Teaterblodet flød, da unge aktivister i går slog til mod stats- og udenrigsministrene. Regeringen forsøger nu at sikre Socialdemokratisk
støtte til Irak-krigen
Overfald
Irak-krigen ramte Danmark et par minutter over tre i går.
Og hverken statsministeren, Kaare R. Schou fra TV2, den lille folketingsvagt med tonede briller eller de to betjente i civil nåede at opfatte, hvad der skete, før blodbadet indtrådte.
Et minut senere havde krigen krævet sine to første ofre: statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller.
De havde ellers lige erklæret Irak krig.
Men nu havde en spinkel ung mand bevæbnet med malerflasker overrasket politiets højeste beredskab og gennemført sin politiske manifestation, mens han råbte, at Anders og Per Stig havde uskyldiges blod på hænderne.
Havde det været Hamas i stedet for Global Rødder fra Nørrebro, så havde riget nu været et hold fremtrædende politikere og mindre fremtrædende journalister fattigere, mens et rygende hul havde bredt sig på anden sal på Christiansborg.
Attentatet på den danske regering fik hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen til da eller senere at miste deres professionelle facader.
Trods malingen, der havde samlet sig som en stor, rød fugleklat i nakken på ham, gik statsministeren med sammenbidt mine tværs gennem Christiansborg tilbage mod sit ministerium.
Forbi trapper, elevatorer, telefoner og toiletter. Forbi forbavsede gæster og delegationer fra fagbevægelsen. Forbi Brydesens Kantine.
Med snurrende kameraer, blitzende fotografer og en rådvild og stum spindoktor i hælende.
Døren til statsministeriet smækkede i og blodspor på tæpperne og de bonede lå tilbage.
Krigen var begyndt.
Da statsministeren genopsteg fra de døde to timer senere var malingen væk og krigslysten fundet frem igen.
Han meddelte friskt, at danske soldater skal i krig uden et fornyet FN-mandat og med et spinkelt folketingsflertal i ryggen.
Danmark sender Korvetten Olfert Fischer og ubåden Sælen til den Persiske Golf.
»Bidrag som vi kan være stolte af, og som bestemt passer til vores størrelse,« sagde Fogh.
Han blev suppleret af forsvarsminister Jensby.
»Sælen har kvaliteter som hverken amerikanske eller britiske ubåde har. Sælen er specifikt blevet efterspurgt,« sagde forvarsministeren.
Han kunne ikke sige mere om, hvilke specielle kvaliteter det er en militær hemmelighed.
Støttende opposition
Statsministeren beklagede, at oppositionen ikke vil være med til at sende et dansk bidrag. Fogh ønskede, at han havde været i samme situation som den tidligere SR-regering i 1998, hvor oppositionen gav regeringen sin støtte til et amerikansk ledet angreb på Irak.
Regeringen havde ellers forsøgt at komme oppositionen i møde: Jægersoldater og frømænd, der jo ellers er blandt verdens bedste, blev taget, men det fik hverken Lykktoft eller Jelved med på en krig uden om FN.
Heller ikke en ekstra pose penge på 300 millioner kroner til genopbygning og humanitær hjælp i Irak ændrer på det.
Tilbage på det sted, hvor krigens første ofre var faldet, trippede politikere og journalister forvildede rundt.
TV2s politiske guru, Kaare R. Schou, trådte blødt i sine mao-sko uden om det røde blod.
De Konservatives politiske ordfører Pia Christmas-Møller trippede i sine sorte støvletter, mere rådvild over for, hvor hun skulle træde.
Og tidligere udenrigsminister
Niels Helveg Petersen, der i årevis har trådt ad farlige diplomatiske stier, gik med mere faste skridt direkte gennem slagmarken med skinnende sorte sko.
Således ramte krigens første dag Folketinget.
