Læsetid: 7 min.

Kortere sagt

14. marts 2003


(2. sektion)

Film i tv
*Julie Christie var en af 60’ernes største stjerner, og hendes pirrende uberegnelige og charmerende halvskøre Petulia er en typisk Christie-præstation i en på mange måder typisk rastløs 1960’er-film. Richard Lester – de første Beatles–films instruktør – står bag San Francisco-dramaet om den rigt gifte Petulia, der indleder et forhold til en nyligt fraskilt, noget ældre læge, fremragende spillet af George C. Scott. Lester viser sig her som en god skildrer af på én gang materialt forkælede og følelsesmæssigt deorienterede personer, fortabt i San Franciscos farvestrålende og fagre moderne bylandskab i glædesløs 60’er-vækst. Disse personer går nok til velgørenhedskoncert med syre-gruppen Grateful Dead, men holdes ikke moralsk oppe af tidens oprørs- eller blomsterbarnstendenser.
Richard Chamberlain ses i sin bedste filmrolle som Petulias flotte forgyldte, men indvendigt forrådnede ægtemand, og der er andre markante birollepræstationer af Shirley Knight og Joseph Cotten. Men det er det sitrende nervespil mellem Julie Christie og George C. Scott, der bærer filmen, indrammet af Lesters og hans fotograf Nicolas Roegs visuellle træfsikkerhed og opfindsomhed.
Petulia. Sverige 1, fredag kl. 00.30-02.15

*Ken Loach smilede stilfærdigt, da den fremtrædende engelske filmkritiker Alexander Walker på en pressekonference i Cannes 1990 kastede sig ud i et heftigt angreb på hans spændingsfilm Hidden Agenda: »Han lyver. Det er ren propaganda,« råbte den rasende Walker. Filmen mere end antyder en forbryderisk smædekampagne rettet mod Labourpartiet i slutningen af 70'erne. Men det er Irlands-konflikten, der dominerer spændingshistorien, der udløses, da en amerikansk borgerretsforkæmper myrdes under et Irlands-besøg. En neutral engelsk politimand afdækker et net af løgne og manipulationer og ender med at opspore en båndoptagelse, som på veritabel Watergate-vis vil kunne bringe flere konservative engelske politikere til fald. Hvor autentisk historien end er (og Loach hævder, den er baseret på kendsgerninger), så gives der her et slående ægte virkende billede af et Irland i krig. Mesterlige Brian Cox – senest set som manuskriptguru i Adaption – har ho-vedrollen som den tilrejsende politimand, og Frances McDormand ses som sagfører-enken. Begge er i høj grad med til at give filmen det menneskelige nærvær og den klang af dyb troværdighed, som Loach er berømt for.
Hidden Agenda. TV2, lørdag kl. 23.00-00.45

*Gene Kelly og Stanley Donen, den dynamiske musical-duo, brød igennem som instruktører med denne musical fra 1949, der som den første i genren konsekvent placerede sang og dans ude i hverdagen og i organisk kontakt med selve handlingen. Tre sømænd har et døgns orlov i New York – hvordan bruger de den? Mere plot behøver musicalen ikke, for Kelly og Donen er endeløst opfindsomme og energiske, og bag det hele ligger Jerome Robbins’ koreografi til balletten Fancy Free og Leonard Bernsteins musik. De tre sømænd, spillet af Gene Kelly, Frank Sinatra og Jules Munshin, styrter begejstrede rundt i New York og møder blandt andet Anne Millers højst specielle antropolog. Hun har et hvirvlende stepdansenummer, der kan tage pusten fra enhver. Men hele filmen er fuld af smittende humørfyldte numre, ikke mindst kendningsmelodien New York, New York, It’s a Wonderful Town.
On the Town/ Sømænd på vulkaner. TCM, søndag kl. 18.15-20.00

*William Friedkin er en af de ikke så få instruktører, der ikke rigtig kan mere, men lavede skelsættende film i 1970‘erne. Han er manden bag politifilmen French Connection og berygtet for at presse sine skuespillere til det yderste. Det gjorde han bl.a. på Eksorcisten, der stadig er en af alle tiders mest effektive gyserfilm. Den udsendtes for et stykke tid siden i en ny udgave med nogle hidtil ikke-sete scener, bl.a. en sagnomspundet sekvens, hvor den besatte 12-årige Regan går på væggen som en edderkop. Det er dog ikke den version, dansk tv nu viser, men derimod den oprindelige, som da også er lige så effektiv i dag som ved premieren for 26 år siden. Filmen handler om pigen Regan (Linda Blair), der besættes af en dæmon, om hendes fortvivlede mor (Ellen Burstyn) og om præsterne, den tvivlende fader Karras (Jason Miller) og fader Merrin (Max von Sydow), der skal hjælpe med at drive dæmonen ud. Lige fra åbningscenen, hvor Burstyn går ad Washingtons gader til tonerne af Mike Oldfields Tubular Bells til de berømte og berygtede eksorcisme-scener, hvor den lille pige bander, spyr galde og masturberer med et krusifiks, er Friedkins film en visuel og dramatisk damptromle, det er svært at værge sig imod.
Eksorcisten. DR 2, søndag kl. 21.00-23.00
MP

Ny film
*Dahmer Hele ideen bag Angel Films Midnight Movie Madness, hvor gyserfilm bliver vist i kort tid i få biografer, er netop at jage publikum en skræk i livet. Derfor kan det undre, at man som marts måneds bidrag til det ellers udmærkede initiativ har valgt Dahmer, der mere er et drama end en gyserfilm.
Eric Jacobsens film handler om virkelighedens seriemorder Jeffrey Dahmer, der i slutningen af 80’erne blev idømt 1.000 års fængsel for at have dræbt 17 mennesker. Dahmer er i Jeremy Renners skikkelse en pæn ung mand, som tynget af homoseksualitet og småborgerlig opdragelse udlever sine behov ved at frekventere bøsseklubber og bedøve og voldtage unge mænd på stribe.
Da han en dag bliver taget i at putte noget i en drink og efterfølgende gennembankes og smides ud, begynder han i stedet at invitere de unge mænd hjem, hvor han kan dræbe dem og forlyste sig med dem i ro og fred.
Noget intenst og nærgående psykologisk studie af en ung, velfungerende mands forvandling til en iskold morder er Dahmer ikke. I næsten udramatiske flashbacks præsenteres vi for en ungdom præget af forældrenes skilsmisse og mangel på kontakt med jævnaldrende.
Der antydes hverken incest eller anden vanrygt, kun et lidt anstrengt forhold til faren (Bruce Davison), men unge Jeff kan åbenbart ikke forlige sig med sin homoseksualitet. Han føler sig socialt udstødt og kan kun få tilfredstillet sine lyster gennem tvang og mord.
Det bliver aldrig særlig vedkommende, og som person er Dahmer for anonym til, at man gider lære ham at kende endsige prøve at forstå hans motiver.
CMC
Dahmer. Instruktion og manuskript: David Jacobsen (CinemaxX, København og Odense og Øst for Paradis i Århus)

Soundtrack
*Callas Forever Franco Zeffirelli instruerede i 1958 en opsætning af La Traviata med Maria Callas i hovedrollen, og siden drømte han om at finde en sopran, som ville kunne spille Violetta med samme flamme på film. Han valgte Teresa Stratas til sin filmatisering i 1982, men har altid beklaget, at han ikke fik lavet film med Callas, da hun var på sit højeste. I stedet har den nu 80-årige Zeffirelli lavet filmen Callas Forever, der handler om Callas og har skuespilleren Fanny Ardant i hendes sted.
Filmen fortæller en fiktiv historie om tiden op til Callas’ død i 1977, hvor en Faustisk impresario (Jeremy Irons) forsøger at lokke hende til at gøre comeback ved at mime til gamle indspilninger. Callas Forever har ikke dansk distribution, men det anbefalelsesværdige soundtrack er på gaden. Her kan man blandt andet høre Callas synge højdepunkter fra Norma, Tosca og La Traviata fra La Scala 1953-55 og Carmen fra Paris i 1964. Desuden er der tre eksempler på komponisten Alessio Vlads meget romantiske filmmusik. Filmen har fået en blandet modtagelse i udlandet, men Callas’ sang er det umuligt ikke at lade sig rive med af. Callas Forever! – i hvert fald i cd-afspilleren.
For mere om filmen og musikken, se evt. filmens officielle (franske) hjemmeside, www.callas-forever.com. novrup

Dvd
*The Salton Sea Det er ved at være nogen tid siden, vi sidst har set den amerikansk skuespiller Val Kilmer. I 90’erne var han virkelig hot med store roller i The Doors, Tombstone og Heat, men i de senere år, synes han helt at være forsvundet. Hvilket er synd, for han er en glimrende skuespiller, der kan levere en intens karakterpræstation.
I noirthrilleren The Salton Sea, der blev ganske pænt modtaget i USA, men alligevel ikke var stor nok til dansk biografpremiere, spiller Kilmer en tidligere jazztrompetist, Danny Parker, som henslæber en selvdestruktiv tilværelse som dopehead og politistikker blandt storbyens lowlife.
Men intet er, som det ser ud til at være, og efterhånden oprulles Kilmers tragiske historie med ham selv som fortæller på lydsiden, og vi får nuanceret vores billede af Danny-boy.
The Salton Sea, skrevet og instrueret af D.J. Caruso, er ikke noget originalt værk i noirgenren, men den unge instruktør har dog et godt tag på Kilmer, der er kendt for at være besværlig, og Caruso har generelt omgivet sig med glimrende skuespillere, som yder deres bedste. Ud over Kilmer tæller rollelisten blandt andet Vincent D’Onofrio, Luis Guzman og Deborah Kara Unger.
Tilmed er den spillefilmdebuterende Caruso hjemme i de filmiske virkemidler, og han har begået en stilig film, hvor alting rent visuelt er gennemtænkt og konsekvent gennemført. Det kan man forvisse sig om i den udmærkede lille dokumentar, som er på dvd’en og skildrer arbejdet med billederne. Til gengæld byder selve making of-dokumentaren ikke på meget andet end det sædvanlige rygklapperi. CMC
The Salton Sea. Instruktion: D.J. Caruso. Manuskript: Tony Gayton. Region 2. Kan fås i enhver ordentlig dvd-snask

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu