Læsetid: 4 min.

Ny kurs for arbejde

Københavns Kommune skifter kurs for at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde
24. marts 2003

Duuuut... 82565656. Telefonen ringer.
»Center for Jobformidling, Københavns Kommune, goddag?«
»Ja, goddag, jeg er indehaver af en mindre tekstilvirksomhed og har brug for noget ufaglært arbejdskraft fra mandag i næste uge. Kan I hjælpe mig?«
Ja, det er faktisk ingen sag. Allerede fra næste dag tilbyder den jobkonsulent, Information får i røret, at komme på besøg i den fiktive virksomhed for at kortlægge behovet med henblik på at finde den rigtige kontanthjælpsmodtager, som hvis det rigtige match findes, kan starte den kommende uge.
Er der brug for kontakt til andre af kommunens beskæftigelsesmedarbejdere, får virksomhedsejeren ikke som tidligere blot udleveret endnu et telefonnummer, som han skal ringe til, fortæller jobkonsulent Søren Andreasen. Jobkonsulenten skal selv ringe tilbage til kunden. Et vagtberedskab på den nyorganiserede Jobformidling i kommunen skal sørge for, at telefonen kun ringer to højst tre gange, inden en medarbejder tager den. Og så behøver man oven i købet ikke blive stillet om flere gange, før man kommer til at tale med den rigtige.

Mindre paradigmeskift
Mens Kommunernes Landsforening er ved at opgive at få langvarigt ledige ud på arbejdsmarkedet, fordi de er for dårlige til at kunne passe et regulært job, tager Københavns Kommune fat på et ambitiøst projekt.
Kommunen har sammen med LO-København og DA-regionsområdet givet hinanden håndslag på, at en kampagne rettet mod virksomheder i området skal skaffe 2.000 københavnske kontanthjælpsmodtagere ud af aktiveringsmøllen i løbet af 2003 og for 800 personernes vedkommende ind i et fast job.
Filosofien bag kampagnen er, at gøre brancher, der trods stigende ledighed stadig mangler arbejdskraft inden for handel, rengøring og servicefag, opmærksomme på, at Københavns Kommune faktisk kan yde en effektiv og målrettet formidling af arbejdskraft.
Uden kommunalt bureaukrati, mange telefonopkald og ventetid. »Socialt ansvar betaler sig... Så gør det,« hedder sloganet for kampagnen. Kommunens primære opgave er stadig at servicere borgerne, helst med så lave omkostninger til aktivering og passiv forsørgelse som muligt. Men det man kan kalde et paradigmeskift i beskæftigelsesindsatsen er, at kommunen nu systematiserer og professionaliserer sin indsats over for virksomheder, så kommunen i højere grad kommer til at fremstå som et serviceorgan.
Devisen er, at hjælper kommunen en virksomhed har den også hjulpet en kontanthjælpsmodtager.
I borgmesterstolen for familie- og arbejdsmarked i Københavns Kommune sidder nemlig SF’eren Bo Asmus Kjeldgaard. Han skal nu vise, at den aktiveringsmølle, som partiet har kritiseret i årevis for at være meningsløs for mange mennesker, fordi den ikke fører til beskæftigelse, for en dels vedkommende kan erstattes af ordinært arbejde.
»Det skal ikke koste virksomhederne tid og ressourcer, fordi der er masser af bureaukrati forbundet med at henvende sig til kommunen for at få arbejdskraft på særlige vilkår,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.
2.000 i virksomhedspraktik eller jobtræning er et ambitiøst mål, erkender borgmesteren:
»I forhold til, hvor mange langtidsledige kommunen fik i aktivering på private virksomheder i år 2000, er det en stigning på 30 procent.«
Dertil kommer de 800, som skal ende i ordinære job.
Selv om det vakte modstand hos LO og DA, fik kommunen gennemtrumfet, at indsatsens konkret kan måles, når året er omme. På samme måde er der indført resultatkontrakter, der konkret beskriver succeskriterierne for kommunens 10 jobcentre. Hele kommunens beskæftigelsesindsats – der indbefatter 600 medarbejder – er effektiviseret og der er fundet besparelser.
I løbet af 2003 vil 5.000 københavnske virksomheder blive kontaktet. Fra marts til juni vil mellem 1.500 og 2.000 breve fra LO, DA og kommunen blive tilsendt virksomhederne. Både ledelse og tillidsfolk modtager den skriftlige henvendelse.
Den tunge ende
Men hvad får Københavns Kommune til at tro, at man kan skaffe langvarigt ledige i arbejde, når andre kommuner med KL i spidsen lægger op til et opgør netop med tanken om at aktivere de dårligste kontanthjælpsmodtagere?
F.eks. mener formanden for KL’s socialudvalg, borgmester Vagn Ry Nielsen, ifølge Ugebrevet Mandag Morgen, , at: »(...) nogle af de ledige ikke kan arbejde. De er ude af kamptræning og har slet ikke den arbejdsevne, der skal til. Dem må regeringen finde en løsning til.«
»Selvfølgelig kan vi aldrig være sikre på, at de ledige, vi sender ud til virksomhederne, er gode nok. Men der handler det om at gøre arbejdspladsen mere rummelig og give de ledige den støtte, han eller hun skal have. Men man skal heller ikke blive så snævertsynet, at man bare glemmer dem, der ikke lige vader ind på arbejdsmarkedet. Via aktiveringen tages der jo stilling til, om andre ordninger skal anvendes, f.eks. revalidering eller førtidspension. Det kan ikke være meningen, at vi skal blive ved med at sende folk ud i deres 8. eller 9. aktiveringsprojekt, hvis der ikke er udsigt til, at det fører til varig beskæftigelse,« siger Kjeldgaard.
Og den københavnske SF-borgmester kan faktisk hente hjælp i statistikkerne, der viser, at der er bevægelse i gruppen af tunge ledige. Ifølge Mandag Morgen viser tal fra Finansministeriet og Det Økonomiske Råd, at andelen af marginaliserede – dvs. mennesker, der har været ledige eller aktiveret i mindst 80 procent af de seneste tre år - er faldet. Samtidig bliver en tredjedel af de langtidsledige udskiftet hvert år, fordi nogle finder job eller får førtidspension.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her