Læsetid: 3 min.

Onkel Sam inviterer kvinder i krig

I seneste Golfkrig deltog 40.000 kvindelige amerikanske soldater. I en ny Irak-krig vil de fattes en farligere eksistens, fordi nye opgaver bringer dem tættere på fronten
8. marts 2003

I front
BOSTON – Billedet er fra tirsdagens avis. Det forestiller en kvinde med flådens blå baseball-kasket på hovedet, det lange gyldne hår sat bag ørene og venstre arm krampagtigt lagt om skuldrene på en lille pige i rød sweater. Det er Candice James’ datter Kristi. Barnet græder ligesom sin moder. Lænet op ad pigen ser man lillesøster Amy med halvt tillukkede øjne.
Det er et langt farvel. Om nogle få minutter er mor på sin plads i flyhangaren Nimitz i San Diegos havn. Nogle timer senere går skibets kurs mod Mellemøsten. Candice James’ opgave bliver at styre kamphelikopteres og bombeflys afgange og ankomster fra et kontroltårn på Nimitz. Jobbet er ikke risikabelt. Hun vil utvivlsomt vende helskindet hjem til sine døtre i løbet af et par måneder. Men ikke alle kvindelige soldater i USA’s udsendte styrke på 230.000 kan være så sikre på at overleve en væbnet konflikt. Under den første Golfkrig døde 14 kvindelige soldater, fem i en kampzone og ni ved ulykker. Dengang var 40.000 ud af en styrke på en halv million kvinder. I den kommende Golfkrig vil den kvindelige andel være betydeligt højere.
»Utvivlsomt vil flere kvinder blive dræbt og såret. Kongressen nedlagde i 1994 forbud mod, at kvinder optages i infanteriet. Ikke desto mindre vil de ligge lige i hælene på infanterister, kampvogne og tanks,« siger Lory Manning, der arbejdede som kommunikationsofficer i
USA’s flåde i 25 år og siden 1994 har været leder af det politisk uafhængige Womens’ Research and Education Institute i Washington.
At kvindelige soldater vil komme mere i farezonen i en Irak-krig, skyldes deres forfremmelse til mere avancerede stillinger efter Golfkrigen i 1991. I 1993 gav nu afdøde forsvarsminister Les Aspin det amerikanske flyvevåben og flåde ordre til at åbne alle stillinger som piloter i kampfly og øverstbefalende på krigsskibe op for det andet køn.
Året efter fik kvinder mulighed for at søge om ansættelse til 80.000 stillinger i hæren og marinekorpset – undtagen infanteri, tanks, kampvogne, artilleri, specialstyrker og u-både. 13 lande – herunder Canada, Danmark, Frankrig – tillader kvinder at kæmpe på slagmarken. Sidste år fandt Gallup i en meningsmåling, at 52 procent af den amerikanske befolkning ønsker at se kvinder udfylde alle stillinger i de væbnede styrker.

Forventet tilbageslag
I dag er der ansat 33 kvindelige trestjerne-generaler og admiraler i USA’s professionelle styrker. Det tilsvarende tal for mænd er 889. Under Kosovo-krigen i 1999 fik et ukendt antal kvinder deres debut som bombepiloter. Det samme skete under krigen i Afghanistan i 2000, hvor 10 procent af de amerikanske styrker involveret – eller 6.000 soldater – har været kvinder.
Hvis samme proportion kommer til at gælde under en ny krig i Irak vil mindst 25.000 amerikanske kvinder blive sendt til regionen på en eller anden opgave.
»De vil udføre opgaver lige bag frontlinjen såsom efterretningsarbejde, ingenørarbejde, kommunikation, militærpoliti og som sædvanlig hospitalsarbejde. I luften
vil der være kvindelige bombepiloter og piloter på kamphelikoptere. På krigsskibe vil de affyre krydsermissiler,« konstaterer Lory Manning.
Hun fortæller, at mange unge kvinder higer efter at blive beskæftiget i infanteriet og se kamp på nært hold.
»De er ambitiøse ligesom mændene. I den forstand er der ikke nogen forskel. Der er ikke nogen tvivl om, at det vil ske på et eller andet tidspunkt. For ti år siden kunne ingen have forestillet sig en kvindelig pilot udløse bomber, der muligvis vil dræbe små børn. Det anses ikke længere for en hindring eller et samvittighedsproblem,« siger Lory Manning.
I den amerikanske Kongres er konservative demokrater og republikanere imidlertid ikke begejstrede for at se kvinder blive ligestillet med mandlige soldater. Siden præsident Bill Clinton åbnede dørene i forsvaret på næsten vid gab for kvinder har de prøvet at sætte en fod i døren, men uden videre held. I Senatet har indflydelsesrige kvindelige senatorer som republikaneren Olympia Snow og demokraten Hillary Clinton kæmpet imod tilbageskridt.
Ved præsident George W. Bush’ magtovertagelse havde mange tilhængere af ligeret for kvinder i de væbnede styrker forventet et tilbageslag.
»Men det har kun været krusninger på overfladen. De har krævet ændring af kommissoriet for Pentagons kommission om kvinder i militæret, men de møder modstand langt ind i forsvaret fra indflydelsesrige kvindelige generaler og mænd i uniform synes efterhånden at have vænnet sig til omgang med kvinder,« forklarer Lory Manning.
Stadig er det dog svært for mange mænd at parere ordre fra befalingskvinder. Seksuel chikane er ikke forsvundet fuldstændigt fra USA’s forsvar, skønt anmeldelser har været dalende siden midten af 1990’erne. Flyvevåbnets akademi i Colorado Springs er netop i disse uger hvirvlet ind i en skandale om voldtægt af kvindelige kadetter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her