Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

28. marts 2003


Tage Nielsen, 74
*Efter komponisten Tage Nielsens død er dansk musikliv blevet berøvet en af de helt centrale skikkelser. Som institutionsleder spillede Nielsen en altafgørende rolle i udviklingen af det klassiske musikdanmark, og som komponist har han efterladt en lille, men dybt personlig værkrække.
I sjælden grad hang kunst og liv sammen for Tage Nielsen. Den kreative motivation kunne ikke skilles fra livets centrale anliggender for ham, og det i en grad at han blev forbillede for mange kolle-ger. »Hvad ville Tage have gjort?« har mangen en dansk aktør i musiklivet tænkt, når et problem har blokeret for en udvikling. Tage Nielsen var mennesket, der kunne samle modsatrettede holdninger til en ny udvej, der ikke blev oplevet som et kompromis.
Tage Nielsen aldrig ’bestyrtet’ og ’oprørt’ over en eller anden detalje. Først og fremmest fordi han aldrig så sig selv som en person i centrum, der behøvede gunstig belysning. En sådan person, der kan samle synspunkter i en kunstnerkreds og samtidig tør tage kontroversielle beslutninger, er et fund for et kreativt miljø.
Den mest omtalte handling Tage Nielsen foretog sig som institutionsleder var, da han som rektor for Musikkonservatoriet i Århus hentede Per Nørgård til institutionen som kompositionslærer. Nielsen havde en næse for kvalitet, og han havde et hjerte, der bankede for den ny komposi-
tionsmusik. Hans rolle for udviklingen af det klassiske musikliv i Århus kan ik-
ke overvurderes. NUMUS-festivalen blev til under Nielsens lederskab og konservatoriet blev udbygget under hans ledelse.
Tage Nielsen sagde flere gange, at hans lykkeligste periode i livet var som direktør for Det Danske Institut i Rom. Det var i Rom Nielsen fik fornyet inspiration til at komponere. Men komponisten Tage Nielsen efterlader ikke en omfattende værkrække. Med operaen Latter i mørket fik Nielsen et sent gennembrud. Den stille kunstner viste en side af sig selv, som vi ikke kendte: Den udadvendte side med mod til at male med bred pensel.
I en artikel i Dansk Musik Tidsskrift skrev Nielsen om grunden til at komponere: »... i sidste ende er det vel noget om fundamentale ting i tilværelsen: Lys og mørke, varme og is, blomstring og død og den slags, og så kærlighed, naturligvis.«
Nu kan vi spille mandens musik og opleve det hele i den musik, som lever videre efter at den 74-årige har forladt planeten.
Det man mest af alt kommer til at savne, er noget helt usædvanligt og sjældent og næsten ubærligt at miste: Formatet. Det personlige format, den menneskelige storhed, der placerede Tage Nielsen i en kategori helt for sig selv. Urørlig og uopnåelig.
For de gamle som faldt, er der nye overalt, lærte vi i skolen. Men passer det? Tage Nielsens lige findes ikke og hans stemme bliver svær at undværebeyer

Julian Bigelow, 89
*I januar 1946 blev spiren til alle nutidens computere sået med et pudsigt jobinterview mellem to mænd og en hund.
Det var lige efter Anden Verdenskrig. og Princeton University havde med held rekrutteret en lang række af tidens store videnskabelige helte (bl.a. Albert Einstein) til Institute of Advanced Study (IAS).
Matematikeren John von Neumann havde længe kæmpet med at få det teoretiske grundlag for en automatisk beregner på plads. Og nu var det klar, men han manglede en ingeniør, der kunne udføre det beskidte arbejde med at koble smuk teori til praktisk virkelighed.
Matematikeren og elektroingeniøren Julian H. Bigelow ankom (på anbefaling fra et tredje geni, Norbert Wiener) et par timer for sent til jobinterviewet.
»Det var et smukt hus,« skriver han i en bog om projektet, »og på plænen for-
an hoppede en meget stor Grand Danois rundt. Von Neumann havde knapt åbnet døren førend hunden drønede ind i stuen, og under hele interviewet snusede den rundt eller lagde sig på gulvtæppet midt imellem os.« Hunden var ret forstyrrende, men det var først til sidst, da von Neumann spurgte »har du altid din hund med dig?«, at det gik op for dem, at de hver især havde været for høflige til at nævne den.
Bigelow fik jobbet og allerede samme sommer var den første computer, kaldet IAS, med programmer lagret i en ’hukommelse’ bygget. Med IAS væltede en bølge af computere (ENIAC, EDVAC, EDSAC med flere) ind på
den videnskabelige scene. Men det var designet i IAS, der blev grundlag for da-
gens vidt udbredte pc’ere og dermed informationsalderen.
På Princeton, der var fyldt med genier og superegoer, blev Bigelow ellers modtaget med udbredt skepsis: At matematikernes hellige haller sådan blev smudset til af en ’håndværker’ faldt ikke i god jord.
Men, som en kollega husker, fordampede spændingerne, efter de nytilkomne viste sig også at kunne reparere hi-fi anlæg.
Ud over IAS er Bigelow kendt som medforfatter på artiklen ’Behaviour, Purpose and Teleology’, som lagde grunden til cybernetikken – hvordan mekaniske, biologiske og elektroniske systemer kan interagere. Bigelow beskrives som nede på jorden, entusiastisk, meget kreativ, og som en ivrig pilot, der stadig fløj efter at han rundede de 80. rkj

Leif Roar, 65
*En af Danmark store operasangere, Leif Roar, er død, 65 år.
Især som Wagnerbaryton høstede Leif Roar store triumfer rundt om i verden. Til hans glanspartier hørte Wotan i Ringen, Telramund i Lohengrin, Hans Sachs i Mestersangerne i Nürnberg og titelpartiet i Den flyvende Hollænder.
Men også den store rolle som den onde politikommissær Scarpia i Puccinis Tosca mestrede han som få.
Leif Roar blev som sanger uddannet af Vagn Thordal, tog diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1962 og kom på Operaskolen, som han forlod før tid i 1965 for at søge udfordringer i udlandet.
I 1967 engageredes han på operaen i Kiel og fra 1967 til 1976 var hans hjemsted Deutsche Oper am Rhein i Düsseldorf. Siden var han free lance sanger med gæsteoptrædener på verdens største scener, heriblandt Bayreuht, Metropolitan i New York og Bolsjoj i Moskva.
Herhjemme var Leif Roar i årene 1983-87 en bærende kraft som Wotan i Den Jyske Operas opsætning af hele Nibelungens Ring, og på Det Kgl. Teater, hvor han selv valgte at slutte sin karriere i 1997, hørtes hans glansfulde baryton i bl.a. Lohengrin, Hollænderen og Tosca.ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu