Mediekrigen
Pentagon var indigneret, virkelig indigneret. Generalløjtnant John Abizaids øjne lynede, da en reporter fra satellit-stationen al-Jazeera stillede ham et spørgsmål under søndagens Centcom-briefing i Qatar. »At vise disse tv-billeder (af døde amerikanske soldater og krigsfanger, red.) er totalt uacceptabelt. Det er noget svineri,« sagde han.
Donald Rumsfeld benyttede også lejligheden til at få et stik ind. Al-Jazeera, sagde den amerikanske forsvarsminister med et sært orwelliansk udtryk på tv-stationen CBS, »er ikke et perfekt kommunikationsværktøj. De er oplagt en del af irakisk propaganda og reagerer på irakisk propaganda.« På CNN hudflettede studieværten Aron Brown al-Jazeeras bureauchef i Washington for at fremvise billederne, der gik verden rundt. CNN ville aldrig, han gentog aldrig, kunne finde på at transmittere nærbilleder af døde soldater. Vidste al-Jazeera ikke, at det er i strid med Genévè-konventionen at udstille krigsfanger til offentlig hån og spot?
I offensiven
Al-Jazeera-korrespondenten var indbegrebet af stoisk ro en mand, der kan holde masken under verbal beskydning. Han forklarede, at stationen havde givet Pentagon tid til at underrette de pårørende i USA. Og så gik han i offensiven: Kunne Aron ikke erindre, at CNN i 1993 havde vist ligene af døde amerikanske soldater fra kampene i Mogadishu? Hvad var forskellen?
Den arabiske journalist hev Washington Post frem og viste tv-seerne et billede af en irakisk krigsfange i en ydmygende situation. En amerikansk soldat har bundet et tørklæde over fangens øjne, mens en anden soldat sætter en kniv mod den hvide plastikstrip, som irakeren er bundet med. Et andet sted i avisen er der et billede af et to-tre årigt barn, hvis halve ansigt er blevet forbrændt af amerikanske bomber.
Men det prellede altsammen af på CNN-studieværten. Han nedlod sig ikke til at tiltale sin arabiske kollega med navn. Nej det blev blot Sir, hvilket her i USA ikke altid er et tegn på høflighed og respekt. I en anspændt situation som denne bliver Sir ofte brugt til at tale ned til en person.
Pentagon og de amerikanske tv-stationers reaktion på de sørgelige og tragiske billeder fra irakisk tv-transmitteret på al-Jazeera gav verden udenfor USA en fornemmelse af en hyklerisk dobbeltmoral. Amerikanske liv og amerikansk værdighed synes at være i en anden klasse end arabiske liv og arabisk værdighed. Det kommer nok ikke som en overraskelse for den arabiske verden, hvor man er vant til at blive besigtiget med en anden målestok.
Pinlig dag
Det var en pinlig dag for Pentagon og amerikanske medier. Kun nogle få erfarne tv-reportere turde tale et klart sprog. En af dem var ABCs Ted Koppel, der som 70-årig vel nok er den ældste medrejsende journalist i Irak. Fra fronten hørte han ankermand Charles Gibson i New York udtrykke sin forargelse over nærbillederne af døde amerikanske soldater.
Her er Koppels reaktion en usædvanlig uenighed mellem to journalister på åbent tv: »I medierne animerer vi amerikanerne til at være patriotiske. Men vi har samtidig en pligt til at minde dem om og illustrere, hvor frygtelig krig er. Unge amerikanere dør. Unge irakere dør. At ignorere det ville være en fejltagelse. At sterilisere billederne er en frygtelig fejltagelse,« sagde han.
Ted Koppel tilføjede herefter, at han selv på ABC havde vist lig af irakiske soldater på en sådan måde, at de ikke kunne blive identificeret. Men derved blev det. I amerikanske aviser i går var der ingen billeder af krigsfanger, ingen billeder af døde soldater. Man havde sat grovfiltret på for at skåne befolkningen. I løbet af mandagen begyndte nogle tv-stationer at vise et situationsbillede af krigsfangerne. Mere blev det ikke til.
Stort set havde den samlede presse i USA logret med halen, da Pentagon råbte op. For dem er det O.K., stolt at fremvise de morbide krigsmaskiner døgnet rundt på tv og endda udtrykke beundring for dem. Forest Sawyer, studievært på MSNBC, slog f.eks. rekord i krigsliderlighed. »Jeg har fløjet et af de kampfly. Jeg elsker dem. De er helt fantastiske,« sagde han til en pensioneret oberst i flyvevåbnet i søndags.
