Læsetid: 2 min.

Når vi døde vågner

Sandheder fra en poesibog: Iscenesætteren Ole Bornedals triumf over dramatikeren Ole Bornedal
31. marts 2003

Teater
»Husk at leve, mens du gør det, husk at elske, mens du tør det«. Sådan skrev klassens søde piger i de poesibøger, der var spisefrikvarterets store fornøjelse sammen med hønseringe og sjippetov. Enkel, håndgribelig og ligefrem livsvisdom. Og så sandt som det er sagt. Ole Bornedal er ude i samme ærinde på Aveny T, hvor han får afløb for sin ubodelige trang til at piske sit publikum i ansigtet med opbyggelige sandheder: »Du kan ikke elske, det er dit problem.« Tusind tak.
Men heldigvis nærer Bornedal sig en smule i sit nye stykke med den lovende titel, Mænd uden noget. Han plejer at have fem pegefingre på hver hånd. Denne gang har han kun to. Vi slipper ganske vist ikke helt for den overtydelighed, hvormed han helst skærer sine budskaber ud i armeret beton. Men han strammer til gengæld grebet godt om sin fortælling, skønt den bliver ved en smule for længe.

Styr på billederne
»Du laver nogle helt vildt vanvittige metaforer, du gør,« lyder en replik. Og den passer sådan set meget godt på stykkets ophavsmand. Men denne gang tøjler Borndal sit ellers noget associative billedsprog, så det – som regel da – tjener en højere mening. Og historien om de to mænd, der mellem liv og død gør en form for regnskab op, fungerer som et glimrende teaterpartitur. Dramatikeren Ole Bornedal kan især takke iscenesætteren Ole Bornedal for hans evne til at holde liv i en tekst, som stiller sig tilfreds med at levere indlysende udsagn. Så er det bare, at det banale undertiden alligevel kan ramme en åre. Og her kan iscenesætteren Ole Bornedal så igen takke skuespillerne Mads Mikkelsen og Dejan Cukic der har deres store andel i at få klicheerne og den grovkæftede humor til at hænge sammen.

Godmorgen i lighuset
Situationen er klassisk: Her vågner to mænd op i scenografiens bleggrelle lighusbelysning, kaster de hvide lagner og begynder en lang optrevling af de fejltagelser, der førte til den død, de måske netop er stået op fra. Spærret inde i Bornedals yndlingslokalitet, det lukkede rum, gennemlever de alle de forpassede chancer og forkerte valg. Den ene er en kynisk kvindeforagter, der naturligvis ender sine dage på en forfrossen klatretur mod en bjergtop. Kan De se symbolikken? Et regulært dumt svin, som Mads Mikkelsen får menneskeliggjort med sin minutiøse og ekvilibristiske naturalisme, der er helt i særklasse. Alene den måde, han ser på den hjemmerullede cigaret på, inden han tager et hvæs. Den nervøse dirren med foden. Trækningen ved munden. Den hæse, glædesløse latter på lige akkurat det rette sted. Hans trætte kynisme bider, selv om den indestængte følsomhed og sammenbruddet naturligvis lurer bag de sammenknebne øjne.
Den anden er en naivt elskende Hjemis-chauffør, som Dejan Cukic spiller smukt mod sin type på en blød modtagelighed. En omvandrende hyldest til det smil – og solskinsplantende hverdagsmenneske, skønt han naturligvis også har sine streger i det store regnskab. Den endelige forløsning bygger han op mod med voldsom og bevægende kraft. Forestillingen bør ses for de to glimrende skuespillere, der med fremragende håndværksmæssig kunnen får en køn forestilling ud af kassedramatikken. Lev vel!

*Mænd uden noget. Skuespil af Ole Bornedal. Iscenesættelse: Ole Bornedal. Scenografi: Ole Bornedal og Steffen Aarfing. Aveny T. Til 24. maj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu