Fire millioner kroner. Det er ifølge professor Bent Jensen prisen for et tre-årigt forskningsprojekt om Danmark under Den Kolde Krig, som han er klar til at udføre sammen med to andre historikere stærkt opmuntret af Dansk Folkeparti og andre borgerlige politikere.
Centralt for projektet er en belysning af venstrefløjens følgagtighed over for Sovjetunionen.
Som det fremgik af Informations første artikel om emnet, har det været vigtigt for Dansk Folkeparti, at statsminister Anders Fogh Rasmussen lever op til sit løfte i en debatbog fra 1999 om en historisk undersøgelse af, »hvad der egentlig skete i Danmark under Den Kolde Krig«.
Bent Jensen, der i mange år har været en skarp kritiker af Sovjetunionen og af den danske venstrefløjs holdning til »den virkeliggjorte socialisme« i Øst, har ingen planer om at søge offentlig finansiering gennem for eksempel forskningsrådene.
»Det tror jeg er helt udsigtsløst,« siger Bent Jensen.
I stedet går han til private fonde.
»Det afgørende er, at der ikke er knyttet betingelser til midlerne. På universiteterne benytter vi os i stor udstrækning af private fonde. Jeg har selv med stor fornøjelse fået penge fra Carlsbergfondet til forskellige ting,« siger Bent Jensen.
Han påpeger, at projektet forudsætter, at han frikøbes fra sine undervisningsforpligtelser på Syddansk Universitet.
Jeg er utrolig billig
»Hvis sådan noget virkelig skal batte, er man nødt til at blive fritaget for sin undervisning, så man kan arbejde fuldtids. Og jeg er utrolig billig,« siger Bent Jensen.
Han forventer, at Syddansk Universitet vil betale forskningsdelen af hans løn, hvis han frikøbes for sine undervisningsmæssige og administrative forpligtelser. Han anslår, at prisen for at frikøbe ham ligger på 170.000-180.000 kroner »for et helt års arbejde«.
Historikeren og debattøren Bent Jensen er politisk omstridt. Kritikken af ham kommer typisk fra venstrefløjen, men historikere, der har beskæftiget sig med efterkrigstiden, og som selv har deres politiske oprindelse på venstrefløjen, er ikke nødvendigvis enige om at fordømme ham.
Lektor, dr. phil. Kurt Jacobsen, der skrev doktorafhandling om SFs stifter Aksel Larsen, og som i dag er ansat på Handelshøjskolen i København, er selv tidligere kommunist.
Han peger på, at dele af ministeriernes embedsmandsapparat kan have deres grunde til at være imod Bent Jensen som udforsker af Danmark under Den Kolde Krig:
»Hvis han finder noget, som ikke er rart for ministerierne som institutioner, så vil han skrive det. I den forstand er han rå. Dér er han en uhildet forsker,« siger Kurt Jacobsen.
Respekt
»Jeg har på mange måder respekt for Bent Jensen, men han er stærkt værdiladet i sin måde at skrive på. Og det har jeg det svært med,« siger Kurt Jacobsen.
Mere negativ er RUC-professoren Claus Bryld:
»I den store offentlighed er Bent Jensen via aviserne nærmest blevet gjort til en helgen, men i historikerkredse er han ikke specielt velanset. Han betragtes som åbenlyst politiserende og alt for polemisk og uden evne til at forstå alternative synsvinkler eller leve sig ind i andres tankegang,« siger Claus Bryld. »Bent Jensen og kredsen omkring ham har spillet ud med en politisk dagorden, der næsten delegitimerer projektet på forhånd, i hvert fald ud fra en faglig synsvinkel,« siger Claus Bryld.
Han kritiserer Bent Jensens rolle i den såkaldte Komiteen til oplysning om Danmark under Den Kolde Krig, der har uddelt hædersgaver til journalister, »som alle sammen har ført kampagnepræget journalistik mod venstrefløjen«.
Pengene til Bent Jensens projekt vil ikke komme fra den komité, som professoren selv er medlem af.
Komiteen er en videreførelse af den såkaldte Røjel-komité, der indsamlede 337.491 kroner til den tidligere modstandsmand Jørgen Røjel, som havde beskyldt Enhedslistens Frank Aaen for spionage og i en injuriesag blev dømt til at betale dagbøder, erstatning og sagsomkostninger. Da pengene var betalt, blev der godt 100.000 kroner tilbage.
De fleste af pengene blev efter et bestyrelsesmøde i februar uddelt som hædersgaver til pressefolkene Mette Herborg, Per Michaelsen og Bent Blüdnikow og til forlaget Høst & Søn for gavemodtagernes bidrag til kritikken af venstrefløjens rolle under Den Kolde Krig.
Samtidig bebudede komiteen, der har generalløjtnant Kjeld G. H. Hillingsø som formand, at den vil gå i gang med at samle flere penge ind for at fortsætte oplysningsvirksomheden.
»Vi kan måske indsamle, så vi har omkring 100.000 kroner at fordele. Men vi vil aldrig kunne samle så mange penge, at vi kan finansiere en undersøgelse som den, Bent Jensen taler om,« siger Kjeld G. H. Hillingsø.
Både han og Bent Jensen understreger i øvrigt, at Bent Jensen som komitémedlem vil være inhabil i forhold til at modtage støtte fra komiteen.
I februar opfordrede komiteen regeringen til at oprette en offentlig oplysningsbevilling på 20 millioner kroner til forskning og oplysning om Den Kolde Krig.
Den ide bliver ikke umiddelbart støttet af videnskabsminister, Helge Sander (V), som ikke havde tid til at tale med Information, da han blev bedt om en kommentar til komiteens forslag. Han stillede via sin informationschef følgende citat til rådighed:
»Forskere med interesse for at kulegrave begivenhederne under Den Kolde Krig herhjemme skal da bestemt indsende deres ansøgninger til det samfundsvidenskabelige eller det humanistiske forskningsråd.«
Altså en henvisning til præcis de forskningsmidler, som Bent Jensen kalder det »helt udsigtsløst« at søge.
