præcis det, vi gør i Danmark.«
»Inderst inde har mange Venstre-mænd den opfattelse, at hash skal legaliseres, selv om de ikke åbent tør give udtryk for det. Men hvis man lavede en hemmelig afstemning i Folketinget, så tror jeg, at det gældende forbud ville falde med et brag,« siger han.

FAKTA
Politisk vilje
*Enhedslisten har i Folketinget fremsat to forslag om ændring af cannabislovgivningen i Danmark.
*Et forslag om at tillade receptpligtig cannabis til sygdomsbehandling er allerede førstebehandlet på Christiansborg, mens et beslutningsforslag om at legalisere hash endnu ikke er dagsordenfastsat

’Kendelse’ fra nævningeting
*Merlung, Mollerup, Poulsen, og Thorlund Jepsen har sammen med sognepræst Anne Braad, Lise Lauritzen Loft, sagsbehandler i JL-Fondet, brigadegeneral Finn Særmark Thomsen, forfatter Frederik Dessau, cand. pæd. Else Hammerich, dr. theol. Peter Kemp, arkitekt Carl Johan Nienstedt, dr.jur. Henrik Zahle og skuespillerne John Hahn Petersen og Kirsten Rolffes udgjort Christianias Kulturforenings Nævningeting, der efter tre daglange høringer i en ’kendelse’ fra februar 1998 anbefaler bl.a. følgende:
»At lovgivningen bør ændres, så den giver plads til legal distribution og brug af cannabis (hash) som en forsøgsordning. At cannabis klassificeres om, så det optræder som et stof, der kan have medicinsk anvendelse, og at det bør kunne købes på apoteket på recept.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her