Læsetid: 4 min.

Oscar med måde

Oscarshowet afholdes trods krigen i Irak – festlighederne er dog tonet ned, enkelte stjerner bliver væk, og muligheden for politiske statements fra scenen er stor
22. marts 2003

Oscarshowet afholdes trods krigen i Irak – festlighederne er dog tonet ned, enkelte stjerner bliver væk, og muligheden for politiske statements fra scenen
er stor

Filmshow
»Det ville synes obskønt, hvis vi kom grinende op af den røde løber, mens folk dør,« sagde Daniel Day-Lewis, der er nomineret til en Oscar for sin hovedrolle i Martin Scorseses Gangs of New York, forleden til CNN. Han bakkede dermed op om Det Amerikanske Filmakademis intention
om mådehold under årets Oscarshow.
Natten til mandag uddeles de eftertragtede Oscar-statuetter for 75. gang. Men arrangementet bliver ikke så festligt, som det plejer. Krigen i
Irak har sat sine spor også i Holly-
wood.
Blandt andet er værten, Steve Martin, der for et par år siden var usædvanligt veloplagt og bidsk i sine kommentarer fra scenen, blevet bedt om at gå mere stille med dørene.
Og den glamourøse optaktssekvens, hvor de kendte skrider ad den røde løber i deres flotteste eller mest skandaløse skrud, interviewes af 70 forskellige tv-kanaler og tiljubles af hundredevis af halvhysteriske fans, er aflyst.
I år bliver de 3.500 celebre gæster og nominerede filmfolk kørt direkte til Kodak-biografens indgang og lempet hurtigt ind på plads, så de ikke skal svare på ubehagelige spørgsmål fra pressen – som åbenbart heller
ikke har lyst til at stille dem.
»Skulle vi nævne krigen eller ej,« lyder et polemisk spørgsmål fra kritikeren Roger Ebert, der kort plejer at interviewe stjernerne på den røde løber.
»At undgå emnet ville være dumt og ufølsomt. Men at udspørge de nominerede om deres holdninger ville afspore begivenheden, der skal være Hollywoods afdansningsbal, ikke et debatarrangement.«

Højner moralen
Enkelte stjerner har besluttet sig for helt at blive væk – blandt andet skuespilleren og rapperen Will Smith, der ifølge sin talsperson »simpelthen ikke har det godt med at deltage.«
Men selv om det er muligt at udskyde Oscar-showet – på trods af de logistiske vanskeligheder, det ville medføre – så kommer en regulær aflysning ikke på tale.
Showet er tre gange blevet udskudt, blandt andet da Martin Luther King blev skudt i 1968, og da præsident Reagan forsøgtes myrdet i 1981, men det er aldrig før blevet aflyst. Som Det Amerikanske Filmakademis præsident, Frank Pierson, siger, så er der tradition for at fortsætte med civile arrangementer i krigstid. Det er med til at højne moralen.
Akademiet og ABC, der står for tv-transmissionen af Oscar-uddelingen, vil dog ikke afvise, at der kan ske ændringer undervejs. Alt er som sædvanlig planlagt ned i mindste detalje, men skulle der ske en dramatisk udvikling i krigen, forbeholder ABC sig ret til at afbryde transmissionen og så oplyse både Oscar-gæster og de millioner af tv-seere om det skete.

Udtalt mishag
Tilbage står spørgsmålet, om nogle af de filmfolk, der dukker op til festen, har tænkt sig at give deres utilfredshed med krigen til kende.
Noget kunne tyde på, at det har de. For ikke så længe siden var Sean Penn på sin egen, private fredsmission i Irak, mens en række prominente amerikanere fra underholdningsbranchen finansierede annoncer for fred i store amerikanske aviser. Og på filmfestivalen i Berlin i februar udtalte forbavsende mange amerikanske filmfolk sig negativt om den mulige krig mod Irak.
Republikanske regeringer har traditionelt ikke kunnet regne med støtte fra det liberalt og demokratisk inklinerede Hollywood. Og gennem årene har skuespillere som Marlon Brando, Jane Fonda og Vanessa Redgrave brugt deres taletid på scenen til at udtrykke mishag med dette eller hint.
Brando var i 1973 nomineret til en Oscar for rollen som Don Corleone i The Godfather, men blev væk fra uddelingen og sendte i sit sted en indianer, Sacheen Littlefeather, der gik på scenen og i protest over myndighedernes behandling af de indfødte amerikanere afviste at modtage en Oscar, da Brando gik hen og vandt.

Vi står sammen
Det storstilede live-tv-show er et fortrinligt udstillingsvindue for markante holdninger. Og trods de apolitiske intentioner fandt Akademiet sidste år sammen med filmbranchen i en fælles markering af terrorangrebene på New York 11. september 2001. Woody Allen, der aldrig tidligere havde stået på scenen til en Oscaruddeling, dukkede op og introducerede en sekvens med klip fra film om og med New York.
Og hele tre sorte skuespillere, Sidney Poitier, Denzel Washington og Halle Berry, blev begavet med Oscar-statuetter, hvilket man kan tolke som et kraftigt politisk signal fra det 6.000 mand store Filmakademi, der stemmer på de nominerede: Her i USA står vi sammen, hvide som sorte.
Men i år bliver det anderledes. Den usædvanlige forbrødring mellem Bush-regeringen og Hollywood, som også var et resultat af 11. september, lover ikke opbakning til krigen fra de tilstedeværende filmfolk – snarere tværtimod.
Udover de, der demonstrativt bliver væk, har Dustin Hoffman og Michael Moore – sidstnævnte nomineret for sin barskt-humoristiske dokumentarfilm Bowling for Columbine, et frontalangreb på blandt andet Bush – ifølge Ritzau annonceret, at de vil bære fredstilkendegivelser på festtøjet.
Men al den alvorssnak må ikke skygge for, at der også skal uddeles filmpriser. I den anledning synes det overhovedet ikke obskønt at krydse fingre for danske Martin Strange-Hansen, der er nomineret for kortfilmen Der er en yndig mand.

*Oscarshowet sendes direkte på DR2 natten til mandag
*Meget mere om Oscarshowet, de nominerede og mulige vindere på:
www.oscar.com
www.oscar.org
www.suntimes.com/ebert
www.nyt.com/movies
www.cnn.com/oscars

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu