I det 8. og 9. århundrede var Bagdad i rivende økonomisk vækst. Under kalifferne Mahdi og Harun blev Bagdad centrum for mange handelsruter mellem Vesten og Østen. Dens mange imponerende bygninger og storslåede haver gav byen ry for at være verdens rigeste og smukkeste by.
I den sidste del af det 9. århundrede blev kaliffens magt svækket på grund af borgerkrig.
Byens forfald tog fart, da Hulagu et barnebarn af den mongolske erobrer Djenghis Khan i 1258 besejrede kaliffen og indtog byen. En stor del af paladsområdet med bygninger, vandrør og kloakering blev ødelagt, og byen var totalt lagt i ruiner.
Selv om indbyggerne gjorde heftigt modstand faldt Mesopotamien i det 16. århundrede i hænderne på Det osmanniske (tyrkisk, red.) Imperium og blev administreret som tre tyrkiske provinser, hvoraf Bagdad udgjorde den ene, og Basra og Mosul de to øvrige.
Britisk koloni
I slutningen af den 19. årh. blev området interessant for europæiske magter, især tyskerne, som ønskede at udvide Berlin-Bagdad-jernbanelinien til havnebyen Kuwait.
Under Første Verdenskrig, allierede Tyrkiet sig med Tyskland, hvilket bragte Det tyrkiske Imperium til kollaps, da britiske styrker invaderede Irak i 1917 og besatte Bagdad, og lovede at give landet uafhængighed i begrænset omfang. Dette løfte blev ikke overholdt, hvilket i 1920 fremprovokerede et nationalistisk oprør, som blodigt blev nedkæmpet af briterne. Senere samme år blev Irak ifl. Sévres aftalen i Frankrig etableret som mandat under det daværende FN under britisk administration. Mandatet omfattede regionerne Mosul, Bagdad og
Basra.
Straks ved aftalens offentliggørelse gik Bagdads beboere ind i en bevæbnet intifada, der pressede briterne til at overgive styret til kong Faisal i 1921, efterfulgt af kong Ghazi. Deres regering foregik dog under britisk supervision indtil 1932. Samme år fik Irak sin fulde uafhængighed og var med til at danne Den arabiske Liga.
Intern ustabilitet mellem 1936-41 bevirkede, at landet var i konstant turbulens og oplevede syv militærkup.
Iraks regering var stærkt pro-britisk, men et antibritisk militærkup i 41 resulterede i en engelsk invasion af Basra, hvorefter briterne indsatte en ny pro-britisk regering, der fungerede som forsyningscenter for amerikanske og britiske styrker i Mellemøsten.
Kup, krig og ustabilitet
Irak gik ind i krigen mod Israel i 1948, hvor irakiske tropper allierede sig med Jordan.
Tidligt i 50erne indgik den unge kong Faisal den 2. en række aftaler med Vesten, som i 58 fremprovokerede et militærkup ledet af General Karim Kassim, og landet blev erklæret republik.
En periode af ustabilitet fulgte derefter hvor det ene kup afløste det andet.
I februar 1963 ledede hærchefen Aref et militærkup, som fratog Kassim magten. Det nye regime domineredes af Baath partiets medlemmer - en socialistisk gruppe som arbejdede for oprettelsen af en arabisk union. Efter interne uroligheder blev Abd Al-Salam Aref i 1966 dræbt i en helikopterulykke, og broderen Abd al-Rahman Aref overtog magten, som han bevarede i to år, før Ahmad Hasan Al-Bakr fra partiet kuppede sig til magten og indsatte sig selv som præsident, hvorefter han lod 50 af sine modstandere henrettelse.
I hele kup-perioden indtil tidligt i 70erne var landet allieret med Sovjet. Forholdet til Iran blev forværret, idet
iranerne under irakernes konflikt med kurderne leverede våben til de kurdiske militser.
Uoverensstemmelserne mellem Irak og Iran forsvandt i 1975 med ved en aftale, hvor Iran trak sin støtte til kurderne tilbage og dermed faktisk stoppede det kurdiske oprør.
Håndfast politik
I 1979 trak Bakr sig, hvorefter Saddam Hussein overtog posten som præsident. Et af de første initiativer var, at han eliminerede venstrefløjen fra Baath partiet efter de havde foranstaltet et mislykket kup mod ham.
Saddams håndfaste politik bragte i 1980 med USAs støtte landet ud i otte års krig mod Iran, hvis resultat var at øge de politiske modsætninger i landet og en omfattende våben produktion.
Før økonomien kunne genoprettes efter krigen mod Iran, involverede Saddam Irak i en ny krig, i 1990 invaderede man Kuwait. Invasionen af Kuwait sluttede i januar 1991, og de sanktioner, der dengang blev indført, er stadig i kraft den dag i dag.
