Læsetid: 4 min.

Klar, parat, krig!

Selv om Danmarks beredskab mod terror er forstærket, er landet sårbart overfor angreb med biologiske kampstoffer
20. marts 2003

Bio-beredskab
»Der er ikke fare her i Danmark...« Sådan lyder den officielle vurdering af muligheden for et terrorangreb mod Danmark kort tid før den forventede start på krigen mod Irak.
Med Danmark som krigsdeltager kan trusselsbilledet dog hurtigt ændre sig, fortæller brigadechef i Beredskabsstyrelsen Peter Wehler. Men som han skynder sig at tilføje: »Det danske beredskab er principielt altid højt, og i dag er vi gearet til at håndtere selv store ting.«
»Vi er også klar,« lyder det også fra dr.med. John-Erik Stig Hansen, leder af Centret for Biologisk Beredskab (CBB) under Statens Serum Institut.
Centret er døgnbemandet og i kraft af en netop indgået samarbejdsaftale med Forsvarskommandoen om materiel- og personelstøtte skal mobile udrykningshold fra CBB kunne sættes ind over alt i landet inden for en til to timer, klar til at tage prøver af mulige biologiske eller kemiske kampstoffer.
»Vi er nu i stand til at håndtere næsten alle biologiske hændelser. Men vi må også se i øjnene, at vi har effektive behandlingsformer mod nogle stoffer, mens vi ikke har det for andre,« siger Stig Hansen.
»Derfor er der stadig plads til forbedringer og et stort stykke arbejde, der kan gøres, før vi er fuldt på plads,
selv om jeg omvendt heller ikke tror, at man kan nå et 110 procents totalforsvar,« siger han.

To døgn før svar
CBB peger selv på, at de svage led i centrets beredskab er transport og manglende laboratoriefaciliteter. Hvis CBB’s udrykningshold indsamler en prøve af et muligt biologisk kampstof, så er præcis og frem for alt hurtig analyse altafgørende for de foranstaltninger, som samfundet skal tage for at beskytte sig bedst muligt.
»I dag er det vores ambition at kunne levere et foreløbigt svar i løbet af maksimalt 24 timer, og et endeligt svar i løbet af 48 timer,« siger Stig Hansen.
Den lange svartid hænger sammen med, at prøverne skal flyves helt til Stockholm for at blive analyseret. Danmark råder nemlig ikke selv over et såkaldt klasse 4-laboratorium, som koster ca. 100 millioner kroner, og som er en betingelse for at kunne vurdere biologiske kampstoffer på en tilstrækkelig sikker måde. Stig Hansen lægger ikke skjul på, at et sådant laboratorium står øverst på ønskesedlen.
»Lige nu bygger man på livet løs i bl.a. Holland, Tyskland og Schweiz for at få egne laboratorier og dermed en national kompetence,« siger han.
»Et dansk laboratorium ville gøre det muligt at få endeligt svar i løbet af fire til seks timer, så der ville samfundet vinde utrolig meget tid,« siger han.
Det ville også frigøre CBB fra afhængigheden af forsvarets tre Challenger-jetfly på Flyvestation Værløse, som ofte er optaget af ministerflyvninger, farvandsovervågning osv.
CBB så også gerne oplagring af anti-toxiner og anden form for medicin.
»Når først vi er i en terror-situation, er det for sent at anskaffe sig f.eks. anti-toxiner. Men det koster penge at oprette lagre, og det er derfor en politisk prioritering,« siger Stig Hansen, der trods alt vurderer, at Danmark »ligger pænt i forhold til EU’s gennemsnit.«
Han understreger dog, at der er andre EU-lande, der satser mere på beredskab end Danmark f.eks. ved at oplagre medicin og vaccine. Som et af de eneste EU-lande har Danmark dog tilstrækkelig med koppevaccine til hele befolkningen. Rundt omkring på hospitaler og apoteker findes der også store mængder af antbiotika, men CBB har ikke en samlet oversigt over, hvordan det kan skaffes tilveje i løbet af få timer.

’Skarpe hændelser’
Beredskabsstyrelsen har siden 11. september 2001 fået ca. 50 millioner kroner, hvoraf en stor del er gået til ’hard core-materiel’, der med brigadechef Wehlers ord kan »styrke beredskabets robusthed ved terror-anslag«.
Det er f.eks. sonder med kameraer, der kan filme inde i sammenstyrtede bygninger, det er heldragter, der kan give 100 procents beskyttelse mod biologiske eller kemiske stoffer, og det er et stort antal mobile rensepladser, der kan håndtere personer, der er inficeret med farlige stoffer.
Dertil kommer bl.a. afstivningsudstyr, nødgeneratorer samt et mobilt ledelses- og kommandomodul, dvs. en bus med stabsfaciliteter til indsats ved større begivenheder.
I det sidste års tid har Beredskabsstyrelsen tillige arbejdet med, hvad brigadechef Wehler kalder de ’bløde indsatsområder’, dvs. samarbejdsøvelser og dagskurser for 1.400 holdledere fra statslige og kommunale beredskaber.
»Lige nu opbygger vi databaser, der kan give en indsatsleder totalt overblik over landets samlede beholdning af f.eks. kraner, pumper, stiger, slamsugere, og hvor hurtigt de kan sættes ind,« forklarer Wehler.
»Aktuelt er beredskabet meget robust, og vi vil være i stand til at håndtere også ubehageligheder,« konkluderer Wehler.
Men som han tilføjer: »Det vil nok være at tage munden for fuld at sige, at vi kan klare enhver situation.«
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fik i november 2001 flere bevillinger, som er brugt til bl.a. »øget indhentning af terrorrelaterede oplysninger gennem investering i anlæg og materiel, som vil muliggøre indhentning af flere oplysninger, herunder også fra nye geografiske områder og fra nye typer af kommunikation,« oplyser presseofficer C.E. Nielsen i en telefax fra FE .
»Det er en væsentlig forudsætning for FE’s virke, at omverden ikke får et detaljeret kendskab til tjenestens prioriteringer, kapaciteter og kilder mv.,« fortsætter FE.
Straks efter 11. september 2001 blev FE’s arbejde omlagt »for at dække terrorrelaterede emner i størst mulig udstrækning.« En række nyansættelser, tre nye »parabolantenner til indhentning mod international satellitkommunikation«, samt en »udvidelse og omfattende reorganisering af analyse- og indrapporteringsfunktioner« og endelig en »øget udveksling af terrorrelaterede oplysninger med mange landes efterretningstjenester« har ifølge FE været et dansk bidrag »til at forstærke det internationale samarbejde mod terror.«

*Læs mere på www.bioberedskab.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu