Læsetid: 3 min.

Japan på vrangen

Den japanske filminstruktør Kinji Fukasaku var populær i sit hjemland, men fandt først et stort vestligt publikum med sin sidste film, ’Battle Royale’. NatFilmFestivalen viser fem af den politiske filmskabers film
28. marts 2003

(2. sektion)

NatFilmFestival
Det var først med den kontroversielle Battle Royale (2000), at den nu afdøde, japanske filminstruktør Kinji Fukasaku fandt sig et stort publikum også i Vesten. Gennem hele sin karriere stod han i skyggen af profiler som Akira Kurosawa, Seijun Suzuki og Takeshi Kitano, selv om han var en af Japans kommercielt mest succesfulde instruktører.
Han var også en af landets mest produktive instruktører – Battle Royale var hans sidste og 60. film – og Fukasaku bevægede sig i mange genrer og benyttede sig af vidt forskellige udtryk, men hans film har energien og en sønderlemmende social og politisk kritik af Japan efter Anden Verdenskrig tilfælles.
På NatFilmFestivalen vises fem af Fukasakus bedste film, og det er således muligt at få et måske nok lidt begrænset, men ikke desto mindre fascinerende indblik i verdener af afstumpede gangstere og forråede teenagere.

Korrupt slyngelstat
Fukasaku debuterede som instruktør i 1961 og var fra begyndelsen et frisk pust i et miljø præget af mere eller mindre stivbenede samuraifilm og kostumedramaer. Han lavede samtidige actionfilm og krimier og havde en meget energisk og moderne tilgang til det rent visuelle, ganske givet inspireret af både neorealisme og fransk nybølge.
To af de film, som nu kan opleves i danske biografer, Battles Without Honour and Humanity (1973) og Graveyard of Honour (1976), hører til Fukasakus såkaldte Battles-serie på små 10 film, hvori han nådesløst, indimellem humoristisk, punkterer den traditionelle japanske gangsterfilms skønmaleri af yakuzaen som en elegant, ærefuld organisation.
Japan efter Anden Verdenkrig er et forarmet samfund, hvor fattigdom og sult tvinger krigsveteraner og helt almindelige mennesker ud i kriminalitet. Regeringen bekymrer sig kun om at få genopbygget landet og sat gang i økonomien, og den amerikanske besættelsesmagt er ligeglad med den menige befolkning, som stort set er overladt til sig selv og sit eget initiativ.
Det minder mest af alt om en korrupt slyngelstat i staten, hvor allehånde mere eller mindre velfungerende gangsterfamilier bekæmper hinanden med vold og ufine tricks. Fukasakus konsekvente brug af et aggressivt, håndholdt kamera, tintede billeder, skæve vinkler, freeze frames og tekst i billedrammen som både fortælleværktøj og æstetisk gimmick forstærker den afmagt og det personlig og samfundsmæssige kaos, som personerne i hans film må slås med.

Punkteret økonomi
Med årene er Kinji Fukasakus sociale engagement ikke blevet mindre – og hans udtryk ikke mindre ekstremt. Med sin sidste film, Battle Royale, fik han fat i et splatterhungrende publikum, som villigt lod sig forføre af en opfindsom og temmelig blodig historie.
Filmen foregår i et fremtidens Japan, hvor ungdommen ingen respekt har for autoriteter og ikke gider gå i skole. De chikanerer hinanden og lærerne, og regeringen vedtager derfor en lov om at sende udvalgte skoleklasser på overlevelsestur på en øde ø.
Overvåget af militæret og smart teknologisk isenkram slippes de løs med beskeden om, at de skal slå hinanden ihjel – kun den sidst overlevende får lov til at forlade øen.
Battle Royale vakte opsigt, da den havde premiere i Japan, og myndighederne forsøgte forgæves at forbyde den, fordi de frygtede, at horder af teenagere ville gå amok efter at have set den. Men, som Fukasaku selv har været inde på i interviews, så handlede modstanden lige så meget om det lidet flatterende billede af det moderne Japan, som filmen tegner.
Det præstationsfikserede skolesystem, en punkteret japansk økonomi og stor arbejdsløshed hos den hårdt arbejdende befolkning har skabt et angstfyldt samfund, hvor forældre intet har at tilbyde deres børn, og hvor børnene ser deres rådvilde forældre bukke under for det enorme pres.
Det er selvfølgelig en smule ironisk, at Kinji Fukasaku ikke for alvor nåede til Vesten før sin sidste film, og at det var som kultfænomen blandt splatterheads, at Battle Royale først blev anerkendt. Men det bør ikke skygge for de visuelle og indholdsmæssige kvaliteter i denne og hans tidligere film.
Så benyt denne unikke mulighed for at stifte bekendtskab med en interessant og engageret instruktør.

*Spilletider på www.natfilm.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her