En stilling, der besættes uden konkurrence, fordi der kun er én kvalificeret ansøger, burde være et særsyn i en tid med kamp om de gode stillinger. Sådan forholder det sig imidlertid med godt halvdelen af de 1.300 forskerstillinger, som landets universiteter besatte i perioden fra 1998 til 2000. Det viser en ny undersøgelse fra UNI-C, Forskere søges ansøgere mangler 1998-2000.
Koncerndirektør i NKT, Søren Isaksen, der er tidligere formand for Danmarks Forskningsråd, er bekymret over udviklingen. Rådet pegede for flere år siden under hans formandskab, på den manglende konkurrence som et alvorligt problem for Danmarks mulighed for at skabe attraktive og konkurrencedygtige forskningsmiljøer.
»Det tyder på, at forskningen har et alvorligt kvalitetsproblem, når der er så få ansøgere netop i et miljø, der gør meget ud af konkurrence blandt forskere for at finde den bedste. Det ser ud til at det, at man har et stillingsopslag er en pseudoproces,« siger Søren Isaksen til Information.
Mere end to tredjedele af de professorer, lektorer og adjunkter, der blev ansat 1998-200o kom fra samme institution, de var ansat på tidligere. Næsten hver tiende stilling var helt uden kvalificerede ansøgere, og blev kun besat, fordi der var udenlandske ansøgere. De udenlandske forskere er der ansat fire procent flere af de seneste tre år.
Det faktum, at intet har ændret sig siden Forskningsrådet kom med en række anbefalinger til universiteternes ansættelsespolitik, tager Isaksen som udtryk for, at »hverken Videnskabsministeriet eller universiteterne har taget problemet
alvorligt.«
Tidligere udskillelsesløb
Specialkonsulent ved UNI-C, Bertel Ståhle, der står bag rapporten, fastlår, at manglen på ansøgere ikke skyldes, at der uddannes for få forskere i Danmark. Eksempelvis produceres der 900-1.000 nye ph.d.ere hvert år, mens der ansættes 150 adjunkter det første stillingsniveau på universitetet.
Bertel Ståhle stiller desuden spørgsmålstegn ved, om de få ansøgere betyder, at det ikke er den bedst kvalificerede, der får stillingen. Han peger på, at stigende konkurrence gør de unge forskere mere bevidste om deres positionering i forhold til kollegerne. Derfor starter selve udskillelsesløbet måske allerede før selve stillingsbesættelsen, mener Ståhle.
»Det er jo vanskeligt at undersøge, hvorfor folk ikke søger. Men bortset fra at universiteterne har et tiltrækningsproblem, er de fleste forskere i dag klar over, hvordan de står i konkurrencen med deres kolleger; hvem har de nyeste artikler og resultater osv. Derfor søger de ikke, med mindre de er næsten sikre på, at de får stillingen,« siger Ståhle.
Han tror ikke på, at navnet på den, der skal have stillingen, står mellem linjerne på opslaget.
»For at forskningen skal klare sig i konkurrencen om midler og gennemslagskraft, skal den være meget specialiseret. Man kan ikke bare slå bredt op, for sådan ser forskningen ikke ud i dag,« siger han.
Rapporten fastslår desuden, at der ikke er udsigt til, at kvindernes lave andel af det videnskabelige personale ændres.
Antallet af kvinder på forskeruddannelse svarer helt til andelen af adjunkter, knap 40 pct. Men så støder kvinderne imod det berømte glasloft. I hvert fald søger de ikke. Hver anden stilling havde ingen kvinder i ansøgerbunken.
Skæv kønsfordeling
Det kommer ikke bag på professor ved Center for kønsforskning, Lunds Universitet, Bente Rosenbeck. Trods omfattende forskningsprojekter, der belyser kønsbarrierer, tages der meget få initiativer for at ændre den skæve kønsfordeling, mener hun:
»Universiteterne fik besked på, at ligestilling skulle være et indsatsområde i udviklingskontrakterne af daværende forskningsminister Birte Weiss (S). Men med undtagelse af Roskilde Universitetscenter er det varm luft, hvilket er blevet gangbar mønt med den nye regering, som ikke er interesseret i at følge op på det her.«
