Læsetid: 4 min.

Litteratur i krigstid

Soldater er som fodboldspillere, sagde Michel Houellebecq på bogmessen i Leipzig: De skal også i kamp engang imellem
22. marts 2003

Bogmesse
Leipzig – Nogle dage findes der trøst. Når man fisker avisen ud af postkassen og finder ud af, at weekenden er for kort til lange artikler, og man efter læsning af bare to anmeldelser erkender, at man skal forbi sin boghandler i dag, så er alt glemt og forladt. Den tyske avis- og bogkultur vidner stadig om, at det trods alt engang var en kulturnation, Således hører et besøg på bogmessen i Leipzig absolut til årets kulturelle højdepunkter.
I modsætning til verdens største bogmesse i Frankfurt i starten af oktober, er begivenheden i Leipzig ikke blot for fagfolket, men derimod rettet mod læserne. Den er åben for det brede publikum. 2000 forlag præsenterer programmer og nyudgivelser, som ikke kun kan inspiceres, men købes. Men ikke nok med det. Messen har en antikvarisk afdeling, hvor man i år blandt 68 antikvariater kan prøve at finde alle de bøger, som forlagene melder ’out of print’. For slet ikke at glemme den ambitiøse ramme, litteraturfestivalen »Leipzig
liest«, som i år byder på 650 læsninger med i alt 750 forfattere.
Man kan rundt omkring i byen møde nobelpristagerne Günter Grass og Imre Kertész såvel som franskmanden Michel Houellebecq, men også en masse unge forfattere og talenter, som her præsenterer deres værker for et større publikum. I modsætning til andre litteraturfestivaler siges det om Leipzig, at også mindre kendte navne støder på stor interesse hos publikum.

Sovende til stede
Houellebecq sammenlignede torsdag krigen i Irak med en fodboldkamp. Ifølge Houellebecq er olien blot et påskud for at få sat drengene i spil. Ligesom et fodboldhold ikke kan træne uden ’fra tid til anden’ at bevise sig selv i kamp, skal den amerikanske hær også ’beskæftiges’. Hverken Bush eller Saddam er dog gjort af romanstof, fortalte forfatteren. Det er til gengæld terroristerne bag den 11. september:
»Terroristen har, som en person der i årevis har været sovende til stede, men ikke er trådt frem, noget fascinerende over sig, men ikke Bush eller Saddam Hussein.«
Krigen har sat sit alvorspræg på Leipzig. Det kunne allerede mærkes i dagene op til messens åbning. Borgerne i Leipzig har genoptaget de mandagsdemonstrationer, der i sin tid var med til at vælte DDR-regimet. Denne gang retter protesten sig ikke imod landets egen regering, men mod krigen i Irak og den amerikanske præsident. Også under den festlige åbning af bogmessen onsdag aften var krigen et gennemgående tema. Den tyske kulturminister Christina Weiss fremhævede i sin tale litteraturens betydning for den gensidige forståelse mellem kulturer. Få timer inden angrebet på Bagdad, sagde hun:
»Naturligvis kan litteratur ikke forhindre krig. Men den kan få verden til at tænke. Den, der taler om folkeslagenes sameksistens, må tale om kultur.«
Og lederen af de tyske Goethe-institutter, Jutta Limbach, tilføjede selvkritisk ud fra et europæisk perspektiv:
»Vi har stadigvæk meget at lære – med, af og om hinanden. Først, når vi ved mere om hinanden og har læst mere, vil det lykkes os europæere at tale med én stemme.«

Krigens skygge
De aktuelle bekymringer kan spores på messen. Mens forlagene umiddelbart efter den 11. september var hurtige til at beskæftige sig med terrorismen i alle dens former og siden har offentliggjort et utal af bøger, der relaterer sig til islam, så er USA og præsident Bush nu rykket i centrum. Deutsche Verlagsanstalt har udgivet Bob Woodwards Bush at War, Fischer Verlag Eric Laurents La guerre des Bushs, Hanser Verlag Mark Hertsgaards The Eagle’s Shadow og Siedler Verlag Robert Kagans Paradise and Power: America Versus Europe in the Twenty-first Century. Dertil kommer en række udgivelser, der søger at give sit bud på en fremtidig verdensorden. Således kan den interesserede læser finde Bill Emmotts 20:21 Vision: The Lessons of the 20th Century for the 21st. hos Fischer, Ervin Laszlos Macroshift hos Insel Verlag. Og hos C.H. Beck befinder sig en af den tyske liberalismes grand old men, Ralf Dahrendorf: Auf der Suche nach einer neuen Ordnung. Rüdiger Safranski, Nietzsche- og Heidegger-biografisten, spørger Wieviel Globalisierung verträgt der Mensch? Derudover skal nævnes to bøger, der lægger sig som en historisk kommentar til nutiden: Michael Mitterauer spørger Warum Europa? og
Paolo Prodi, professor og bror til Romano Prodi, har skrevet Eine Geschichte der Gerechtigkeit. Vom Rechte Gottes zum modernen Rechtsstaat.
Det er dog ikke kun den aktuelle krig og verdens tilstand i det 21. århundrede, som fylder hylderne i Leipzig. Fortsat søger mange tyske forfattere at konfrontere landets fortid – især perioden omkring Anden Verdenskrig. I stedet for at skrive den altomfattende samfundsroman i stil med Grass’ Bliktrommen finder konfrontationen dog i stigende grad i familien. Såvel den kun 34-årige Tanja Dückers (Himmelskörper) som
Reinhard Jirgl (Die Unvollendeten), Stephan Wackwitz (Ein unsichtbares Land) og Michael Zeller (Die Reise nach Samosch) leder først og fremmest efter deres egen identitet og herkomst, for så pludselig at genfinde sig midt i det 20. århundredets triste begivenheder. I mere end et tilfælde fører det til en mere eller mindre åben samtale med bedsteforældrenes generation, en samtale, som forældrene for det meste ikke var i stand til at føre – en kendsgerning, der i Tyskland var en af de drivende kræfter i 68-oprøret.
Hvilket minder om en anden nyudgivelse: Rudi Dutschkes dagbøger fra 1963-1979, som hans enke Gretchen nu har udgivet. Måske står det alligevel ikke helt så slemt til med den tyske kulturnation.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her