Læsetid: 4 min.

Medier er medansvarlige for krigen

Medrejsende krigsreportere virker som ekstra elektronisk øje og bistår med at overbevise irakerne om at overgive sig. Journalisterne vil også referere dårlige nyheder, men forsvarsministeriet er ikke villig til at løbe den risiko, siger professor
24. marts 2003

BOSTON – Det var som om CNN’s medrejsende korrespondent David Bowden blev nødt til at overbevise sig selv – og ikke alene de amerikanske tv-seere – om krigens virkelighed, da han i går rapporterede direkte fra én af efterhånden mange frontlinjer i det sydlige Irak.
õDette her er ikke en sæbe-opera. Dette her er ikke tv. Det er krig,« sagde Bowden, mens millioner af amerikanere så ham stå med en mikrofon i hånden og en blå hjelm på hovedet foran en sanddyne omgivet af amerikanske marineinfanterister.
I baggrunden så man en bygning, hvorfra fjenden tidligere havde beskudt en amerikansk militærkolonne nær havnebyen Umm Qasar. Fire timer senere havde amerikanerne elimineret al modstand i bygningen ved hjælp af kamphelikoptere og tanks. Selv om CNN-reporteren havde været tilstede, blev kampene ikke vist på tv. Seerne hørte intet om de irakisk faldne.
David Bowden havde imidlertid i nogle få sætninger formuleret noget essentielt. Denne krig er ikke Hollywood. Det er ramme alvor. Spørgsmålet er i hvor stor udstrækning det amerikanske forsvar vil lade de 500 medrejsende krigsreportere referere krigens virkelighed. Her kan man som udeforstående være skeptisk.
»Pentagons mediestrategi er at komme kritik i forkøbet ved at invitere pressen indenfor i familiekredsen. Problemet er, at når journalisten er blevet medlem af familien, så forventes det, at han følger familiens adfærdskodeks,« siger professor Philippe Seib fra Marquette University’s journalistskole til Boston Globe.
Pentagon understreger, der kun er tale om censureret information af medrejsende journalister der har underskrevet en aftale, hvis det kan bringe soldaterne i fare. Hermed menes deres lokation, detaljer om kampe og fremtidige kampopgaver.
»Vi accepterer, at medierne rapporterer gode og dårlige nyheder, siger oberstløjtnant Rick Long fra marinekorpset, der er ansvarlig for 170 medrejsende journalister.
Ikke desto mindre er det yderst tvivlsomt, at amerikanske tv-seere bliver serveret intime og gruopvækkende detaljer fra fronten i
Irak-krigen. Den slags kost kan hurtigt vende opinionen imod krigen i den amerikanske befolkning, som det var tilfældet under Vietnam-krigen. Ingen ved bedre end Saddam Hussein og hans regime, at dette er Pentagons achilles-hæl. Jo mere blod, sved og tårer på amerikansk fjernsyn, desto større chancen for at undergrave den amerikanske krigsgejst.

Selvsikker strategi
At lade journalister rapportere direkte fra fronten er en risiko Pentagon kunne løbe. Det blev nemlig antaget, at invasionen af Irak ville være så let som en tur til konditoriet (a cakewalk). Iraks hær og republikanske garde ville overgive sig, så snart de blev konfronteret med en massiv amerikansk og britisk militærmagt.
Det måske mest eklatante eksempel på denne selvsikre strategi kom på invasionens første dag, da en anden medrejsende CNN-korrespondent Walter Rodgers sendte videobilleder fra den 3. infanteridivisions fortrop – det 7. kvalleri – der viste kampvogne køre over grænsen og dybt ind i ørkenen i det sydvestlige Irak uden at blive mødt af den mindste modstand.
»Formålet var at bruge CNN-reporterens direkte transmission til at overbevise irakerne om at overgive sig med det samme. Det irakiske lederskab og militærofficererne sidder jo i deres bunkere og ser CNN,« siger James Der Derian, professor i internationale relationer og specialist i informationskrig på Brown University’s Watson Institute.
»Det illustrerer en informationsstrategi, som Pentagon har udviklet i de seneste år. Den går ud på at anvende pressen som et instrument, der bidrager til krigsførelsen. Medierne kan give fjenden indtryk af, at amerikanske styrker er overvældende stærke, at de kan bevæge sig fremad med stor hast og stor beslutsomhed,« siger Der Derian i et interview med Information.
Man kan også formulere informationsstrategien på en anden måde.

Frygter sårede
»I Pentagon kalder man de medrejsende journalisters reportage for videotelefon-verité, en reference til cinema verité. Billedernes sandhedsværdi er med andre ord højere, fordi de bliver vist live, skønt deres kvalitet er ringe. Man kunne også sige, at reporterne er et supplement til den militære elektroniske overvågning på slagmarken,« fortæller James Der Derian.
– De amerikanske medier virkede skuffede, da det lovede massive nattebombardement af Bagdad ikke blev til noget i krigens første timer. Hvorfor det?
»Fordi de amerikanske tv-stationer havde tilrettelagt udsendelserne ned til den mindste detalje i forvejen. Så de var godt og grundigt irriterede på Pentagon. Det demonstrerer mediernes meddelagtighed. Man bør f.eks. vide, at tv-stationerne hyrer de samme selskaber som Pentagon til at lave virtuelle illustrationer af slagmarken og af f.eks. Bagdad.«
»Dækningen fokuserer udelukkende på det visuelle. Det er en krig drevet af image. Nogle af tv-værterne er begyndt at tale om et ’ordbillede’. De vil have billeder i stedet for analyse. Alle tv-stationer bruger pensionerede oberster og generaler som kommentatorer. Uafhængige eksperter analyserer ikke følgerne af krigen for Irak og den civile befolkning.«
– Hvorfor tror du, at Saddams paladser og udenrigsministeriet er blevet udbombet? De er symboler på regimet?
»Ja, dels det og dels at det var der masseødelæggelsesvåbnene skulle være skjult. Det var stedet, hvor inspektørerne ikke fik adgang. Nu ødelægger man dem. Ingen taler længere om disse ulovlige våben, som angiveligt var grunden til at krigen blev startet.«
– Pentagon frygter civile omkomne og sårede. Det ser man ikke meget til på tv?
»Så længe det drejer sig om få civile, er det ikke så vigtig en historie som i Europa og den arabiske verden. Men hvis det pludselig går galt og mange uskyldige dør, vil situationen ændre sig. Man bør holde sig en ting for øje. Pentagon er i denne krig ekstra forsigtig med at ramme civile, fordi så store dele af verden har sået tvivl om krigens legitimitet. Civile tab var en mindre vigtig faktor i Afghanistan.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu