Læsetid: 4 min.

En omstridt fødselar

Antallet af efterlønnere stiger støt. Og der er lige så mange unge som ældre, der betaler til efterlønnen. Nyrups ustyrlige dampbarn, efterlønsgarantien, fylder fem år
6. marts 2003

Antallet af efterlønnere stiger støt. Og der er lige så mange unge som ældre, der betaler til efterlønnen. Nyrups ustyrlige dampbarn, efterlønsgarantien,
fylder fem år

»Så længe Socialdemokratiet er i regeringen, er vi garant for, at efterlønnen ikke forringes.« Poul Nyrup Rasmussen, 6. marts 1998 – fem dage før folketingsvalget.
Nyrup vidste det måske ikke selv. Men med disse ord satte han et af karrierens værste problembørn i verden. Et halvt år senere måtte han nemlig æde sine ord igen og indgik et finanslovsforlig med efterlønsreformen, der forringede ordningen på flere punkter. Selv om Nyrup i virkeligheden reddede ordningen fra den visse død, var forringelserne et soleklart løftebrud, og det gør man ikke ustraffet i politik. Få dage efter måles den dårligste opbakning til Socialdemokratiet siden 1903: 19, 3 procent. Af mange betegnes netop efterlønsreformen som et afgørende dødsstød ved Socialdemokratiets valgnederlag i 2001.
Siden har efterlønnen været et heftigt debatteret emne, som fra tid til anden forårsager uro i det politiske farvand.

Nu igen
Økonomiske vismænd og Kommunernes Landsforening har i løbet af denne uge ytret ønske om at kigge kritisk på efterlønsordningen og efterhånden helt afvikle den. Dels for at spare på de offentlige budgetter, og dels for at beholde folk på et arbejdsmarked med vigende arbejdskraft. Men af skade bliver man klog, og ingen politikere ønsker at røre efterlønnen.
Imens stiger tilslutningen til efterlønnen. Antallet af a-kassemedlemmer på efterløn er steget fra 116.703 i 1995 til 175.745 1.januar 2003, og i løbet af de sidste 10 år er udgifterne til efterløn steget fra 13,3 mia. til 20,2 mia. De unge er også med på ideen. To tredjedele af dem mellem 35-39 år betaler til ordningen, viser tal fra Arbejdsdirektoratet og Danmarks Statistik
Helge Brink er professor ved Aalborg Universitet og mener, at det i højere grad er et politisk spørgsmål, hvorvidt efterlønnen skal ændres eller afskaffes, end noget, der har sin legitimitet i økonomiske beregninger. Han argumenterer for, at man skal vente med at kræve en hurtig forøgelse af arbejdskraften, når ingen ved, om det nuværende fald i beskæftigelsen bliver langvarigt.
»Der er gået selvsving i efterlønsdebatten. Det er ikke, fordi beregningerne, der viser, at demografiske ændringer vil betyde færre i arbejdsstyrken og flere pensionister, er forkerte. Men problemet er, at beregninger er meget langsigtede. Skal man så lade det overskygge alt andet,« spørger Helge Brink.
»Der kommer nogle demografiske ændringer. Det er indlysende, og skal ikke bortforklares. Men spørgsmålet er, hvor stor økonomisk betydning de har.«

Et politisk spørgsmål
»De økonomiske vismænd, der kræver efterlønnen afskaffet, skrev i deres seneste rapport fra 2002, at udviklingen i demografien ville svare til en stigning i skattesatsen på 2,5 procent. Men i deres rapport fra 1998 regnede de med en 5,5 procents stigning. Jeg vil ikke hermed antyde, at problemet halveres hvert fjerde år, uden at vi gør noget. Men det antyder usikkerhed i beregningerne.«
– Hvorfor er det lige efterlønnen, der springer kritikerne i øjnene?
»En af vismændene deltog for nylig i et radioprogram, hvor han netop blev stillet det spørgsmål. Til sidst havde han ikke flere argumenter end, at det bød ham imod, at arbejdsduelige mennesker skulle have en overførselsindkomst. Det har jo ikke noget med økonomi at gøre.«

Presset ud
En Undersøgelse fra Dansk Metal af deres medlemmer viser, at 83 procent af efterlønsmodtagerne er tvunget til at gå på efterlønsordningen på grund af arbejdsløshed. Tendensen bakkes op af Akademikernes Centralorganisation, der vurderer, at mindst halvdelen af deres medlemmer på efterløn føler sig presset til det på grund af arbejdsmarkedets forhold. Til det siger Helge Brink:
»Dansk Metals undersøgelse af deres medlemmer på efterløn viste jo, at et meget stort flertal kom fra arbejdsløshed eller overgangsydelse. Og med en konjunkturnedgang, så vil endnu flere jo se efterlønnen som deres eneste mulighed,«
Vismændene foreslår, at man i stedet for efterlønnen skulle indføre en førtidspensionsordning, der opsamler de hidtidige efterlønnere.
»Men det er en helt anden slags ydelse. Den er stigmatiserende, og visitationsprocessen er lang, så det må føles på en helt andet måde. Og hvad skal kriterierne være for at få den førtidspension? Man kan ikke som økonom bare lade sig om, at den virkelighed ikke findes for de mennesker, der har brug for en efterløn.«

Ikke skræmt
Politikerne har heller ikke fundet anledning til at overveje efterlønnens fremtid, trods økonomernes og KL’s profetier. De stigende udgifter og de unges store tilslutning skræmmer ikke Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jens Vibjerg.
»De unges tilmelding siger jo ikke noget om, hvor mange der rent faktisk vil benytte efterlønnen. Kun hvor mange der har muligheden. Og jeg forstår godt, at de unge tilmelder sig efterlønnen, for de får ikke noget bedre afkast andre steder. Og hvis de enten vælger selv at stoppe med indbetalinger, eller ordningen afskaffes, vil pengene ikke være spildt, da de kan overføres til en anden arbejdsmarkedspension.«
»Derudover kan man sige, at det er et problem, hvis for få venter, til de bliver 62 år eller 65 år, hvor den store præmie udbetales, med at gå på efterløn. Men udviklingen går i den rigtige retning. Desuden ser vi, at de med længerevarende uddannelser er dem, der på længere sigt ser ud til at ville blive på arbejdsmarkedet.«

FAKTA
Efterløn
*Efterløn gør det muligt, at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet fra det fyldte 60. år.
*For at være berettiget til at at modtage efterløn skal man have været medlem af en a-kasse i mindst 25 år.
*2/3 af personer mellem 35-39 år betaler til efterlønsordningen.
*Udgifterne til efterløn er steget fra 13,3 mia. kr. til 20,2 mia. i løbet af de sidste 10 år.
*Antallet af a-kassemedlemmer på efterløn er steget fra 117.703 i 1995 til 175.745 den 1. januar 2003.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu