Læsetid: 1 min.

Krig mod Irak

21. marts 2003


Irak-noter
*På et børnehospital i Basra i det sydlige Irak finder man nogle af ofrene for den første golfkrig og den uranforarmede ammunition, som britiske og amerikanske styrker anvendte i 1991. I eks-Jugoslavien og Kosovo brugte man også uranforarmet ammunition og her oplever man også en stigning i antallet af kræfttilfælde. Under den nuværende krig i Golfområdet ventes brugen af ammunitionen at stige

NATO vil forsvare Tyrkiet mod Irak
*NATO-landenes ambassadører var i går indkaldt til hastemøde i Bruxelles for at tage bestik af nattens krigsudbrud i Irak. Ifølge alliancens generalsekretær, George Robertson, blev NATO-landene enige om at forsvare Tyrkiet mod ethvert angreb fra nabolandet Irak.
»Hvis der kommer et angreb på Tyrkiet, vil NATO leve op til sine forpligtelser under Washington-traktaten,« sagde Robertson med henvisning til den militære alliances grundlæggende dokument fra 1949.
I sidste måned udkæmpede NATO en bitter intern strid om at forstærke Tyrkiets militære forsvar ved at udsende AWACS-overvågningsfly, Patriot-missiler og enheder til beskyttelse mod kemiske og biologiske våben.
ritzau

Røde Kors starter indsamling til ofre
*Dansk Røde Kors har besluttet at starte en indsamling til fordel for krigsofrene i Irak. Generalsekretærerne for Røde Kors i de nordiske lande besluttede på et møde torsdag at henvende sig til de enkelte landes regeringer og befolkninger for at bede om støtte. Pengene skal blandt andet bruges til medicin, bandager og kirurgisk udstyr til at behandle sårede og andre krigsofre på de hospitaler, der i forvejen er støttet af Internationalt Røde Kors. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her