Læsetid: 4 min.

Når hjemmedrenge bliver mænd

Hustlerne og Humleridderne har hver især begået høreværdige album, der med lige dele humor og alvor bearbejder det i vor kulturkreds så begrædte og tabuiserede faktum, at vi alle bliver ældre – også hjemmedrenge
13. marts 2003

Nye cd’er
I midt-90’erne satte dansk hiphop dagsordenen med en klynge fremragende plader fra en broget flok mindst lige så fremragende kunstnere, men de seneste par år har der været væsentligt længere mellem snapsene... og p.t. er hiphoppen sågar ved at blive overhalet indenom af rocknavne som Saybia, Raveonettes, Junior Senior, Carpark North m.fl. Jo, konjunkturerne går op og ned...
Talentmassen er der måske et sted (?), men det meste, der kommer, viser ikke ansatser til den store nytænkning, og man kan godt have scenen mistænkt for at være gået i selvsving. Og ikke et ord om den tåkrummende duo Nick & Jay, som med en uhyre klæbrig og vammel blanding af R&B og hiphop var sidste års store hit blandt teenagere m/k – Puff Daddy har i hvert fald ikke levet forgæves. Mens mange af navnene bag det store gennembrud omkring 95/96 syntes at være gået i selvsving, og generelt præges scenen for tiden af en vis stilstand.

Stadigvæk cool
Det var derfor med en vis skepsis, at Get a Life Selv med Hustlerne sattes i cd-afspilleren; det er trods alt to,tredjedele af de i sin tid så skægge og originale Østkyst Hustlers, men minus Nikolaj Peyk, stadig en af den bedste danske tekstforfattere i nyere tid.
Men Peyk har med stor bitterhed vendt musikbranchen ryggen, og det er sgu en skam. Den gode nyhed er så, at Bossy Bo og Jazzy H faktisk godt kan selv. Og de har i processen givet deres øjeblikkeligt genkendelige bluesprægede old school-lyd et klædeligt sonisk løft, hvilket også var på tide, eftersom deres formel var blevet en kjende tyndslidt på Østkysternes sidste udspil, Så hold dog kæft, der kom i 1998, hvor den af nogle anmeldere udråbtes til det første voksne danske rap-udspil. Og da voksen og hiphop ikke er ord, der ligefrem falder helt naturligt i samme sætning, fandt den unge garde selvfølgelig pladen latterlig.
Succesen i denne ombæring skyldes ikke mindst producer Halfdan E, der virkelig har fyldt bunden ud under de to herrer Jazzy og Bo – med dj Blom bag grammofonerne – hvilket har givet duoens lyd et flot løft. Teksterne er de sædvanlige ukrukkede og mundrette rapporter fra en genkendelig (voksen-)hverdag uden for Indre By – helt uden anmassende og unødvendigt piksvingeri, kvindeforagt eller voldsforherligelse.
Tag en sang som »Hvad fa’en skal man sige« om mødet med en gammel ven, der er gået helt i hundene. Ja, hvad fa’en er det så, man lige skal sige, hvis man selv lige klarer den med skindet på næsen.
Om der er et publikum til to voksne mænd – de er ikke engang flove over det! – der rapper om voksne problemstillinger på den danske musikscene får stå hen i det uvisse, men en positiv overraskelse er det. Som der rappes et sted: »Helt klart – tyndere i toppen/ men stadigvæk cool/ Der er hår andre steder på kroppen/ men jeg er sgu stadigvæk cool.« Denne anmelder er helt enig; Get a Life Selv er en rigtig positiv overraskelse.

Ingen gangsta-attituder
Også veteranerne i Humleridderne er ude med deres fjerde album, og det er såmænd nok det bedste siden debuten, Jeg Gi’r En Omgang – Hvis Du Gi’r To fra 1995, selvom 1999’s ambitiøse hjemstavnsværk, Typisk Tårnby, er væsentligt bedre end sit rygte. Den lille ny hedder Supersky og er en musikalsk set særdeles afvekslende omgang med såvel folkemusikalske som hårdt rockede og mere underholdningsprægede klange, fjernt fra tidens benhårde beats og futuristiske funk, ja, der er noget ærkedansk over både tekst og musik her, pletrenset for amerikanske gangsta-attituder; det er faktisk vaskeægte kolonihave-rap, det her, hvilket trioen bestemt ikke skal høre et ondt ord for herfra.
Selvom de opnåede folkeyndest med en lettere psykoinfantil humor – som stadig kan opleves, her bl.a. på den fjollede »Den Lille Genmanipulator« (dog med en alvorlig undertone) og den mere vellykkede »Danmarks Bedste Boyband« – har Humleridderne også en seriøs side, der folder sig fornemt ud på det collageprægede »Navlestrengen«, den fortællende »Hr. Enten & Hr. Eller« og især på »Hmmmm« om en gåtur på en kirkegård, hvilket sætter gang i tanker om egen forgængelighed:
»Det eneste vi ved vi i bund og grund har/ mærker vi langsomt at tiden den ta’r/ Og som tiden ta’r alt – og venner går bort/ bemærker man pludselig at tiden er kort«.
Sjovt, at det skulle blive hiphop-kunstnere, der turde tage livtag med den voksenproblematik, langt de fleste rock- og popkunstnere ignorerer så hårdt som tænkes kan, mens de spyer hjernedøde sange om teenagekærlighedsproblemstillinger ud. På engelsk, endda! Humleridderne har i hvert fald begået et høreværdigt og afvekslende udspil med Supersky, der forhåbentligt vil genskabe gruppens kæledæggeposition hos den brede befolkning.

*Hustlerne: Get a Life Selv (ArtPeople/PeopleGroup). Udkommer mandag 17. mar. www.hustlerne.dk

*Humleridderne: Supersky (Scanbox Entertainment)
www.humleridderne.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her