Læsetid: 3 min.

Mexicansk modvægt

Forfatteren Carlos Fuentes kalder USA’s pres før en eventuel Irak-afstemning for et spøgelse, der historisk altid er blevet manet i jorden af en uafhængig mexicansk udenrigspolitik
18. marts 2003

Politik
BUENOS AIRES – I mexicaneren Carlos Fuentes seneste novelle »La silla del águila« (Ørnestolen) afbryder USA, der kontrollerer verdens kommunikationssatellitter, al kommunikation til Mexico som repressalie for landets uafhængige udenrigspolitik. Novellen foregår i 2020, og er på trods af at være skrevet for to år siden et stort apropos til det nuværende pres, som USA udøver over for de to ikke-permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd Mexico og Chile, der åbenlyst afviser en militær invasion af
Irak.
Forfatteren, der er en af Mexicos mest kendte litterære ambassadører, er lynsnabt trådt ind i rollen som landets moralske ambassadør, der i stil med den mexicanske regering undsiger Washingtons trusler om repressalier i tilfælde af et
mexicansk nej til en krigsresolution.
Præsident George W. Bushs nye Mexico-ambassadør insinuerede for en måned siden, at de aktuelle forhandlinger om forbedrede vilkår for millioner af mexicanere i USA kan fryses, hvis den sydlige nabo ikke makker ret. Det fik for to uger siden Mexico og Chile, der også fra officiel side protesterer over Washingtons trusler, til at bede sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer og særligt USA om selv at afgøre Irak-konflikten uden det aktuelle pres på de 10 ikke-permanente medlemmer.

Mexikansk modstand
Carlos Fuentes har sammen med mexicanske og spanske kunstnere og intellektuelle taget bladet fra munden i adskillige aviser i USA og Latinamerika i protest mod USA’s pres og går i rette med de grupper i Mexico, der forveksler en uafhængig mexicansk udenrigspolitik med en accept af Bush-linjen for at gavne mexicansk handel, udvandring og kamp mod organiseret kriminalitet.
Ifølge Carlos Fuentes viser de sidste 50 år, at Mexico og dets mellemamerikanske naboer vinder ved en uafhængig udenrigspolitik baseret på multilaterale principper, der ifølge Fuentes gang på gang har gjort Washingtons pres til skamme.
»Spøgelset om amerikanske repressalier er kun imaginært, hvilket Mexico bør huske, hvis der skal stemmes om endnu en Irak-resolution,« siger Carlos Fuentes og henviser til Mexicos aktive diplomatiske modstand mod amerikanske invasioner og indblanding i Guatemala i 1950’erne, på Cuba og den Dominikanske Republik i 1960’erne og i El Salvador, Nicaragua, Panama og Granada i 1980’erne.
»I alle disse tilfælde førte Mexico en uafhængig udenrigspolitik, hvorefter Washington viste sin vrede, men intet gjorde, fordi USA simpelthen intet kunne gøre. Hvad skulle det gøre, og i hvis navn skulle det straffe,« siger Carlos Fuentes, der fremhæver uddelingen af Nobels fredspris til Costa Ricas præsident Oscar Arias i 1987 og Mexicos rolle imod Ronald Reagans støtte til de såkaldte contraer som eksempler, hvor truslen om repressalier hang i luften til det sidste.

Risikofyldt politik
»Den politik var langt mere risikofyldt end en eventuel FN-afstemning om Saddam Hussein. USA burde frygte en revolte hos sin sydlige nabo langt mere, fordi et ustabilt Mexico vil give uro og øgede immigrationsproblemer langs grænsen, fordi de to landes grænse er hullet som en si. Endelig udgør de mexicanske indvandrere i USA en vigtig arbejdskraft i landets landbrug, servicesektor og andre områder, og de er så at sige uerstattelige,« siger Carlos Fuentes og påpeger, at eventuelle amerikanske repressalier over for Mexicos økonomi vil skade NAFTA’s (North American Free Trade Area) tre medlemmer USA, Canada og Mexico.
»En uafhængig mexicansk udenrigspolitik er hvad verden har brug for: En modvægt til USA og faren for en unipolær verden domineret af Washington. Verdens kommende regeringer, specielt USA’s demokrati, vil takke Frankrig, Tyskland, Chile, Mexico, Rusland og Kina for deres forsøg på at skabe den modvægt,« siger Carlos Fuentes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu