Læsetid: 7 min.

New York Stories

Turen fra bog til lærred har været turbulent for ’Gangs of New York’, fortæller instruktør Martin Scorsese og manuskriptforfatter Jay Cocks
14. marts 2003

(2. sektion)

Baggrund
»Hvordan fyrer man Martin Scorsese? Hvem pokker skal erstatte ham?«
Ordende faldt under et pressemøde ved sidste års Cannes Festival og kom fra tidens vel nok mægtigste filmproducent, Harvey Weinstein. Forud var gået flere måneder med spekulationer om, hvor Scorseses drømmeprojekt Gangs of New York, var blevet af.
Fra settet i Rom var det sevet ud med rygter om dårlig stemning mellem groft sagt alle de involverede: Hovedrolleindehaverne, DiCaprio og Daniel Day-Lewis, var ikke på talefod, samme DiCaprio spiste sig alt for tyk i italiensk mad; budgettet var skredet fra 80 mio. dollar til over 100, Weinstein skændtes med instruktøren, og indspilningerne blev tilsyneladende ved i det uendelige.
For at mane rygterne til jorden dukkede Scorsese og Weinstein så op i Cannes med 20 minutter af filmen under armen for at lukke munden på pressen. Missionen lykkedes ikke fuldstændig, og da det kort efter forlød, at Weinstein mente, at Scorseses første version af filmen var al for lang, fik spekulationerne ekstra næring.
»Jeg ved ikke, hvor alle rygterne kommer fra,« forklarer en veloplagt Martin Scorsese, da Deres udsendte får lejlighed til at møde holdet bag filmen i New York kort inden julen 2002.
»Meget af det er gætterier. Simpelthen! Men det er rigtigt, at filmen var ved at blive skrinlagt flere gang og af mange forskellige grunde. Det er rigtigt, at Harvey og jeg havde mange diskussioner undervejs. Men når alt kommer til alt, så er det Harvey, der skaffede pengene og turde satse på projektet – og det er jeg ham evigt taknemmelig for.«

30 år undervejs
Martin Scorseses drøm om at filmatisere Gangs of New York er mere end 30 år gammel. Nytårsaften 1970 – for at være helt præcis – faldt instruktøren over Herbert
Asburys bog Gangs of New York fra 1928, hvorefter han ringede til sin ven manuskriptforfatteren Jay Cocks, der tilfældigvis havde den stående hjemme på reolen.
»Vi var begge to vilde med titlen,« fortæller Cocks. »Vi anede ikke noget om Asbury, vi kendte ikke historien eller noget. Men efter at have læst den begyndte vi at tale om at filmatisere den en dag. Jeg skrev nogle udkast, og hver gang vi mødtes, talte vi om Gangs of New York. Problemet var, at vi ikke havde rettighederne til bogen.«
Efter Taxi Driver (1976) var Martin Scorsese pludselig blevet et varmt navn i branchen, og han fik overtalt producenten Alberto Grimaldo til at købe rettighederne. Filmen blev dog aldrig en realitet dengang, hvilket Martin Scorsese i dag lader skinne igennem, trods alt ikke kun var Hollywoods skyld.
»Jeg brændte aldrig hundrede procent for den her film i 70’erne. Eller lad os sige det på en anden måde: Jeg blev distraheret af personlige problemer (han blev indlagt med mavesår forårsaget af stress og kokainmisbrug, red.) og af Raging Bull (1980). Vi skrev et manuskript til Gangs of New York og pitchede ideen til forskellige Hollywood-studier. Men det var ikke med hjertet. Og i 80’erne var luften ikke sund for filmfolk, der ønskede at lave personlige værker med et stort budget. Jeg mistede modet i starten af det årti,« fortæller Scorsese, der har svært ved at forstille sig, hvordan filmen ville have set ud, hvis den var blevet lavet for 20-30 år siden.
»Den har skiftet udtryk flere gange. Handlingen har været den samme, men jeg har ændret mig undervejs, så jeg ved faktisk ikke, hvordan filmen ville have set ud, hvis jeg havde lavet den i 70’erne. Sikkert meget voldelig,« siger han og griner.
I kølvandet på Scorseses succes med GoodFellas (1990), Cape Fear (1991) og Casino (1995) begyndte drømmen igen at rumstere hos makkerparret, der oven i hatten blev Oscarnomineret for deres manuskript til Uskyldens år (1993).
Samtidig var der atter penge i visionære filmfolk – takket være blandt andet Spike Lee, Steven Soderbergh, Quentin Tarantino – hvilket betød, at Hollywood turde satse på Gangs of New York.
Sammen med Disney skød Miramax 80 mio. dollar i projektet. Weinstein og Scorsese havde lært hinanden at kende i 1988, da producenten havde bedt instruktøren præsentere det amerikanske publikum for Mine aftener i Paradis (1988), som Miramax distibuerede i USA.
Siden knyttede de et venskab, der blandt andet indebar, at Weinstein spurgte Scorsese til råds om, hvilke udenlandske film Miramax burde hive til landet, ligesom Scorsese som oftest viste sine optagelser til Weinstein før nogen andre.
Og hvorfor ikke arbejde sammen, når de nu var så enige om så meget andet inden for deres fag, spurgte de tit hinanden om.
Filmteknikken har som bekendt bevæget sig langt i de tre årtier, der er gået, siden Scorsese første gang forestillede sig Gangs of New York på det store lærred. Instruktøren holdt dog fast ved ikke at bruge specialeffects, når det gjaldt om at genskabe gader og stræder i 1860’ernes Five Points, hvor handlingen udspiller sig.

Ingen blue-screen
Den såkaldt blue-screen digitalteknik, hvor kulisserne senere placeres bag de spillende skuespillere, som blev brugt i eksempelvis George Lucas Stjernekrigsfilm, var aldrig et alternativ, instruktøren skænkede en tanke, fortæller han.
»Jeg bliver nødt til at kunne gå rundt i gaderne og indånde atmosfæren. Sådan har jeg lavet alle mine film. Jeg kan ikke gøre det på andre måder! Og jeg ville aldrig kunne forestille mig Bob (De Niro, red.) eller Daniel (Day-Lewis, red.) spille foran en skærm!«
Han griner. »Kunne du forestille dig det?«
Optagelserne blev henlagt til Roms legendariske Cinecittà-studier, der i 1937 blev åbnet af Mussolini, og hvor film som Ben Hur (1959), 81/2 (1963) og Godfather III (1990) blev optaget. Her genskabte Scorsese og hans production designer, Dante Ferreti, en tro kopi af det gamle New York ud fra uskarpe billeder, falmede fotografier og kulørte overleveringer. Derefter kunne optagelserne gå i gang – og det samme kunne slagsmålene, spændingerne og skænderierne altså.

En rædsom oplevelse
En af de mest alvorlige kontroverser mellem Weinstein og Scorsese drejede sig om, hvornår filmen skulle have premiere. De to var enige om, at det skulle være til jul. Weinstein mente julen 2001, mens Scorsese holdt på julen 2002.
Den truende konflikt mellem de to store mænd blev glemt den 9. september 2001.
»Det ville være upassende at sende så voldsom en film om New York på gaden så kort tid efter den tragedie. Derfor fik jeg otte måneder mere til at klippe og trimme filmen, uden at Harvey kunne brokke sig,« fortæller Scorsese med en mine, der kan tyde på, at han trods alt ikke rigtigt kan glæde sig over de ekstra måneder i klipperummet.
Instruktøren understreger dog, at intet i handlingen, der i den grad er en hyldest til
byen New York, blev ændret efter terrorangrebene.
»Den skulle ende med et vue over New Yorks skyline med Twin Towers. Det var ideen lige fra første gang, hvor vi satte os ned og skrev på manuskriptet,« supplerer Cocks, der – i modsætning til de andre involverede – ikke har noget imod at dele sine oprigtige følelser af tilblivelsen af Gangs of New York med undertegnede.
Weinsten fyrede Cocks fra projektet i 1999 og ansatte derefter først Steven Zaillian (Schindlers liste) og siden Kenneth Lonergan (You Can Count on Me) til at skrive manuskriptet igennem.
»Det har været en rædselsfuld oplevelse fyldt med blod, sved og tårer,« siger Cocks. »Måske den værste oplevelse i mit liv. Og var det ikke, fordi jeg er så forbandet stolt over resultatet, ville jeg nok ærgre mig for evigt over, at Marty og jeg nogensinde faldt over den bog for 30 år siden.«

*Gangs of New York’ har premiere 21. marts

FAKTA
*’Gangs of New York’
’Gangs of New York’I 1860’erne, mens Den Amerikanske Borgerkrig raser, udkæmper rivaliserende bander en blodig kamp om herredømmet i New Yorks Five Points (det gamle Bowery-kvarter på Manhattan, hvor bandt andet Højesteretsbygningen i dag ligger). På den ene side står the Nativists, ledet af den brutale slagter Bill the Butcher (Daniel Day-Lewis); på den anden side de irske immigranter og deres Dead Rabbits med Priest Vallon (Liam Neeson) i spidsen. Da Vallon bliver dræbt af Bill, sværger hans søn Amsterdam (Leonardo DiCaprio) hævn. Opgøret viser sig imidlertid at være en speget sag, da Bill og Amsterdam gradvist knytter tættere bånd – og Amsterdam forelsker sig i en ung lommetyv med en skummel fortid (Cameron Diaz).

*Martin Scorsese
Født den 17. november 1942 og opvokset i New York. Efter seriøst at have overvejet at læse til præst valgte han filmen og blev uddannet med hovedfag i film fra New York University i 1964. Efter et par prisbelønnede kortfilm og debutspillefilmen, Who’s That Knocking at My Door (1969), tog han til Los Angeles, hvor han bl.a. drejede Boxcar Bertha (1972) for low budget-produceren
Roger Corman. Med Mean Streets (1973), Taxi Driver (1976) og Raging Bull (1980) etablerede han sig som sin generations førende og mest visionære filmskildrer af storbyens moralske forfald. Siden fokuserede han på den organiserede kriminalitet som en vægtig faktor i det amerikansk samfund i GoodFellas (1990) og Casino (1995)
Han har modtaget snart sagt alle vigtige filmpriser bortset fra en Oscar, og om han modtager en sådan for Gangs of New York, der er nomineret i 10 kategorier, afsløres den 23. marts. Scorsese går inden længe i gang med at instruere The Aviator, der handler om Howard Hughes og har Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu